Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Inæsten bar figur er Lærerstuderen-des Landskreds (LL) gået i medier-ne mod undervisningsministeren. Med annoncer i Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten fire gange i sidste uge gjorde LL opmærksom på, at de er yderst utilfredse med Ole Vig Jensens forslag til ny læreruddannelse.
- Vi føler ikke, vi får ørenlyd, siger de studerendes formand, Hanne Holm Nielsen, og fortsætter:
- Vi får godt nok lov til at være med ved bordet, og politikerne lytter også. Der sker bare ikke noget. De ting, vi tager op, kommer ikke med i lovforslaget.
Derfor har LL altså nu indledt en reklamekampagne, der skal råbe Ole Vig Jensen og folkeskolens forældre op.
- Vi vil gerne give forældrene besked, for hvis vi bliver klædt af til skindet, bliver deres børn det også, siger Hanne Holm Nielsen.
- Vi vil have forældrene til at tage stilling og vil gerne ramme folk, som vi ellers ikke kommer i kontakt med.
Kampagnen i aviserne bliver sidst i marts fulgt op med gratis postkort - de såkaldte go-cards - i København, Århus, Aalborg og Odense.
- Og vi stopper ikke der. Vi vil stadig bombardere pressen med vores synspunkter. Vi har allerede sendt en masse artikler og læserbreve, de er bare ikke blevet trykt.
Pengene til at gå i offensiven med er hentet fra LL's egen pengekasse. Det er puljen til kurser og konferencer, det er gået ud over. Det var nemlig, hvad man havde.don