Løn lokker lærerstuderende

Skolerne hungrer efter arbejdskraft. Lærerstuderende fristes af lønnen og får ikke gjort deres studium færdigt

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opslagstavlen på Ribe Statsseminarium bugner med opslag om ledige vikarstillinger, og det er rektor Preben Astrup ikke glad for.

'Det er svært at lade være med at smide de jobopslag ud, når de kommer. Vi gør det selvfølgelig ikke, for de bliver jo sendt til de studerende, men når vi hænger dem op, er vi jo med til at friste de studerende', siger han.

Han er bange for, at lønnen lokker de studerende ud at arbejde så meget, at de ikke har tid til at færdiggøre deres uddannelse.

'Det er jo klart, at når mange næsten arbejder på fuld tid, kan de ikke overkomme studiet også', siger Preben Astrup.

I efteråret viste en opgørelse, at seminariet havde 43 studerende, der går på 'femte årgang' eller mere - også kaldet 'hængere'. Det er 43 personer, som ikke giver taxameterpenge, og i hårde tal betyder det, at seminariet har 1.980.150 kroner ude at svømme. De penge vil først komme i skolens kasse, når de studerende bliver færdige, men siden efteråret er otte hængere stået helt af. Flere af dem var så forsinkede, at deres uddannelse var ophørt, og dem får seminariet aldrig penge for.

De manglende indtægter får også betydning for seminariets andre studerende.

'Vi skal jo have det til at hænge sammen, og det eneste, vi kan skære ned på, er timetal og drift. Sidste år måtte vi skære over syv procent ned i timetallet', siger rektoren.

Men det er ikke kun seminariets økonomi, der berøres af, at de studerendes mange vikartimer forsinker deres studier. Det er også skidt for lærermanglen. Og her sidder skolelederne i en klemme, mener Preben Astrup.

Skolelederne i klemme

'Det er klart, at skolelederne gerne vil have de bedst kvalificerede, og hvis der ikke er uddannede lærere at få, er det næstbedste vel en lærerstuderende fra en af de sidste årgange. Men lederne vil jo også gerne have, at de unge får en uddannelse, så der kommer flere lærere. På den måde bider det sig selv i halen, at de ansætter de studerende i så stort et omfang', påpeger han.

Flere gange er seminariet blevet ringet op af skoleledere, der var irriterede over, at studierne lagde beslag på deres ansattes tid.

'Én skældte mig ud over, at jeg ikke var hurtigere med planlægningen af næste skoleår. Han kunne jo ikke komme til at lægge skema for sine vikarer, før han vidste, hvornår de skulle være på seminariet. En anden gang var der nogle studerende, der ikke kunne komme til eksamen på grund af arbejde. De fik så lov at gå til reeksamination, og så ringede deres arbejdsgiver og sagde, at det var for dårligt, at reeksamination lå der, hvor de skulle på lejrtur med deres klasser', husker Preben Astrup.

Han ved ikke, hvad der skal til for at få de unge til at gennemføre deres studier på normeret tid.

'Solidaritet fra skolelederne, i form af at de ikke tager de studerende som vikarer, får vi nok ikke'.

Bachelorsump og tomme kurser

Til maj skal fjerdeårsstuderende på Ribe Statsseminarium aflevere deres bacheloropgaver, og den situation er rektor spændt på.

'Det er jo en stor opgave ved siden af mange timers vikararbejde. 16 ud af de 131 studerende på årgangen har allerede meddelt, at de udsætter opgaven til 'femte årgang'', siger han. Og bacheloropgaven er ikke det eneste, der bliver skubbet til side.

Seminariet har pligt til at oprette en række kurser, der er frivillige for de studerende. I øjeblikket er der fire kurser. Et om de praktisk-musiske fag, et om de første år i skolen, et om børn med særlige behov og et, hvor man kan få pædagogisk it-kørekort. Fælles for alle kurserne er, at kun halvdelen af de studerende, der melder sig til, gennemfører.

'Det hænger jo nok sammen med, at kurserne er frivillige', siger Preben Astrup og fortsætter: 'Dermed er det et sted, de studerende kan skære ned, hvis de har travlt med vikararbejde'.

Forældede uddannelser:

Lærerstuderende, der er begyndt før 1992 og ikke har færdiggjort deres uddannelse, er nødt til at få merit på den nye uddannelse og tage to ekstra linjefag, hvis de vil have deres eksamensbevis. Sidste chance for at gennemføre den gamle uddannelse var nemlig i 1997.

I øjeblikket er tre studerende ved at tage to ekstra linjefag på Ribe Statsseminarium.

Er man begyndt efter 1992, men før den nyeste uddannelse trådte i kraft i 1998, skal man have færdiggjort sine studier senest i sommeren 2003. Ellers skal man supplere med fag, indtil man har nok til at bestå den nye uddannelse.

Taxametersystemet:

96 procent af seminariernes økonomi er finansieret over taxametertilskud fra staten. Taxametersystemet indebærer blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne får penge per studerende, der gennemfører et semester. Seminarierne får altså ingen semesterpenge, hvis de studerende ikke gennemfører et semester eller dumper det.