Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
Kom sikkert igennem
det første år
Hver sjette lærerstuderende
falder fra i løbet af uddannelsens første år. Mere vejledning og
bedre forberedelse til
praktiktiden kan hjælpe
studerende hele vejen
igennem uddannelsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
17 procent af de lærerstuderende dropper ud i løbet af uddannelsens første år (rettet 24/8, red.). Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Men det høje frafald kan forebygges med mere og bedre vejledning, siger formand i Lærerstuderendes Landskreds Jenny Maria Jørgensen. Hun mener, at det blandt andet handler om at gøre de studerende trygge og kompetente i mødet med eleverne.
Sådan bliver du en stolt lærer
»Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man som lærerstuderende ikke er overladt til sig selv ude på uddannelsesstederne. Det er vigtigt, at man kan mærke, at der er god adgang til råd og vejledning i at håndtere undervisningssituationerne«, siger hun og fremhæver vigtigheden af at stå på egne undervisningsben tidligt i uddannelsen.
Overvej din fagpakke grundigt
»Det er selvfølgelig angstprovokerende at stå foran en klasse for første gang, men det er også angstprovokerende, hvis man ikke får øvet sig nok på den del i løbet af uddannelsen. Desværre er det ikke alle steder, man i løbet af første studieår står og underviser en klasse selv, og det er ikke alle, der får det praktik, de har brug for«, siger Jenny Maria Jørgensen.
Dette tema om studiestart er blevet til med økonomisk støtte
fra Danmarks Lærerforening. Fagbladet Folkeskolen har
det journalistiske ansvar for artiklerne.
Find det gode studiejob