Nyt spil til eleverne om falske nyheder

Offentliggjort Sidst opdateret

For at gennemskue falske nyheder må du tænke som en, der spreder dem. Det er ideen bag spillet ”Bad News”, som det danske faktatjekmedie TjekDet har lanceret.

I spillet agerer deltageren superspreder af desinformation og får point ved at vinde tilslutning til sine løgnehistorier om blandt andet klimaforandringer.

Spillet giver på den måde indsigt i de taktikker, der bruges til at sprede desinformation.

Målgruppen er elever fra omkring 14 år.