I frikvartererne kommer elever i alle aldre på besøg for lige at holde en ørkenrotte eller nusse lidt med en skildpadde.
Klaus Holsting
Mini-zoo på skolen
Dyreholdet er både en øjenåbnerog en tidsknuser. Man skal kun gøre det, hvis man virkelig vil, mener lærerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Emma griner, mens hønen flakser med vingerne og prøver at stå fast på hendes hoved. Hønsene er tamme, men de er også født på skolen og vant til at være håndholdt.
Hellerup Skole i Gentofte har sin egen naturskole. Med kaniner og høns på tagterrassen, skildpadder og ørkenrotter under varmelamper inden døre og fisk i akvarier.
Naturskolen befinder sig i Naturium, som skolens naturfagsområde hedder. Her er udstillinger af overskårne sten i glasmontrer fra et tidligere geologiprojekt og flere værkstedsområder.
Mens 9.-klasserne hiver plantespirer op af jorden og måler dem, kommer en yngre klasse stille på besøg med deres lærer for lige at se til dyrene i det åbne undervisningsområde.
Området er indrettet for et legat på i alt 108.000 kroner, som skolen har fået af det private samarbejde Skolen for Fremtiden, der består af ti firmaer.
Foruden dyrene er der et sofaområde med en stor fladskærm til at vise PowerPoint og film på. Der er også et Findus og Peddersen-værksted, hvor eleverne kan save, hamre og bygge selvopfundne maskiner.
Dyrepasning tager tid
Dyrene er den største udfordring. Det kræver lærertilsyn i frikvartererne, pasning også i weekender og ferier og har involveret mange. Børnene passer dyr under opsyn. En af lærerne bor i nærheden og står for noget af pasningen, men aftenpedellen og rengøringsassistenterne er også inddraget. Pedellen har tidligere haft landbrug og har lært alle om pasning af dyrene. Og da en lærer en dag så en rengøringsassistent stå og kæle med en høne på terrassen, kom ideen med at inddrage dem.
Dyreholdet er både en øjenåbner og en tidsknuser. Man skal kun gøre det, hvis man virkelig vil, mener lærerne. De overvejer at få pædagogerne fra fritidsordningen mere med i pasningen fra næste skoleår.
Til gengæld kommer elever i alle aldre på besøg for lige at holde en ørkenrotte eller nusse lidt med en skildpadde.
»De elever, der ellers har nogle svære frikvarterer, har et frirum hos dyrene«, siger lærer Gurli Høier.
En gruppe piger kaldes ligefrem »vores rottepiger«, fordi de tilbringer mange pauser sammen med ørkenrotterne. Men også de ældste elever bruger dyrene til en kælestund.
Nanna fra 3. klasse kommer løbende i spisepausen for at fodre skildpadderne. Hun har været med til at købe og navngive dem. Hun kigger rutineret i dyrenes køleskab efter kål, som er populært hos skildpadderne.
Gurli Høier fortæller, at de havde et projekt om at indrette skolens mini-zoo. Så eleverne var med i planlægning og anskaffelse af dyrene. De sad i toget tilbage til skolen og passede på hvert et dyr.
Ude på terrassen kæmper lærer Joakim Rask lidt med at få et par af de fire hvide kæmpekaniner ud af buret. Efterhånden er de ikke så populære hos børnene, fordi de er blevet for store at tumle. Så kaninernes skæbne er uvis.
Lærerne fortæller, at de er overraskede over, hvor gode børnene er til at undervise hinanden i, hvordan man skal tage dyrene. Der har kun været ét stort problem efter anskaffelsen af dyrene, og det var en gruppe elever, der tømte en juicekarton i et akvarium, da de lige havde fået indrettet mini-zoo'en. Alle fisk døde, og de andre elever var rasende.