Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Mine dygtige, arbejdsomme og nysgerrige lærerstuderende har, alle som en, bestået en gymnasial eksamen, og de har fået undervisning i international politik, Shakespeare, cellers opbygning, joniske søjler og tyske gloser. Det har kvalificeret dem til at studere det akademisk udfordrende og abstrakte, der er en stor del af læreruddannelsens pensum.

Derfor undrer det mig, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) foreslår, at en ny ungdomsuddannelse, EPX’en, skal være en af hovedvejene til professionsuddannelser som læreruddannelsen.

For her skal mine kommende studerende gå i klasse med den unge mand, der med dårlige danskkundskaber og en drøm om at blive social- og sundhedshjælper kæmper med de faglige krav, han stilles over for. Eller med den unge kvinde, der bruger tiden på EPX til at vente på, at hun kan få stort kørekort og få opfyldt sin drøm om at blive langturschauffør.

Jeg vil gerne understrege, at der overhovedet ikke er noget galt med at være social- og sundhedshjælper eller langturschauffør. Men de faglige kvalifikationer, der er brug for, for at kunne lykkes på en professionsuddannelse, er altså, undskyld jeg siger det, andre og mere akademisk komplicerede end dem, der er nødvendige for at kunne lykkes på en erhvervsuddannelse.

Kys hinanden til fredagscaféerne

En ungdomsuddannelse, der kvalificer til både erhvervs- og professionsuddannelserne, kommer til at blive alt for bred. Der er ganske enkelt for langt fra lastbilchaufføren og social- og sundhedshjælperens arbejde til folkeskolelærerens. Så det er helt forskellige ting, de skal have med i bagagen fra deres ungdomsuddannelse.

På læreruddannelsen læser man akademisk litteratur og har videnskabsteori, men det er ikke akademia for akademias skyld. En læreruddannelse er ej heller praktisk, som vi kender det fra håndværk.

På den ene side lærer de studerende om forskning, etik, fagenes grundlag og skolens formål – og på den anden side møder og lærer de om undervisning af helt konkrete elever i grundskolen. Læreruddannelsen er således dybt teoretisk, men forholder sig samtidig til konkret praksis. En praksis, man kun kan indgå kvalificeret i, når man står på et fundament af netop forskning, teori og erfaringer.

Så lad os skrotte idéen om en samlet uddannelse, der skal skræve over at kvalificere til både erhvervs- og professionsuddannelserne. De unge kan for min skyld godt gå på den samme skole, spille bordfodbold og kysse på hinanden til fredagscaféerne. Men lad dem, der ender med at blive mine lærerstuderende, få en bred og studieforberedende ungdomsuddannelse med fag, der introducerer til dybden af folkeskolens fagrække.

Vi kunne kalde denne uddannelse for højere forberedelseseksamen (HF). Eller også kunne vi anerkende, at en studentereksamen ikke kun skal kvalificere til universitetet, men også til de vigtige professioner som pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og ikke mindst: Folkeskolelærer.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk