Store udsving i antal ansøgere

Nogle lærerseminarier er ramt af stor nedgang i kvote 2-ansøgere, andre har fremgang

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af unge, der har læreruddannelsen som førsteprioritet ved årets kvote 2-ansøgninger, er steget næsten seks procent sammenlignet med marts sidste år, men der er store udsving fra seminarium til seminarium.

Jelling Seminarium har således mistet 27 procent at de ansøgere, der har uddannelsesstedet som førsteprioritet, mens Haderslev Seminarium har haft en stigning på 90 procent.

Der er også store udsving i det samlede antal tilmeldinger, der på landsplan er faldet med 3,8 procent.

'Tallene er udtryk for, at læreruddannelsen fortsat er en af de mest søgte videregående uddannelser. Der er en tydelig tendens til at søge uddannelsen som førsteprioritet', siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Per Frimer-Larsen, om landstallene.

Sådan ser tallene ud for de enkelte uddannelsessteder:

Blaagaard Statsseminarium: Ansøgninger i alt: 661. Førsteprioritet: 218. Fald i alt: 9,3 procent. Stigning førsteprioritet: 1,3 procent.

Frederiksberg Seminarium: Ansøgninger i alt: 898. Førsteprioritet: 349. Stigning i alt: 0,5 procent. Stigning førsteprioritet: 10,4 procent.

Haderslev Seminarium: Ansøgninger i alt: 262. Første prioritet: 205. Stigning i alt: 39 procent. Stigning førsteprioritet: 90 procent.

Haslev Seminarium: Ansøgninger i alt: 159. Førsteprioritet: 92. Fald i alt: 12 procent. Stigning førsteprioritet: En procent.

Hjørring Seminarium: Ansøgninger i alt: 215. Førsteprioritet: 129. Stigning i alt: Syv procent. Stigning førsteprioritet: 25 procent.

Holbæk Seminarium: Ansøgninger i alt: 187. Førsteprioritet: 120. Fald i alt: 21 procent. Fald førsteprioritet: Otte procent.

Jelling Seminarium: Ansøgninger i alt: 249. Førsteprioritet: 133. Fald i alt: 25 procent. Fald førsteprioritet: 27 procent.

Københavns Dag- og Aftenseminarium: Ansøgninger i alt: 589. Førsteprioritet: 268. Fald i alt: En procent. Stigning førsteprioritet: 24 procent.

N. Zahles Seminarium: Ansøgninger i alt: 857. Førsteprioritet: 330. Stigning i alt: Ti procent. Stigning førsteprioritet: Syv procent.

Nørre Nissum Seminarium: Ansøgninger i alt: 182. Førsteprioritet: 136. Stigning i alt: 12 procent. Stigning førsteprioritet: 30 procent.

Odense Seminarium: Ansøgninger i alt: 370. Førsteprioritet: 185. Fald i alt: Fem procent. Fald førsteprioritet: 21 procent.

Ribe Statsseminarium: Ansøgninger i alt: 149. Førsteprioritet: 101. Fald i alt: 19 procent. Fald førsteprioritet: 17 procent.

Silkeborg Seminarium: Ansøgninger i alt: 440. Førsteprioritet: 193. Fald i alt: 12 procent. Fald førsteprioritet: Fire procent.

Skive Seminarium: Ansøgninger i alt: 243. Førsteprioritet: 154. Stigning i alt: 13 procent. Stigning førsteprioritet: 32 procent.

Skårup Statsseminarium: Ansøgninger i alt: 158. Førsteprioritet: 94. Stigning i alt: 0,5 procent. Stigning førsteprioritet: En procent.

Vordingborg Statsseminarium: Ansøgninger i alt: 152. Førsteprioritet: 122. Stigning i alt: 0,1 procent. Stigning førsteprioritet: 12 procent.

Aalborg Seminarium: Ansøgninger i alt: 409. Førsteprioritet: 250. Fald i alt: Syv procent. Fald førsteprioritet: 11 procent.

Århus Dag- og Aftenseminarium: Ansøgninger i alt: 714. Førsteprioritet: 462. Fald i alt: Ni procent. Fald førsteprioritet: To procent.