Elever, der i forvejen er udsat for mob­ning, oplever også ofte at blive mobbet af deres lærer. Hver femte elev har på et tidspunkt i deres skoletid været udsat for mob­ning af en lærer, viser en ny undersøgelse udarbejdet af Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Det er Børnerådets børnepanel, der har besvaret spørgsmålene. 1.538 elever fra 7. klasse er blevet spurgt, og 88 procent af dem har svaret. Lærerne i de pågældende klasser har fået et specielt spørgeskema om deres oplevelser af mob­ning, men kun 30 procent af lærerne har svaret, så det er svært at sammenligne elevernes og lærernes oplevelser. Men noget tyder på, at lærerne ikke altid er klar over, hvordan eleverne i klassen trives.

Over halvdelen af de børn, der bliver mobbet, taler ikke med voksne om det. Mange elever siger, at de ikke kan få fat i en voksen, når de har behov for det, og en fjerdedel oplever, at voksne ikke griber ind, når der foregår mobning.

10,4 procent af eleverne oplever mob­ning et par gange om måneden, hver uge eller hver dag. Det svarer til tallet for en undersøgelse i 2002, mens det er et stort fald i forhold til en undersøgelse fra 1998, hvor hele 25 procent var blevet mobbet.

Men faldet i antallet af mobbede gælder desværre ikke for de mest mobbede. Her er tallet ret konstant. Omkring fem procent bliver mobbet flere gange om ugen.

Den nye undersøgelse viser i øvrigt, at sms-mobning er et mindre problem, end man har frygtet og hørt om. Under fem procent af eleverne har været ude for mob­ning på sms.

70 procent af eleverne har en positiv opfattelse af deres lærer, og 23 procent af dem siger, at de selv har været med til at mobbe en lærer.

Forældre påvirker mobning

Jo mere kedelig man oplever skolen, jo mere sandsynligt er det, at man mobber andre. Undersøgelsen viser også, at elever, hvis forældre begge er født uden for Danmark, er markant mere udsat for mob­ning end elever med forældre født i landet. Men disse elever mobber også mere end andre.

Forældrene fungerer som rollemodeller og har stor indflydelse på mobning. Hvis børnene hører deres forældre tale nedsættende om andre, er der større sandsynlighed for, at de selv mobber andre.

Mange oplever sig så isolerede og ensomme, at de ikke tiltror de voksne evner til at hjælpe dem. Kun seks procent henvender sig til en lærer, når de er blevet mobbet. En tredjedel taler med deres for­ældre om mobning, og mange taler også med deres venner.

»94 procent oplever altså, at lærerne ikke kan bruges til noget i forbindelse med mobning«, siger Ole Juhl, leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

»Man har et ansvar, når man arbejder med børn. Det må være slut med bare at snakke og lave emneuger om mobning. Nu må man sætte massivt ind med handleplaner over for den gruppe, der bliver mobbet, og over for den gruppe, der mobber. Måske skal der også luges ud i lærerkorpset nogle steder. Den ordentlige skole­leder ved godt, hvilke lærere der mobber, og lederen skal gribe ind«.

Ole Juhl henviser til en svensk undersøgelse fra 1997, der viste, at mobningen var blevet mindre. Her sagde to procent af eleverne, at de blev mobbet af andre børn, men fire procent fortalte, at de blev mobbet af deres lærere.

»Formodentlig vil de færreste lærere vedkende sig at have mobbet et barn, men ironi bliver ofte opfattet anderledes af børn, og flere børn fortæller også, at de direkte har følt sig chikaneret af deres lærer«, siger Klaus Wilmann, formand for Børnerådet.

»Lærerne kan have skyklapper på eller have den holdning, at børnene selv må klare deres problemer. Men mange skoler er heldigvis i gang med at arbejde med mobning. I dag ved vi, at mobning er invaliderende, og at det kan være svært at lære noget fagligt, hvis man har det dårligt, fordi man bliver mobbet«.

Ole Juhl og Klaus Wilmann mener, at lærernes øgede teamsamarbejde vil hjælpe på problemet og i det hele taget føre til større åbenhed.

»Vi skal i dialog med Danmarks Lærerforening og med skolelederne om dette. Men vi tror, disse tal vil overraske dem, og at de vil gøre noget ved det«, siger de to.

DLF støtter fælles initiativ

Anders Bondo Christensen siger, at Lærer­foreningen netop støtter det fælles arbejde imod mobning ved at underskrive trivselserklæringen erklæring om nationalt samarbejdet for social trivsel og imod mobning i grundskolen for nogle uger siden. Et initiativ, der var taget af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

»Alle skal have fokus på det lærere, elever, forældre, kommunalpolitikere. Dette initiativ mener vi helt alvorligt, og vi går på medlemmernes vegne aktivt ind i det, men jeg synes ikke, man så skal gå ud med alle disse enkeltinitiativer. Jeg synes, det er højst besynderligt, at to af organisationerne i fællesinitiativet nu går ud med et mediestunt. Jeg er ikke blevet underrettet om denne undersøgelse, og jeg forstår altså et samarbejde, som at man gør noget fælles«, siger Anders Bondo.

»Jeg er sikker på, at den nye undersøgelse dækker over et meget bredt spektrum af episoder. Jeg er selv engang kommet med en bemærkning, som en elev opfattede meget sårende, selv om den på ingen måde var ment sådan. Det tog noget tid at rede ud, og den pågældende elev ville sætte kryds ved, at han var blevet mobbet, hvis han blev spurgt. Det er uundgåeligt, at vi kommer i de situationer en gang imellem. Men jeg vil da ikke afvise, at enkelte lærere kan have et horn i siden på en elev og være med til at gøre livet surt for vedkommende. Men den eneste måde at få skovlen under problemet på er at lave et fælles initiativ«.

Læs rapporten på www.dcum.dk

hlauritsen@dlf.org

»Jeg er blevet mobbet, fordi jeg har en anden etnisk baggrund«.

»... en lærer, der kaldte mig fede, for jeg er lidt overvægtig«.

»Hvis man ikke kan finde ud af faget, bliver man kaldt dum«.

»... ved at bruge øgenavne«.

»... ved at kalde en elev for et svin«.

»... ved konstant at være på nakken af en bestemt elev«.

Over halvdelen af de elever, der har følt sig mobbet af en lærer, fortæller, at mob­ningen primært skete ved, at læreren gjorde dem til grin foran resten af klassen.