De studerende skal ud i en længere praktik på egen hånd. Den tanke fik en positiv modtagelse, da Folketinget i forrige uge behandlede forslaget til en ny uddannelse af lærere til folkeskolen. Men i skoleverdenen bliver forslaget mødt med skepsis.

- Jeg kan ikke se, at der er nogen idé i, at vi skal ud og spille he-men. Hvis nogle af os har behov for det, kan vi tage nogle vikartimer, siger Mette Bay Velling, der er studerende på Aalborg Seminarium på andet år og er med i et projekt, der skal gøre praktiklærerne til bedre vejledere.

Seminariets praktikleder, Per Munch, synes, det er godt, at politikerne vil udvide praktikken. Men han kalder det en misforståelse, hvis de tror, at et længere, individuelt praksisforløb i sig selv kan forberede de studerende bedre på fremtiden som lærere.

- Det kan godt være, at klassens normale lærer ikke skal være til stede i undervisningen hele tiden, men hun skal være på skolen, så hun er til at få fat i. Ellers bliver praktikken et spørgsmål om pædagogisk overlevelse fra dag til dag, siger Per Munch.

Lærer Lone Rosenbak fra Løvvangskolen i Nørresundby vil være meget utryg ved at overlade sine elever til en studerende i længere tid.

- Der kan opstå episoder i undervisningen, som de studerende ikke kan forudse. For eksempel skal man vide, at en elev siger nej til at fremlægge, fordi hun har det psykisk dårligt. Uden den baggrundsviden kan man ikke forvente, at de studerende udviser den nødvendige tolerance, siger Lone Rosenbak.

Det fremgår ikke af regeringens lovforslag, hvor lang den individuelle praktik skal være, eller hvornår i uddannelsen den skal ligge. Det bliver præsenteret i en bekendtgørelse, hvis forslaget bliver vedtaget.

Til gengæld står der klart i forslaget, at hver enkelt studerende skal være med i et af skolens lærerteam i den lange praktik. I tæt samarbejde med de øvrige lærere skal den studerende have flere og flere selvstændige opgaver, og til sidst skal den studerende selv tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Det skal ske under supervision af en lærer fra teamet og af skolelederen, og det skal foregå i tæt kontakt med seminariet. Hele tanken med forslaget er, at den studerende i højere grad end i dag kommer til at prøve kræfter med arbejdet som lærer.

Hverken Praktiklærerforeningen eller Lærerstuderendes Landskreds, LL, bakker op om forslaget. De er enige om, at de studerende skal have hjælp af praktiklærere til at udvikle deres kvalifikationer.

- Hvis politikerne ønsker at forbedre praktikken, skulle de hellere give mulighed for flere vejledningstimer. Den erfaring, de studerende samler op på egen hånd, har ofte meget ringe værdi, når det handler om undervisning af elever i folkeskolen, siger Torben Roswall, der er formand for Praktiklærerforeningen.

Morten Broberg Nielsen fra forretningsudvalget i LL frygter, at de studerende vil komme til at fungere som vikarer for lærere på efteruddannelse.

- Det kommer både vores og elevernes uddannelse til at lide under, fordi vi ikke vil kunne få nær samme grad af vejledning som i dag, siger han.

LL afviser også argumentet om, at en individuel praktik vil afbøde det chok, mange nyuddannede lærere kommer ud for, når de møder virkeligheden på en skole.

- Det vil være en langt bedre løsning, at vi får mulighed for at holde kontakt med vores seminarier efter uddannelsen, så vi kan udveksle erfaringer og oplevelser med andre nyuddannede, siger Morten Broberg Nielsen.

Den idé er praktikleder Per Munch fra Aalborg Seminarium enig i. Seminariet kører i øjeblikket et forsøg, hvor nyuddannede lærere jævnligt mødes for at drøfte forskellige emner.stan

Det kan være godt, at klassens normale lærer ikke skal være til stede i undervisningen hele tiden, men hun skal være på skolen, så hun er til at få fat i

Den erfaring, den studerende samler op på egen hånd, har ofte ringe værdi, når det handler om undervisning af elever i folkeskolen