Stor forskel på vejledning
Nogle kommuner bruger 202 timer, mens andre bruger 719 timer på skolevejledning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tildelingen af ressourcer til skolevejledning er mildest talt forskellig fra kommune til kommune. En undersøgelse gennemført af Tandhjulsforeningen, Foreningen af skolekonsulenter i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, viser, at der er kommuner, der kun bruger 202 timer, mens andre bruger 719 timer på samme arbejde.
Der er også meget store forskelle i den del af den tildelte vejledningstid, der udløser undervisningstillæg. Delen varierer, uvist af hvilken årsag, fra 30 til 75 procent.
'De beregningsmodeller, som kommunerne lægger til grund for timetildelingen, er uensartede', siger foreningens formand Per Rye.
'Man kan ikke frigøre sig fra den tanke, at der i en række tilfælde har været puljetimer til rådighed, og at man så har foretaget en tilbageregning og på den måde er kommet frem til fordelingen'.
Ressourceforbruget på de enkelte skoler er ikke taget med, fordi det har vist sig vanskeligt at sammenligne kommune- og skoleakkorder, men det ser ud til, at der generelt bliver afsat færre ressourcer, de steder hvor der er indgået en skoleakkord.
'Hvis tendensen holder, er det betænkeligt. Det kunne tyde på, at decentralisering ud i yderste led går ud over de små områder på budgettet', siger Per Rye.
Ud over at afsløre forskelle i tildelingen af ressourcer bliver det også påvist, at hver ottende kommune ikke havde afsat tid til elevsamtaler med skolevejlederen i 6. klasse.
Undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med Danmarks Lærerforenings kredse, peger i samme retning som rapporten 'Opgaver og ansvar i skolevejledningen' fra Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Rue, der blev offentliggjort i januar i år.
Her blev det påvist, at mange kommuner ikke havde noget overblik over skolevejledningen, og at deres indsats var svingende.