43 procent af de lærerstuderende svarer i en undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL), at de i mindre grad eller slet ikke har oplevet at være en del af lærerfællesskabet på deres praktikskoler. 

Selv om andelen af lærerstuderende, der føler sig som en del af lærerfællesskabet, faktisk er vokset siden 2019, hvor 56 procent følte sig uden for lærerfællesskabet, så ærgrer de nye tal alligevel forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.

“Det er klart, at man ikke ser folkeskolen som et attraktivt sted at være, hvis man ikke selv oplever at blive en del af fællesskabet, når man er i praktik”, siger hun.

Giv de studerende en nøgle til skolen

Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard mener også, at det har konsekvenser, at så mange studerende føler sig uden for fællesskabet.

“De bliver ikke klædt ret godt på til lærerjobbet, hvis de i praktikken oplever ikke at være en del af fællesskabet. Lærerjobbet er ikke ensomt. Vi samarbejder på alle planer, og derfor skal lærerstuderende også have den oplevelse, når de er i praktik”, siger hun.

Alle byder velkommen

Faktisk kan små praktiske ting som en arbejdsplads, en introduktion til rutiner i personalerummet eller en nøgle være en stordel af at føle sig som en del af fællesskabet, mener både Anneline Larsen og Solveig Hovgaard. 

På Solveig Hovgaards skole har der været udfordringer med pladsen på skolen.

“Det er vigtigt at tænke over, hvad vi byder de studerende. Skal de sidde på en lærergang, hvor der er et grupperum, eller skal de have en lærerarbejdsplads som vi andre. På vores skole har de fået en plads, hvor de kan forberede sig, men det er ikke alle skoler, der kan tilbyde det, og så betyder det, at man som studerende kan have sværere ved at føle sig velkommen”.

Hun mener, at det er en del af praktikkoordinatorernes rolle at sikre, at hele lærerkollegiet er klar til at tage imod nye studerende.

“Det handler om at skabe en kultur, hvor studerende ikke føler sig afvist, når de kommer og spørger. Vi har et kæmpeansvar for at give dem gode oplevelser. Og også for at de får erfaring med den hverdag, de kommer til at stå i”.

Anneline Larsen håber, at den nye læreruddannelse med udstrakt praktik kan hjælpe flere studerende til at opleve sig som en del af lærerfællesskabet.

“Vi håber og tror på, at det, at man de to første år af uddannelsen skal være på samme skole, kan give bedre rammer for, at man bliver en integreret del af lærerfællesskabet”, siger Anneline Larsen.

Uddan praktikvejlederne

I undersøgelsen kommer Lærerstuderendes Landskreds med en række bud på, hvad der kan gøre praktikoplevelsen bedre for de studerende. 

LL peger blandt andet på, at det bør være et krav, at alle praktiklærere er uddannede, at praktiklæreren og praktikkoordinatoren er til stede under praktikken, og at de studerende får mulighed for at møde deres praktiklærere på deres uddannelsessted.

“Der er brug for, at skolerne ser det at have lærerstuderende i praktik som en del af skolens opgave. Det er det, vi håber sker med den nye læreruddannelse. At skolerne også tager en del af ansvaret for at uddanne lærere”, siger Anneline Larsen og peger på, at både praktikkoordinatorer, praktiklærere og skoleledere har et stort ansvar for, at det sker. Her er en forventningsafstemning og en tydelig prioritering af vejledningstimer på skolerne vigtig, mener hun.

Praktiklærerforeningen peger også på, at det er vigtigt, at praktiklærere og-koordinatorer er uddannede til opgaven. En undersøgelse fra landets seks professionshøjskoler viser nemlig, at lærerne halter langt efter andre uddannelser, når det gælder antallet af uddannede praktiklærere.

“Hvis man ikke er klædt på til opgaven, så bliver det rigtig svært. Nogle steder bliver opgaven tørret af på en lærer, som ikke har uddannelsen, og læreren får at vide, at det ikke er et stort arbejde. Så det handler i høj grad også om ledelsens holdning til det”,siger Solveig Hovgaard