Lidt færre vil være lærere

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ansøgertallet til seminarierne er godt 300 mindre end sidste år ved samme tid. Den 15. marts 1996 havde 11.311 unge søgt ind på lærerseminarierne, mens tallet i år er 11.005. Det er et fald på tre procent.

- Vi er bestemt tilfredse, siger Silkeborg Seminariums rektor, Knud Erik Bang, som er formand for rektorerne.

- Ungdomsårgangen er mindre i år end i 1996, og derfor kunne man frygte, at vi havde fået færre ansøgere.

Martstallene drejer sig kun om de såkaldte 'kvote II'-ansøgere, som kan optages på andre kvalifikationer end karaktergennemsnittet på eksamenspapirerne, men denne kvote udgør sædvanligvis omkring 75 procent af det samlede ansøgertal. 'Kvote I'-ansøgerne har frist til den 1. juli.

Knud Erik Bang fremhæver, at der denne gang er lidt flere, der har sat kryds ved seminariet som deres første-prioritet. I 1996 var tallet 4.315, mens det i år er 4.330.

Tidligere sugede de otte store byseminarier ansøgere fra de mindre seminarier i randområderne, men denne tendens er ikke blevet forstærket yderligere, viser tallene.

- Ja, det er næsten det mest glædelige, at den polarisering, vi har set de seneste år, ser ud til at være stoppet, siger Knud Erik Bang.

De lærerstuderendes formand er også tilfreds med tallene. Men hun er langtfra sikker på, at polariseringen stopper.

- En række mindre seminarier har garanteret, at man bliver optaget, hvis ens eksamensgennemsnit er over 7,5, og det kan selvfølgelig have betydet noget, siger Hanne Holm Nielsen, som er formand for Lærerstuderendes Landskreds og medlem af DLF's hovedstyrelse.

Når man så véd, at det er vanskeligt at komme ind på lærerstudiet, fordi så mange søger, så kan garantiordningen betyde noget, mener hun.

- Men lærerstuderende er selvfølgelig ligesom andre unge, der føler sig tiltrukket af bylivets mange muligheder, derfor har mange af de studerende, der begynder på et landseminarium, en plan om senere at skifte til et af de store byseminarier.

- Men, tilføjer Hanne Holm Nielsen, når de så er begyndt, opdager de det lille seminariums kvaliteter, de får venner blandt studiekammeraterne. Det betyder, at de fleste bliver, hvor de er begyndt.

Folketinget besluttede sidste år at udvide antallet af studiepladser på seminarierne med cirka 450 i 1997 til 4.200 pladser.

Sådan er søgningenI altFørste

prioritetFrederiksberg Statsseminarium 1.290395Blaagaard Statsseminarium1.157299Århus Dag- 1.141659og Aftenseminarium49 18N. Zahles Seminarium 1.005402Silkeborg Seminarium824234Københavns Dag-735201og Aftenseminarium165112Odense Seminarium683351Aalborg Seminarium672302Jelling Statsseminarium459188Holbæk Seminarium422154Skaarup Statsseminarium365145Haslev Seminarium 355125Skive Seminarium 348121Hjørring Seminarium331110Ribe Statsseminarium294132Nørre Nissum Seminarium262145Haderslev Statsseminarium258130Vordingborg Statsseminarium190107Ansøgere den 15. marts 1997 11.005 4.330