Du møder dem måske her i efteråret i personalerummet. De er som regel lidt yngre. Måske lidt rådvilde. De har ikke altid et sted at forberede sig. De spørger dig måske, om du har nøglen til at låse klasseværelset op med.

Med den nye læreruddannelse skal skoler over hele landet fra dette skoleår tage imod lærerstuderende i praktik på en lidt anderledes måde. For det første kommer de studerende ud på skolerne, hurtigt efter at de har sat deres ben første gang på læreruddannelsen. For det andet kommer de i udstrakt praktik, hvilket betyder, at de studerende er på skolen en dag om ugen.

Det stiller krav til lærerne på praktikskolerne. Og mange steder kniber det med at inkludere de kommende lærere. En undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds viser, at 43 procent af de lærerstuderende oplever i mindre grad eller slet ikke at være en del af lærerfællesskabet på skolen. 

Inviter ind i skolens hverdag

På Rasmus Rask-Skolen i Odense er rutinerne for, hvordan praktikkoordinator Gitte Lillesø tager imod de studerende, grundlagt for mange år siden. Hun har været på skolen i 38 år, og hun er på læreruddannelsen kendt for at gøre en lille smule ekstra for, at de studerende skal føle, at der bliver taget godt imod dem. Det er 20 år siden, hun tog praktikvejlederuddannelsen.

“Lærerne er gode til at inkludere de studerende i skolens hverdag. Jeg siger til praktiklærerne, at de skal forsøge at få de studerende med i alt, hvad de laver. Lige fra samtaler med kolleger til gårdvagter, lærermøder, forældresamtaler og i Aula-arbejdet”, siger hun. “Det er her, man bliver udfordret, når man kommer ud som lærer, så det er vigtigt at have fået det med fra praktikken”, siger Gitte Lillesø. 

Hun tror, at en af grundene til, at de studerende i evalueringerne er glade for at være på Rasmus Rask-Skolen, er, at hun gør meget ud af at udvise rettidig omhu.

“Informationerne kommer hurtigt”, siger hun. 

Kommunikationen med de studerende foregår hovedsageligt via UC Lillebælts praktikportal, men Gitte Lillesø sørger også altid for at have deres mobilnummer, så hun hurtigt kan kontakte dem og de hende, hvis der sker pludselige ændringer. Hun holder et møde med de studerende, inden praktikken begynder, hvor hun blandt andet fortæller om skolens mobbe- og sundhedspolitik. 

“Jeg har lagt en velkomst og fælles info for Rasmus Rask-Skolen på portalen. Her står, hvad man skal gøre, hvis man bliver syg, hvordan ens skema ser ud, hvordan ens arbejdstid er, hvornår man skal deltage i møder, hvilke forventninger der er til de studerende, og hvad man kan forvente af praktiklærerne”, siger Gitte Lillesø og giver et eksempel på en vigtig oplysning til de studerende: 

“Et eksempel kunne være, at eleverne ikke må drikke sodavand i skoletiden, så det er ikke så smart, hvis de studerende gør det, når de er sammen med eleverne”.

Forberedelse i personalerummet

Gitte Lillesø gør meget ud af, at de studerende føler sig som lærere, når de er på skolen. Men skolen har pladsmangel, og derfor har det ikke været muligt at give de studerende en lærerarbejdsplads til forberedelse. 

“Desværre er det sådan. De kan bruge klasseværelser, men det er en ulempe, at man fjerner sig fra skolens fællesskab”, siger Gitte Lillesø.

Rasmus Rask-Skolen tog allerede sidste skoleår fat på den nye læreruddannelse og udstrakt praktik. Yasmin Lassen er en af de lærerstuderende, som har taget hul på den nye praktikform. Hun begynder sit andet år på læreruddannelsen nu og fortsætter sin praktik en dag om ugen i Gitte Lillesøs 8. klasse.

Studerende føler sig uden for lærerfællesskabet under deres praktik

Yasmin Lassens gruppe forbereder sig som regel i personalerummet på skolen og trækker sjældent ind i et klasseværelse.

“Jeg har faktisk haft det bedst med at sidde sammen med lærerne, så vi kan få hjælp, når vi forbereder os”, siger hun. 

Gitte Lillesø mener, at de lavpraktiske ting har stor betydning for, hvordan de studerende oplever at blive en del af fællesskabet på skolen. For eksempel er det vigtigt, at de selv kan kopiere.

