Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil have den danske folkeskole i Pisas top-fem. Men han har ikke sagt noget om, hvordan Danmark skal komme derop.

Folkeskolen har forgæves forsøgt at få et interview og svar på faktuelle spørgsmål.

Men den tidligere formand for skoleudvalget i Græsted Kommune har gennem årene af og til udtalt sig om, hvad god skole er efter hans mening. Han går ind for delt skole. En moderne, fleksibel sorteringsskole, kunne man kalde det.

»Jeg ridser bare nogle andre drømme og ideer op«, siger han til Kirsten Jacobsen i interviewbogen »Statsministerens Løkkeland«, der blev udgivet i 2006 og genudgivet i en udvidet udgave, da han sidste forår tiltrådte som statsminister.

Det værste er den sammenlagte undervisning

»Jeg har ikke en færdig model med særlige linjer eller moduler, men det værste, der er sket, er, at man ophævede den delte undervisning. Man skulle måske have fundet en anden terminologi, fordi den gamle nok blev opfattet som stigmatiserende. Men helt at pille delt undervisning af programmet var forkert«, tilføjer Lars Løkke og fortsætter:

»Den sammenlagte undervisning er lige så ødelæggende for de børn, som har et større potentiale, som den er hæmmende for dem, der ikke har det. Enhver i klassen ved nemlig godt, at når der står engelsk på skemaet, er det Lars eller Kirsten, som ikke rigtig kan følge med, og det er deres skyld, at hele klassen ikke rykker hurtigere frem .«.

»Det er da at strække solidaritetsfølelsen for langt, hvis børn i 7. klasse skal holdes tilbage, fordi et par stykker har svært ved at hænge på. Og situationen er lige så demotiverende for dem, der har det svært fagligt og bremser de andre«.

Lars Løkke gentog denne pointe i sin nytårstale.

»Børn er forskellige, børn lærer på forskellig måde, har forskellige forudsætninger«, sagde han. »Den pige i 3. klasse, der allerede kan tale lidt engelsk, risikerer hurtigt at komme til at kede sig, hvis hun skal sidde og sige 'chair' og 'table' i stedet for at kaste sig over en engelsk børnebog. Og den dreng, der ser dansende tal i stedet for logiske tabeller på siderne af sin bog, risikerer hurtigt at komme til kort, hvis man ikke tager særligt hånd om ham. Hvis han ikke får ro på lærdommen«.

Den enkelte elev - uden klasser

Statsministeren vil derfor »have brudt undervisningen op, så den i nogen grad er fri af klasser og alder«, som han siger i interviewbogen. Han vil i stedet have fleksible undervisningsforløb, »der matcher den enkelte elevs niveau«.

»Det er en enorm satsning«, fortsætter han, »hvis man skal gøre det på fuld skala; for det kræver, at man kan dokumentere denne anden vejs kvaliteter. Jeg ville ikke selv turde kaste mine børn ind i en skole med et sådant program, uden at den meget klart kunne fortælle mig, hvad der er op og ned, og også skabe sikkerhed for, at mit barns vej gennem lærdommens rige er den rigtige«.

Ideen er, at det enkelte barn skal have mulighed for at udfolde sit potentiale fuldt ud. Derfor er Lars Løkke også fortaler for specialundervisning til de dygtige.

»Jeg hører til dem, der finder det mærkeligt, at specialundervisning er forbeholdt dem, der har specielt svært ved at følge med. Tværtimod synes jeg, vi skal støtte alle, så hver og én kan få omsat sit talent fuldt ud. Og jeg fornemmer også et skift i holdningen hos befolkningen«, siger han i interviewbogen - og gentager det på forsiden af Politiken som nybagt statsminister.

Objektive målinger af børnene

Lars Løkke hilser skoler, der profilerer sig som sportsskoler, velkomne, men »undrer sig over, at når det kommer til de boglige talenter og forskerpotentialet - og der er jo nogen, som bare er sytten matematik- eller fysikbøger foran deres jævnaldrende - så skal de partout trækkes hele vejen gennem skolesystemet sammen med alle os andre«. Det er forkert, mener han, og bør laves om.

Delingen af eleverne skal ikke kun ske på grundlag af lærernes intuition, siger Lars Løkke.

»Vi skal også objektivt måle barnets potentiale, og derfor er jeg tilhænger af målrettede vurderinger af det enkelte barn, så det ikke underkastes vilkårlighed og tilfældigheder«.

»Til jer børn, som ser med her i aften, vil jeg sige, at I kan noget, som I er blandt de bedste til i verden. I er kreative. I er glade for - og gode til - samarbejde. I er glade for jeres skole. Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for at blive endnu dygtigere. Og det skal I blive. Hver og en, så langt jeres talent rækker. For der er ingen vej uden om de boglige kundskaber, som ofte - fejlagtigt - bliver kaldt hårde værdier. Viden er det pureste guld i vor tid«. Fra Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale