Rundkreds. Deltagerne holder to og to fast i en snor. På midten er alle snore samlet, og der hænger en kuglepen. Det fælles projekt er at få kuglepennen ned i en flaske. Det lykkes let. Så skal snoren i munden, og forsøget gentages. Det er sværere, men gruppen samarbejder godt. Nogle går i knæ, andre drejer lidt på hovedet. Stille, roligt, og kuglepennen ryger ned i flaskehalsen. Stor jubel.

Når man skal samarbejde, skal man også have det sjovt. Og man skal lære hinanden at kende. Det er devisen bag de mange lege, som konflikthåndtering indeholder.

Det er 16 lærerstuderende på Zahles Seminarium i København, der deltager i et kursus arrangeret af Center for Konfliktløsning. De studerende har meldt sig i deres fritid. Det er et Ung til Ung-tilbud, hvor unge underviser unge, og som er målrettet til studerende på seminarier.

Mange har meldt sig for at kunne løse konflikter blandt eleverne, men flere taler også om samarbejdet med andre lærere, med forældre og ikke mindst i deres gruppearbejde. Alle efterlyser, at emnet konflikthåndtering bliver taget op på seminariet.

Konfliktvejlederne fortæller, at kurset vil tage udgangspunkt i kursisternes egne konflikter, for kan man håndtere dem, er man nået langt med at kunne takle konflikter i andre sammenhænge.

»Men man lærer altså ikke lige på et øjeblik at håndtere konflikter. Det er en lang proces, der tager tid. Vi har ingen gyldne nøgler«, siger instruktørerne Mette Juel og Tina Månsson Hansen.

De har selv deltaget i grunduddannelsen for unge på Center for Konfliktløsning.

Klare meldinger

»Når I ikke overholder vores aftaler, bliver jeg irriteret. Kunne I ikke bare ringe og sige det, hvis I er forsinket eller ikke kommer?«

Så simpelt var det. Irritationsmomentet var væk. Hun har fået sagt det højt.

Det er en af kursisterne, der fortæller, hvordan hun fik givet en klar melding til sin gruppe.

»Egentlig var det let. Hvorfor har jeg ikke bare gjort det for lang tid siden i stedet for at blive irriteret«.

Nu skal det så vise sig, om hendes udmelding har hjulpet på gruppesamarbejdet fremover.

»Vi havde også noget uafklaret i min gruppe, men vi hyggede os bare hen over det. Til sidst fik jeg dog sagt, at vi altså skulle se at få styr på dét, der stadig var uafklaret. Jeg havde det godt med at få det sagt«, fortæller en anden.

De fleste genkender faconen med bare at tale forbi konflikten, ikke vil være den, der tager den op. Konfliktskyheden.

Kursisterne fortæller i mindre grupper hinanden om gode oplevelser i tidligere gruppearbejder. Om at have et godt emne, om at opleve andre have samme arbejdssystematik eller om at kunne supplere hinanden, netop fordi man er så forskellige, men det fungerer kun, hvis man respekterer hinanden.

»Udfordringen er at finde sine egne behov. Man kan for eksempel have behov for afklaring. Men man kan have meget forskellige behov i en gruppe, og måske kan de ikke forenes. Hvis én har behov for stor frihed og en anden for tryghed, kan det være svært. Men i hvert fald er det godt, hvis man kan formulere sine behov hver især«, siger Mette Juel.

Jeg-sprog ikke du-sprog

Giraf- eller ulvesprog afprøves. Girafsprog er, når man taler jeg-sprog, fortæller om sine egne følelser og behov, tager ansvar og adskiller person og sag. Det er for eksempel klart ulvesprog, når man i et skænderi siger »du er også altid så ...«. Her vil det ikke konfliktfyldte sprog i stedet sige, at »når du siger sådan, bliver jeg ked af det/sur/vred, fordi «.

»Man skal holde sig på sin egen banehalvdel. Holde sig til at sige, hvordan man selv har det, og ikke anklage den anden«, siger Tina Månsson Hansen og Mette Juel.

Hvis man bruger det, de kalder ulve­sprog, betyder det, at man har fokus på den andens fejl og mangler, man giver vedkommende skylden og sammenblander personen og sagen. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man vil takle et problem eller en konflikt. De to instruktører fortæller, at hvis bare den ene person i en konflikt bruger jeg-sproget, kan det betyde meget for, hvordan konflikten håndteres.