“Det har været besværligt for os på grund af tekniske begrænsninger. Men vi har løst det med en USB-nøgle. De studerende skal ikke stå og vente på en lærer for at kunne kopiere”, siger Gitte Lillesø og peger på en anden lille, men meget væsentlig ting for at opbygge en lærerautoritet på skolen: 

“Det er vigtigt, at man som studerende har en nøgle til skolen. Det er lavpraktisk, men hvis man skal være inkluderet som lærer, så skal man kunne åbne døren selv og ikke stå og vente på praktiklæreren med eleverne”. 

Skab en tryg ramme

Yasmin Lassen føler, at lærerne på skolen tager rigtig godt imod dem: “Vi fik lige med det samme, da vi begyndte på uddannelsen, observationsdage på skolen”. 

Hun sætter også stor pris på, at de langsomt trappede undervisningen op. 

“En ting var at blive kastet direkte ud i klassen – men fordi vi i begyndelsen kun skulle stå for anslaget i timen – de første fem minutter, som vi havde forberedt med Gitte – blev vi hurtigt trygge”, fortæller Yasmin Lassen.

Hun mener ikke, at skolen kunne have gjort mere for, at hun skulle føle sig velkommen.

“Hvis der er noget, jeg ikke har været med til, så er det selvforskyldt”, siger hun.

Helt undtagelsesvist har praktikkoordinatoren i år selv studerende i klassen. Hun gør meget ud af, at de studerende kan spørge alle på skolen, og sikrer, at de studerende kender skolens leder og ved, at de også kan gå til ham.

“Når praktikken er afsluttet, så går min leder med ind sammen med mig og taler med de studerende om deres oplevelser af praktikken. Det betyder meget, at jeg har den opbakning fra ledelsen. Det betyder, at det er en vigtig ting på skolen”, siger Gitte Lillesø. 

Få struktur på praktikken

På Skolegades Skole i Brønderslev er Kristine Lund Hansen praktikkoordinator. Hun har selv sparket sig vej til efteruddannelsen og titlen. Dels fordi hun syntes, at indsatsen med de studerende på skolen var for tilfældig, dels fordi hun kunne mærke, at hun brændte for arbejdet med at uddanne fremtidens lærere.

“Vi skulle have nogle på skolen, som havde styr på det. Nogle, der vidste, hvad der forventes af en praktikvejleder og en praktiklærer. Vi kan jo se, at mange hopper fra uddannelsen. Eller hopper fra lærerjobbet, fordi praktikken ikke stemmer overens med virkeligheden”, siger Kristine Lund Hansen, som blev uddannet praktikkoordinator i marts.

Et af de første krav, Kristine Lund Hansen stillede, var, at skolen fremover har praktikanter hvert skoleår, og ikke kun når læreruddannelsen kontakter dem for at tage en eller to praktikanter.

“Hvis jeg skulle være praktikkoordinator, så skulle jeg også være sikker på, at vi har lærerstuderende hvert år. Også for at sikre, at den lærerstab, der skal varetage rollen som vejleder, er vant til at modtage lærerstuderende og dermed klædt ordentligt på til opgaven”, siger hun og fortæller, at hun har indgået en fast aftale med Professionshøjskolen UCN Hjørring. Skolen havde sidste skoleår ni lærerstuderende. I år kommer ti studerende.

Klar velkomst 

Praktikantvejlederuddannelsen, som er et diplommodul, har gjort hende bedre til at vejlede både de studerende og ikke mindst sine kollegaer, som skal være praktiklærere og have den daglige kontakt. Hun er ved at opbygge rutiner, der skal give bedre forudsætninger for, at de studerende oplever at være en del af lærerfællesskabet.

“Vi inviterer dem ind i august. Så laver vi et oplæg for dem om, hvad vi forventer og kræver af dem. Alle praktiklærerne er også indkaldt, så de får den samme information, og alle studerende og vejledere møder hinanden samtidig”, fortæller Kristine Lund Hansen. 

Ved bordene står en goodiebag til hver af de lærerstuderende med de essentielle redskaber til en lærer som en tavletusch, skriveredskaber, elefantsnot og en praktikfolder med informationer om skolen. 

 “Så er der en rundvisning, og efter infomødet kan de sætte sig og planlægge grovskitsen for praktikåret”. 

Kristine Lund Hansen sørger for, at det er en hyggelig eftermiddag, hvor der er lidt frugt, en kagemand og en sodavand til dem, der har brug for det. 

“Sådan en eftermiddag kan godt være lidt hård, hvis der ikke er lidt ekstra”.