Inden klimatopmødet sugede al opmærksomhed til sig, sendte Lars Løkke Rasmussen to skolemissiler af sted, og i nytårstalen var folkeskolen også i målområdet. Retningen har hver gang været dikteret af statsministerens ønske om at få Danmark op i den økonomiske verdenselite. Det skal ske gennem vækst, mener han, og skolen skal bidrage ved at styrke eleverne faglighed.

»Vi lever af menneskelig formåen. Derfor skal vi i særlig grad sætte ind dér, hvor lærdommens frø bliver sået: I folkeskolen«, lød det i nytårstalen.

Kreativitet, gode samarbejdsevner og lyst til at lære er godt nok, mener statsministeren. Men det vigtigste er det fag-faglige, understregede han: »Der er ingen vej uden om de boglige kundskaber, som ofte - fejlagtigt - bliver kaldt hårde værdier. Viden er det pureste guld i vor tid«.

Det mest præcise skolemissil fyrede han af den 21. november på Venstres landsmøde. Danmark skal i 2020 være i top-fem i Pisa-undersøgelser af læsning, matematik og naturfag, sagde han. Og i top-fem i engelsk i diverse internationale test.

Dermed præciserer Løkke Rasmussen den målsætning, som forgængeren Anders Fogh Rasmussen havde på skoleområdet, der - jævnfør regeringens såkaldte globaliseringsstrategi - var, at »eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk«.

Men ikke nok med det, Lars Løkke synes at ville snævre skolens formål ind i forhold til forgængerens udmeldinger, der i globaliseringsstrategien understregede, at »folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse«.

Hos Lars Løkke er selvstændighed og kreativitet faldet ud. »Danske børn er dygtige. Men de kan blive dygtigere endnu. De fleste klarer sig fint videre i uddannelsessystemet. Men alt for mange 'går død' i det faglige. Her skal vi sætte ind. Stærke faglige kompetencer er en forudsætning for, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse og tilstrækkeligt mange en videregående uddannelse med gode resultater«, sagde han på landsmødet.

Snæver kvalitet

Kun det fag-faglige er tilbage. Og det skal altså være i top-fem internationalt. Det er det nye. Men skolefolket har meldt bredt fra.

»Pisa er et ret magert og snævert udtryk for kvalitet i folkeskolen«, lød professor Niels Egelunds kommentar til Altinget.dk

Han er leder af Pisa Danmark.

»Folkeskolens formålsparagraf rummer meget andet, end at eleverne skal blive dygtige til at løse de opgaver. Evner til kreativitet, innovation og til at begå sig socialt er mindst lige så vigtige«, tilføjede Niels Egelund, som også er leder af Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

I Dansk Industri er man mere enig med professoren end med statsministeren.

»Vi skal arbejde videre med et kompetencebillede, som består af de faglige, de sociale og de personlige kompetencer. Ingen ved deres fulde fem vil være uenige i, at det hele skal understøttes i skolen. Vi har ikke behov for en ny skyttegravskrig om Pisa-målinger«, siger Dansk Industris uddannelseschef Bjarne Lundager til Folkeskolen. Og Siemens Danmarks topchef er enig:

»Skolen skal satse på bredden, ikke på eliten. Og det gør den bedst ved at give eleverne gode sociale egenskaber foruden faglig viden«, siger Jukka Pertola.

Ny økonomisk vækst

Når Lars Løkke snævrer sigtet med folkeskolen så meget ind, skyldes det sandsynligvis missil nummer ét, som han affyrede i sin første åbningstale i Folketinget som statsminister i oktober, hvor han annoncerede oprettelsen af det såkaldt Vækstforum.

Mens Anders Foghs globaliseringsråd mere bredt skulle forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne, skal Lars Løkkes vækstforum mere snævert fremme den økonomiske vækst i Danmark. Som der står i kommissoriet: »Det nye Vækstforum skal bidrage til at analysere og besvare morgendagens udfordringer og ruste dansk økonomi til fornyet vækst«.