Øvelse til teamsamarbejde

Kursisterne har lavet rollespil, talt om egne tidligere konflikter, øvet sig på at give hinanden feedback og være aktivt lyttende. Nu skal de prøve en teambuilding-øvelse.

De skal udforme et projekt om konflikthåndtering for deres fælles fiktive klasse. I runder skal de fire gruppemedlemmer fortælle om deres egne ønsker og visioner om det projekt, de sammen skal lave. De skal også fortælle om deres bekymringer i forhold til projektet, om hvad de selv kan yde i gruppearbejdet og sige noget om, hvad de mener, de andre vil være gode til at tilføre projektet. Og de skal aftale, hvad de gør, når der opstår konflikter.

En spørger, hvad man gør, hvis man er bekymret over, om en af de andre i gruppen altid vil komme for sent, for det har man erfaring med. Kan det ikke ødelægge samarbejdet på forhånd, hvis man siger sådan noget, spørger hun.

Tina Månsson Hansen svarer, at hun har oplevet, at det faktisk kan virke godt, hvis man vel at mærke får sagt det ordentligt. Det er dét, der kan være svært.

Jeg er god til ...

Ideen med øvelsen er, at alle får en større samarbejdsglæde og et mere befriende samarbejde, fordi de kommer tættere på hinanden.

»Jeg er bekymret over, om vi kan holde fokus på arbejdet«.

»Jeg er bekymret for, at vi forfalder til sniksnak, og at én kommer til at sidde med det overordnede ansvar for gruppearbejdet«.

Gruppen kører bekymringsrunden færdig, og medlemmerne skal så fortælle om egne stærke sider.

»Jeg er god til at holde målet for øje«.

»Jeg kan tilføre noget kreativt, nogle ideer«.

»Jeg er god til at skimme noget igennem og se, hvor det interessante er«.

»Jeg kan tit se tingene fra en anden side og tilføre dynamik til at komme videre med arbejdet«.

Stemningen i gruppen løfter sig. Denne gruppe virker som en supergruppe, synes de. De begynder at glæde sig til at samarbejde, og så er det blot en øvelse.

Gruppemedlemmerne fortæller lidt om, hvordan de oplever hinanden.

»Der er power i dig. Jeg tror, du sætter spørgsmålstegn ved meget«, får Maj at vide.

»Jeg kan godt lide din modenhed og erfaring. Der er noget moderligt over dig, men på den fede måde«, lyder det om Birgitta.

Gruppemedlemmerne skal nu diskutere, hvad de vil gøre, når der opstår problemer. Efter lidt diskussion bliver de enige om, at hvis to i teamet har en konflikt, har alle i teamet en konflikt. Alle er en del af problemet og en del af løsningen. I gruppen har man ret til at være uenige, men man skal have respekt for hinandens meninger. De aftaler også, at de begynder hvert møde med en runde, så man kan få talt om unøjagtigheder eller problemer, man har tænkt over siden sidste møde.

Og så er de egentlig klar til at begynde deres projektsamarbejde i løftet stemning. Det bliver dog i stedet til en plenumsnak om øvelsen.

»Den er et godt eksempel på, at man kan gå i gang med et samarbejde uden at have de store personlige relationer«, mener én.

»Vi har aftalt at have faste start- og sluttidspunkter, dagsorden og løbende runder. Vi vil have plads til grin i gruppen, men ikke til sladder. Og til hvert møde aftaler vi, om man har spist frokost inden, eller om vi gør det sammen«, fortæller en anden.

hlauritsen@dlf.org

Lærerbachelor i matematik fra Københavns Universitet, følger biologiundervisningen på Zahles Seminarium:

»Jeg meldte mig for at lære at løse konflikter imellem børn, men det er jo ikke dét, kurset er lagt op til, viser det sig. Jeg har været pædagogmedhjælper og været i praktik og dér oplevet at skulle kunne håndtere konflikter imellem børn og i kollegasammenhæng«.

»Jeg synes ikke, jeg her har fået redskaber til at løse konflikter i 3. klasse, men jeg har haft nogle aha-oplevelser, jeg kan tage med mig videre, og jeg er blevet overrasket over mine egne reaktioner indimellem. Vi har haft nogle gode diskussioner«.

»Konflikthåndtering burde være et fag på seminariet. Nogle lærere inddrager det lidt for eksempel i psykologi«.

