Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det danske sprog er svært, fordi bogstaverne kan udtales på utroligt mange forskellige måder. Lektor ved Center for Læseforskning Holger Juul er en ud af to læseforskere fra Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, der har udviklet en ny hjemmeside, som skal gøre det nemmere at undervise i læsning og stavning, og han mener, at:
»Det kan være svært at overskue det danske skriftsprog, fordi det ikke bare drejer sig om en håndfuld regler«.
Hvordan tager I hånd om det?
»Vores hjemmeside giver nogle informationer til lærerne om, hvordan de får overblik over mulighederne for de enkelte bogstaver, og hvilke muligheder som er de dominerende. Lærer eleverne dem, er de hjulpet godt på vej«.
Hvad kan lærerne helt konkret finde på hjemmesiden?
»De har blandt andet mulighed for at finde ord, der er gode at bruge i deres undervisning. Ved at slå ordene op på hjemmesiden kan de eksempelvis se, hvornår et o udtales som en o-lyd, og hvornår det udtales som en å-lyd«.
Hvad er det bedste råd, du kan give lærerne, til når de skal undervise i det her stof?
»Det er at tage det enkleste først. Dansk er et svært skriftsprog. Faktisk sværere end finsk, som vi tit bliver sammenlignet med. Finsk har flere regelmæssige bogstav-lyd-forbindelser end det danske sprog, hvor dansk er på niveau med engelsk, som jo er kendt for sine mange finurligheder«.
Et eksempel på en sådan finurlighed angiver Holger Juul, som når der kommer en enkelt konsonant efter et u. Her udtales en lang u-lyd, men kommer der to konsonanter efter, så er det en kort å-lyd.
Du kan besøges hjemmesiden på bogstavlyd.ku.dk
cde@dlf.org