DLF: Læreruddannelsen for vigtig til halve løsninger

De stigende krav til lærerne betyder, at der er brug for at samle kræfterne om én og kun én læreruddannelse, mener DLF

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forsøg med alternative læreruddannelser er udmærket, men målet er én fælles uddannelse for alle lærere.

Sådan lyder den klare udmelding fra DLF, der sætter fokus på læreruddannelsen ved en konference den 19. maj.

»Vi har ikke brug for mere usikkerhed om læreruddannelsen. Men vi kommer alligevel med et bud nu, fordi vi kan se, at der er et tomrum. Der er en underlig diskussion om alternative læreruddannelser og halvgjorte løsninger. Vi mener, at emnet er for vigtigt til at blive overladt til tilfældigheder«, siger formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange. Lærerforeningen har skrevet et diskussionsoplæg sammen med Landsklubben for professionshøjskoler i Dansk Magisterforening. Her understreger man, at der skal være én fælles uddannelse, mens alternative uddannelser alene bør være politisk besluttede forsøg, som tager udgangspunkt i folkeskolens behov.

»Lærere i folkeskolen samarbejder om de tværgående didaktiske forhold. Så det er vigtigt, at de har et professionelt sprog sammen på tværs af forskellige fag. Det kræver den samme uddannelse«, forklarer Dorte Lange.

DLF opstiller tre punkter:

1. Uddannelsen kvalificerer til undervisning i tre af folkeskolens fag.

2. Det faglige indhold er kendetegnet ved, at didaktik, praktik, kendskab til forskning og analyse af undersøgelser er integrerede dele af fagene.

3. Det er en femårig uddannelse, som svarer til en uddannelse på kandidatniveau.

»Det her handler ikke om, at vi vil være traditionelle akademikere. Kandidatniveauet opnås inden for det didaktiske i fagene. Det er en meget kompleks kompetence, som bør opgraderes«.

Kravet om tre fag kommer af, at lærerne med den vifte får et bredt fagsyn, som gør dem bedre til at samarbejde. Desuden mener Dorte Lange, at det er vigtigt, at lærerne kun underviser i deres linjefag, og det kan ikke lade sig gøre, hvis lærerne kun har et enkelt fag.

Kvalificerede til at tage valg

Dorte Lange uddyber med, at kravene til lærerne er stigende: »I og med at vi arbejder for aftaler om lærernes arbejdstid, som i højere grad bygger på deres professionelle råderum, så bliver det endnu vigtigere, at de er kvalificerede til at foretage de mange valg, som de hele tiden bliver stillet over for. Derudover stiller samfundet et berettiget krav om, at vi udvikler unge mennesker med høje færdigheder og kundskaber, og at de også kan alt det, der gør dem til gode borgere i et demokratisk samfund«.

Hun vil ikke give et bud på, hvornår hun mener, at en ny læreruddannelse skal træde i kraft.

»Man bør sætte forsøg i gang for at se, hvordan man kan lave den allermest hensigtsmæssige læreruddannelse, og selvfølgelig også følge evalueringen af den nye læreruddannelse. Det kræver en grundig forberedelse«, siger hun.

»I og med at vi arbejder for aftaler om lærernes arbejdstid, som i højere grad bygger på deres professionelle råderum, så bliver det endnu vigtigere, at de er kvalificerede til at foretage de mange valg, som de hele tiden bliver stillet over for« Dorte LangeLæreruddannelsen skal gøre lærere i stand til at

- planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på et fagligt og fagdidaktisk højt niveau

- begrunde valg og handlinger på et pædagogisk, fagligt og didaktisk grundlag

- udvikle såvel egen undervisningspraksis som bidrage til fælles udvikling i skolens faglige miljø

- udøve deres praksis i forhold til de konkrete elever i klassen med udgangspunkt i en grundlæggende pædagogisk og psykologisk viden om børn og deres udviklingsmuligheder

- være bærende elementer i skolen som kulturel institution, der forbereder eleverne til at deltage i dansk demokratisk livsform og i folkestyrets principper og værdier.