»For mig er kurset et vigtigt redskab at få til at håndtere konflikter mellem børn, mellem mig og mine kommende elever og os voksne imellem. Jeg ønsker nogle konkrete redskaber, så jeg ikke får rodet mig for langt ud i konflikter«.

»Jeg synes, det ville være relevant, om seminariet udbød undervisning i konflikthåndtering, og jeg undrer mig over, at man ikke gør det. Vi kommer som lærere til at stå med konflikter mellem forældre og børn og børn imellem. Vi skulle gerne kunne løse konflikter, og det er også noget, vi kan lære børnene. Som lærer skal man kunne mægle. Vi har mistet den naturlige autoritet som lærer i dag, den er ikke naturgiven. Det kræver da psykologisk indsigt at kunne håndtere konflikter«.

»Her har jeg fået redskaberne. Jeg kan se, at man kan dele konflikterne op, så det bliver overskueligt. Jeg synes allerede, jeg har kunnet bruge det i mit gruppearbejde«.

»Man skal sørge for, at alle kommer til orde, afklare, hvordan man melder ud, når der opstår konflikter, og for eksempel lære at sige, at når du siger sådan, så tænker jeg .... Man kan godt sige konfliktfyldte ting stille og roligt. Jeg har fået lyst til at prøve det af og tror, det kan lade sig gøre. Alt bliver selvfølgelig ikke rimeligt og godt, der er da konflikter, som selv den bedste konfliktløsning ikke kan løse op, men jeg tror, man kan komme ind under nogle lag med disse metoder«.

»Konflikthåndtering er vigtigt at lære både personligt og til skolen. Samtidig giver det mig noget ekstra til mit curriculum vitae, så jeg måske lettere kan få et job. Det er jo et dyrt kursus, hvis man skulle betale for det. Jeg synes, jeg er meget god til konflikthåndtering i forvejen, men jeg vil gerne have papir på det også. Det er godt, at det er et kursus med folk udefra, og at de studerende har valgt det af interesse. Det giver et ekstra engagement«.

»Gruppearbejde er tit problematisk, så konflikthåndtering burde være en del af vores uddannelse. Jeg oplever, at lærere ofte ikke taler ordentligt til hinanden og til børnene«.

»Meget af dét, vi har talt om her, er jo egentlig banalt, men alligevel meget vigtigt. At have en dagsorden til et møde, at man ved, hvordan de andre i gruppen har det, når man går i gang med arbejdet, og at ingen går sure hjem. Det betyder utroligt meget for samarbejdet. Også det, vi har lært om sag og relation, at spørge os selv om, hvornår der er relation nok, til at man vil tage en sag. Den konflikt har jeg lige oplevet på et andet kursus, hvor jeg sagde noget, fordi jeg blev irriteret over, at der sad nogle og småsnakkede hele tiden. Det handler om at vise respekt for andre. Det vil jeg også gerne lære eleverne«.

»Jeg skal ud at være lærer, tilhøre et lærerværelse og arbejde i team, der skal kunne fungere i mange år. Derfor er det vigtigt at lære konflikthåndtering. Faktisk bør der være en konfliktmæglergruppe på ethvert lærerværelse, så man altid kan komme videre, når et samarbejde er kommet ud i problemer. Bare i mine praktikperioder har jeg oplevet, at mange lærerværelser ikke fungerer, så det er meget relevant at lære konflikthåndtering. Desuden hører man jo meget om, hvor stresset lærerjobbet er, og dette kan måske være en måde at klare noget af stressen på«.

»På første årgang har de studerende i dag faste hold og grupper. De burde lære konflikthåndtering fra begyndelsen. Da jeg gik på første årgang, valgte vi selv vores grupper«.

»Kurset har ikke givet mig så meget med hensyn til sprog og kommunikation, men jeg synes, jeg har fået nogle simple redskaber til, hvordan man arbejder i grupper. At når tre personer skal i gruppe sammen, er der tre forskellige syn på arbejdet repræsenteret. Det er vigtigt at vide og prøve at tage højde for fra begyndelsen«.

»Jeg vil også tage runderne med mig, dét at tale i runder, så alle bliver hørt, det vil jeg bruge med eleverne. Ligesom den afklarende runde om morgenen, hvor man finder ud af, hvordan alle har det. Det kan bruges både i klassen og i gruppearbejdet. Muligheden for at man kan frede én, respektere, at én har haft en dårlig morgen«.

I et samarbejde skal man også have det sjovt og lære hinanden at kende. Det er baggrunden for de mange lege, som konflikthåndtering indeholder