»Vi skal styre systemerne, for systemerne skal ikke styre os«.

Dette motto er både ledelse og lærere på Fløng Skole enige om. De kalder deres metode til at arbejde med læringsplatforme og læringsmålstyring for målfokuseret undervisning.

Inden folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014, begyndte lærere og ledelse på Fløng Skole i Hedehusene ved København at arbejde målrettet med metoder til at håndtere forandringerne. For eksempel ved at udarbejde et værdisæt i form af et pædagogisk grundsyn, ligesom de arbejder med systemisk og anerkendende tilgang i undervisningen.

På Fløng Skole går der cirka 500 elever. Elever og lærere bevæger sig denne torsdag hurtigt rundt på gangene mellem timerne, man fornemmer travlhed, men også overskud hos både elever og lærere. Skoleleder Jan Bjergskov Larsen fortæller om metoderne:

»Vi er ekstremt ambitiøse på personalets og skolens vegne. Vi vil gerne vise, at vi kan præstere høje resultater, uden at styrings-tænkningen tager overhånd. Vi anerkender folkeskolereformen og dens mål, men vi vil gerne selv finde vejen hen til resultaterne«.

Debat: Undskyld, kære elever 

»Vi skal være dygtigere didaktikere«

En af de store udfordringer for både ledelse og medarbejdere er de nye læringsplatforme.

»Vi har diskuteret meget, hvad der skal til for, at vi styrer systemerne. For det må aldrig ende med, at en læringsplatform kommer til at fungere som et rigidt afrapporteringssystem, så målene kommer til at styre lærernes undervisning«, siger Jan Bjergskov Larsen og uddyber:

»Vi har vurderet, at vi for at sikre os styringen bliver nødt til at være endnu dygtigere didaktikere end gennemsnittet. Vi bliver nødt til at være rigtig skarpe på vores pædagogiske profil og grundsyn, for det sætter rammen for det, vil laver«.

En af metoderne er at tale tingene igennem og sætte klare deklarationer på begreberne. For eksempel at målfokuseret undervisning hedder sådan, fordi det handler om, at lærerne styrer undervisningen, frem for at det ender i febrilsk tjeklisteadfærd, så det pludselig er målene og jagten på disse, der styrer lærere og elever

Forskeren Alexander von Oettingen sagde under Folkemødet på Bornholm, at læringsmålstyret undervisning snarere burde kaldes målorienteret undervisning. På Fløng Skole kan de følge tankegangen og har for længst og ikke så lidt stolte betegnet det som »målfokuseret undervisning«.

Og mens læringsmålstyring og nye forenklede Fælles Mål fortsat debatteres ivrigt, og der har været alle hånde forvirrende meldinger fra ministeriet og forskere om begrebet, har lærere og ledelse på Fløng Skole gjort to ting: Omdøbt begrebet målstyring til »målfokuseret undervisning« og indført et værdisæt i form af et pædagogisk grundsyn (se faktaboksen »Pædagogisk håndslag«). Næste skridt bliver et formuleret læringsgrundsyn.

Engelsk i 8.b: Læreren styrer i målfokuseret undervisning 

Fra Educa til Meebook - heldigvis

For et år siden startede Fløng Skole med at bruge læringsplatformen Educa, fordi Educa selv henvendte sig. Skolen tog imod tilbuddet for at prøve det. Men en arbejdsgruppe i Høje-Taastrup har nu entydigt peget på, at kommunen fra 2017 skal bruge Meebook.

Stina Grube Roy er en af de lærere på Fløng Skole, som har arbejdet længe med læringsplatforme som Educa, Itslearning, Frog og Meebook. Hun er en del af skolens kapacitetsteam og samarbejder med kollegaen Bettina Dybbro.

»Jeg er mest begejstret for Meebook, jeg synes ikke, det er så bogholderagtigt som Educa, hvor rigtig meget skal dokumenteres. I Meebook er Fælles Mål eksempelvis ikke synlige for eleverne i systemet. Det er kun de læringsmål, som lærerne har formuleret for eleverne. Så undgår vi den der tjekliste, hvor eleverne hele tiden oplever at være under kontrol«, siger Stina Grube Roy.

»Men det er et godt redskab til at give overblik, fordi det simpelthen viser: Nu har du brugt det her mål to gange, men det her mål har du overhovedet ikke ramt. Det kan man selvfølgelig også gøre manuelt, men det bliver mere bindende, når det ligger i systemet«, siger Stina Grube Roy.

Bettina Dybbro siger, at der skal være plads til en diskussion i timerne, hvis eleverne vil have taget et emne op.

»Vi prøver undervejs at give plads til det, der sker spontant i undervisningen, så vi ikke lader os styre helt vildt af målene. Vi giver plads, når der sker noget, det inddrager vi, og så opstår der nye mål undervejes. Det er for mig forskellen på, om vi er styret af målene, eller om vi er fokuserede på målene«, siger Bettina Dybbro.

Når Fløng Skole i 2017 skal gå fra Educa til Meebook, sker det med billigelse fra både Stina Grube Roy og Bettina Dybbro.

TR: Vigtigt med metodefrihed

Lærer Alice Falk Sidelmann er tillidsrepræsentant, og hun synes godt om ideen og arbejdet med bevidst at omdøbe læringsmålstyring til målfokuseret undervisning.

»Når ledelsen har valgt at køre målfokuseret undervisning i stedet for læringsmålstyret undervisning, så er det af hensyn til os. Så vi bliver fokuserede på læringsmålene i stedet for at være styret af dem. Ledelsen har været optaget af, at vi bevarer vores metodefrihed, siger Alice Falk Sidelmann.

Hun fortæller, at hun taler med kolleger på andre skoler, hvor mange er frustrerede over læringsmålstyret undervisning.

»Især de synlige læringsmål kan komme til at fylde vanvittigt meget. Den frustration har jeg ikke haft. Kun når vi har haft besøg af læringskonsulenter, som jeg nogle gange lidt frækt kalder 'belæringkonsulenter'«, siger Alice Falk Sidelmann.

På Fløng Skole er de i hvert fald enige om, at der skal være plads til andet end rigid afrapportering, og det handler også om, at ledelsen må give rum.

Skoleleder Jan Bjergskov Larsen er klar over, at han som leder er nødt til at inddrage lærerne og bruge deres faglighed - som han selv udtrykker det:

»Jeg arbejder meget fokuseret med personaleledelse, og jeg går op i, at vi får talt meget om didatik og pædagogik - frem for djøf-styring, hvor det bare drejer sig om at dirigere lærerne og sige: Her har I programmet for målstyring, nu går I i gang, og så skal I i øvrigt holde mund«.