Eleverne er dobbelt så aktive på en skoledag i skoven som en dag i skolen. Nogle af dem er endda tre gange så aktive, og det er vel at mærke på en skoledag i skoven, hvor en af aktiviteterne var stillesiddende arbejde med at udfylde et spørgeskema.

Naturklassen på Rødkilde Skole i Vanløse bliver fulgt og undersøgt af en flok forskere. Klassen begyndte at være naturklasse, da de sidste år gik i 3. klasse, og projektet skal vare i tre år. Hver torsdag er klassen i skoven, men de har fag som matematik, dansk og billedkunst derude og altså ikke kun 'grønne fag'.

Forskerne undersøger børnenes kommunikation, deres sociale kompetence, opmærksomhed, refleksion, faglige fordybelse og aktivitet.

Det er projektkoordinator og studielektor ved Institut for Idræt, Erik Mygind, der undersøger børnenes aktivitetsniveau i både skolen og skoven. Til det brug har børnene indimellem en lille computer i et bælte om livet. Computeren registrerer barnets bevægelser, og dermed kan man sammenligne en skovdag med en skoledag. Frikvartererne indgår i registreringen.

Eleverne fastholdes lettere

En midtvejsopgørelse viser, at børnene har et meget højere aktivitetsniveau i skoven både på en sommerdag og på en vinterdag. En del af pigerne var faktisk væsentligt mere aktive en vinterdag i skoven end en sommerdag derude og meget mere aktive end på skolen. Men gennemsnitligt var drenge og piger lige aktive.

Måledagene på skolen har været dage uden idræt på skemaet.

Materialet er for lille til at uddrage de store kønsforskelle af undersøgelsen, da der kun er seks drenge i klassen og 14 piger.

Undersøgelsen viser også, at gruppearbejde øger elevernes bevægelse - også når det foregår på skolen. Det ses tydeligt på de udskrifter, forskerne har taget fra børnenes bæltecomputere.

'Der er store forskelle på de enkelte børns aktivitetsniveau, men generelt ser vi, at eleverne lettere fanges af en opgave i skoven og fastholder koncentrationen længere', fortæller Erik Mygind, der har fulgt klassen.

'I skolen stopper de hurtigere med en aktivitet, men i skoven vil de blive længere og ønsker at arbejde i længere tid med opgaverne'.

Han fremhæver, at eleverne også udvikler andre egenskaber, der slet ikke bliver målt i dette projekt.

'Eleverne samarbejder på andre måder i skoven, og arbejdet bliver i højere grad elevstyret i skoven, ligesom lærere og elever i skoven udvikler tingene sammen', siger Erik Mygind.

På længere sigt vil han gerne undersøge, om skovdagene har betydning for elevernes relationer og samarbejdsevner, samt om de har betydning for mobning mellem eleverne. Ligesom forskerne gerne senere vil sammenligne naturklassens bevægelsesniveau med bevægelsesniveauet hos elever fra Ballerupprojektet, hvor eleverne har ekstra idrætstimer på alle klassetrin.

'I skoven ser vi, at der sker noget hele tiden, mens børnene lærer. Det kunne være interessant at finde ud af, om man for eksempel kan aktivere inaktive børn bedre i et udemiljø end i et klasseværelse'.

'Jeg havde selvfølgelig nogle forventninger i forhold til projektet, men jeg havde ikke troet, at eleverne var dobbelt så aktive i skoven eller endda tredobbelt', siger Erik Mygind.

Der findes kun lidt forskning på dette område, men en svensk undersøgelse har sammenlignet børnene i en almindelig børnehave med legeredskaber, gangarealer og lidt græsplæne med børnene i en børnehave med en gammel have og tilknyttet skovareal. Undersøgelsen viste, at børnene i naturbørnehaven var i bedre fysisk form og havde færre sygedage. Desuden havde børnene en bedre psykisk og social tilpasning, ligesom de var bedre til at koncentrere sig.