LB Fonden uddeler penge til verdensmålsundervisning

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En million kroner skal sørge for, at FN's verdensmål bliver endnu mere udbredt i folkeskolen. Det er nemlig det beløb, som LB Fonden og LB Foreningens Fond har bestemt at øremærke til projekter på undervisningsområdet, der kobler verdensmålene sammen med entreprenørskab, innovation eller iværksætteri.

Har du eller din skole lyst til at søge om penge til et projekt, svarer LB Fonden gerne på opklarende spørgsmål vedrørende tema, tildelingskriterier og ansøgningsprocedure. Normalt modtager fondene omkring 100 ansøgninger, hvor 10 til 15 projekter vælges ud. Beløbene varierer fra 5.000 til 500.000 kroner. Der er ansøgningsfrist den 1. september.

Læs mere på: lbforeningen.dk/lb-fonden