Det er folkeskolens skyld, at børn og unge ikke er interesserede i naturfag, og det er i folkeskolen, at problemerne med den manglende interesse skal løses. Det var deltagerne på en konference på Experimentarium 19. marts helt enige om.

Konferencedeltagerne var repræsentanter for skoler, gymnasier, højere læreranstalter, forskning, erhvervsliv, medier og Undervisningsministeriet. Titlen var 'National strategi til fremme af den naturvidenskabelige og tekniske (ud)dannelse'.

Det er begejstring og engagement for naturfagene, der skal drive værket, mente deltagerne.

Eller som administrerende direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen sagde: 'Den begejstring for at lære nyt, som et barn har i børnehaveklassen og 1. klasse, den begejstring skal folkeskolen også aflevere eleverne med efter 9. klasse. Så er folkeskolen lykkedes'.

'Og så ville gymnasiets opgave være en helt anden end i dag. Nemlig at begrænse denne higen hos eleverne'.

Hans Skov Christensen mener, at det er ildsjæle, der viser vejen. De skal tale til både hjerte og hjerne og for at kunne lære noget, skal man kunne brænde for det.

Men det kniber med at finde denne begejstring for naturfagene. Hans Skov Christensen påpegede, at Danmark ligger i bund, når det gælder nyuddannede kandidater indenfor naturvidenskab og teknik. Storbritannien har procentuelt fire gange flere end Danmark, og Sverige har dobbelt så mange som os.

Hans Skov Christensen fortalte også, at han på et tidspunkt havde fået et realitetschok over at opdage hvor meget, der er overladt til kommunerne.

'Der er stort set ingen national styring på dette område. Det er landets kommuner, der bestemmer, og det er ikke godt. De ved for lidt om deres egne mål, og de har ikke besluttet, hvad deres mål for undervisningen er', sagde han og tilføjede stille: 'Kommunerne bør have en mindre forpligtende rolle ved planlægningen af folkeskolen'.

Regeringsplan til maj

Lærerne er for dårligt uddannede til at undervise i naturfagene, faglokalerne er utidsvarende, og undervisningsmaterialerne alt for gamle og dårlige, lød det. Eleverne i den danske folkeskole får dumpekarakterer i naturfagene ved internationale sammenligninger, og der er stor mangel på studerende i naturfag på de videregående uddannelser. Det ser ikke lovende ud for fremtiden.

Styrelseschef i Undervisningsministeriets Uddannelsesstyrelse, Ivan Sørensen, fortalte, at regeringen arbejder på en handlingsplan for området. Den skulle gerne være klar i slutningen af maj.

Arbejdet går ud på at styrke områder som faglighed, det internationale samarbejde, industriens rolle i forhold til uddannelserne, lærernes kompetenceudvikling og undervisningsmaterialer.

Ivan Sørensen nævnte, at en model som man kørte i projekt F2000 måske kunne bruges på dette område.

'Interessen for fysik og kemi er utrolig lav i 9. klasse og gymnasiet. Lidt komprimeret kan man sige, at elevernes glæde ved faget fysik falder i takt med den tid de har til det', sagde Ivan Sørensen.

Han understregede, at problemet med naturfagene ikke kan løses på de videregående uddannelser. Det er i barndommen - og dermed i folkeskolen - at der skal sættes ind.

'Og så skal vi lige huske, at de første lærere med linjefag i natur/teknik først bliver færdige til sommer'.

Læreren skal i centrum

Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, talte på for større centralisering.

'Man skal have et klart mål for undervisningen, og det kræver centralisering. Men selve udførelsen skal overlades til læreren'.

'Læreren skal i centrum. Det bør være det nye pædagogiske slogan, for det er læreren, der skal have mere magt. Og det betyder mindre magt til børnene, til forældre og skolebestyrelser og mindre magt til kommunalpolitikerne', sagde Tøger Seidenfaden.

Han erklærede sig helt enig i, at læreruddannelsen skal opkvalificeres, og at der er behov for en reform, der styrker fagligheden.

Flere i salen mente, at der er brug for et opgør med enhedslæreren, og at undervisningen skal begynde langt tidligere.

Professor Niels Egelund, DPU, foreslog, at man rev pædagog-, lærer- og gymnasielærer-uddannelserne op med rode og kvalificerede én gruppe til undervisning af børn fra 3 år til 12 år, hvorefter en anden gruppe blev uddannet til at tage sig af en mere fagligt orienteret undervisning af eleverne fra 12 år og opefter.

Dette forslag fik Tøger Seidenfaden til at undre sig højlydt.

'Altså jeg forstår det ikke helt. Kan man sige, at indtil man er 12 år, har man så stor modenhed, at man kan håndtere opslagsbøger, databaser med mere til en opgave, men når man er fyldt 12 år, er man blevet så dum, at man er klar til reel indlæring. Jeg ved godt, at det er en karikatur, jeg her stiller op, men jeg forstår det altså ikke'.

'Hvorfor må man ikke begynde med at lære noget i skolen? Hvorfor er det styrende princip i den pædagogiske uddannelse tilsyneladende, at det er så hårdt at lære noget, at det må vente til man bliver ældre? Hvorfor kan man ikke begynde skolen med at lære noget? Måske er det endda lettere, når man er barn', sagde Tøger Seidenfaden.

Rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, der også er formand for Dansk Naturvidenskabsformidling, var på samme linje i forhold til viden og til at lære.

'Indlæring er ikke terperi. Det er sjovt og udfordrende', sagde han.

'Viden er objektiv, og det er vigtigt at kende nytten af seriel viden. Talenterne skal have plads i skolen, og rollemodellerne skal være vidende, for ellers kan de ikke være rollemodeller', mente han.

Vis at astrologi er vås

Chefredaktør Tøger Seidenfaden havde nogle bud til naturvidenskabsfolkene om at komme mere frem i lyset for eksempel med nogle historier til medierne for at skabe fokus på området.

'I burde forholde jer til astrologi, jordstråling, telepati og alt det andet, der oversvømmer os. Det er rigtigt, at det er useriøst og dybt pinligt, men danskerne labber det i sig i bøger og i tv. Dér kunne videnskabsfolkene komme med afslørende undersøgelser og påvise i enkel pædagogisk form hvorfor håndspålæggelse er noget vås'.

'Den almene dannelse er også for vigtig til at overlade til humanisterne, sådan som det faktisk sker i dag. I kunne godt opprioritere den videnskabelige historie og fortælle om den videnskabelig metode. Det er ikke mit indtryk, at videnskabsfolkene selv kender deres egen historie'.

Plads til visioner

Paradis for naturfagslærere fandt sted - i halvanden time - på Experimentarium den 19. marts. 200 millioner kroner skulle fordeles årligt og endda i hele fem år. Der var mulighed for visioner og store planer, da konferencedeltagerne holdt gruppearbejde. Opgaven var at ¡formulere en målsætning for den nationale strategi til fremme af den naturvidenskabelige og tekniske uddannelse og dannelse< samt altså at uddele i alt én milliard kroner.

Efter lidt diskussion besluttede den ene gruppe at dele pengene ud med 130 millioner kroner årligt til folkeskolen, 30 millioner til seminarierne og 40 millioner til gymnasierne. I plenum var der nogenlunde enighed om fordelingstallene.

Opret nogle spydspidsskoler. Måske 50 skoler, der hver får én million kroner til udvikling af undervisningsforløb i natur/teknik. Disse forløb skal derefter sendes ud til alle skoler. Det samme gøres for et antal gymnasier.

Bedre faglokaler til fysik og kemi. Tillæg til natur/teknik lærerne og efteruddannelse oveni. Omfordeling af timerne sådan at faget natur/teknik ikke bliver et én-times fag. Timerne kan lægges sammen, så der bliver to timer på nogle af de yngste klassetrin og andre klassetrin springes over. Giv 50 kroner per elev til undervisningsmaterialer i natur/teknik i en årrække. Sådan lød nogle af forslagene.

Alle forslag fra konferencen bliver skrevet sammen, og Experimentarium afleverer dem til Undervisningsministeriet.

hela