Selv om Vækstforum - som ét af sine fire indsatsområder - skal være med til at sikre »en veluddannet arbejdsstyrke og en høj beskæftigelse«, har Lars Løkke kun sat en enkelt fra uddannelsesverdenen i forummet, nemlig rektor for Aarhus Universitet Laurits B. Holm-Nielsen. Resten er tunge folk fra erhvervslivets arbejdsgiverside, på nær LO-formanden Harald Børsting og økonomen Jørgen Elmeskov, der er direktør i OECD (som jo står for Pisa-testen).

Dette hold skal i løbet af det næste halve år give folkeskolen et - med Lars Løkkes ord - »360-graders-eftersyn«. Med henblik på at fremlægge forslag til nye tiltag på skoleområdet til sommer.

Rejsehold skal besøge skoler

Hvordan dette eftersyn skal gennemføres i praksis, er endnu uklart. Folkeskolen er på dagsordenen i Vækstforum i juni, og fra den 27. til den 29. januar vil statsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Lene Espersen og undervisningsminister Bertel Haarder på Marienborg mødes med elever, forældre og lærere, skoleledere, forskere og organisationsrepræsentanter. I små grupper får de foretræde for ministerpanelet for at komme med deres bud på fremtidens skole.

Derefter skal et hold så rejse rundt og inspicere skoler i foråret, erfarer Folkeskolen. Det skulle angiveligt være besluttet i regeringens magtfulde koordinationsudvalg, men det sidste vil man dog hverken bekræfte i Statsministeriet eller i Undervisningsministeriet, og man vil derfor heller ikke fortælle, hvem rejseholdet kommer til at bestå af. Om deltagerne kommer fra Statsministeriet og Undervisningsministeriet, eller om der skal forskere og organisationsrepræsentanter med. Hvor mange skoler der skal besøges, og hvordan besøgene på skolerne skal foregå, vil man heller ikke fortælle.

»Beslutningerne ligger i Statsministeriet, og der ligger de godt«, sagde Bertel Haarder kort før juleferien. Generelt kunne han dog fortælle, at »skoleeftersynet« vil koncentrere sig om succeshistorierne.

»Vi gider ikke mere se på det, der ikke lykkes«, sagde han.

Hverken før eller efter jul har det kunnet oplyses, om der vil blive meldt noget ud efter Marienborg-mødet, eller om de tre ministre for eksempel vil offentliggøre en rapport.

»Vi vil tænke os godt om«, siger Bertel Haarder.

Intet at skjule

Undervisningsministeriet »har intet at skjule«, som Bertel Haarder sagde på lærernes kongres i september, hvor han første gang løftede sløret for Lars Løkkes planer om 360-graders-eftersynet. I ministeriet mener man nemlig, at man er godt på vej med at stramme op på kvaliteten i skolen med elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test, siger kilder på Slotsholmen.

Den engelske uddannelsesforsker Peter Mortimore karakteriserer over for Folkeskolen det danske uddannelsessystem som et »tålmodigt« og »langsomt brændende« system og kalder statsministerens top-fem-strategi for »risikabel«.

»I løbet af den tid, England har rangordnet skolerne, er scoren i Pisa faldet systematisk«, siger han.

Enhedsskole eller delt skole

I et forsøg på at komme i dialog om eftersynet sendte Danmarks Lærerforening kort før jul et åbent brev til statsministeren. Heri skriver Anders Bondo Christensen, at det kræver andet og mere end et primitivt faglighedsbegreb, der kan måles i en Pisa-test, for at fastholde og udvikle det danske velfærdssamfund.

»Vi skal have store ambitioner, når vi vurderer faglighed i skolen. Danmark skal uddanne kloge mennesker. Konkret faglig viden, analytiske evner, kreativitet, samarbejdsevne, selvstændighed, initiativ og kritisk stillingtagen er blandt elementerne, der indgår i den faglighed, som skolens og elevernes resultater skal vurderes på«, skriver lærerformanden og tilbyder Vækstforummet og statsministeren DLF's fagkyndige assistance.

Alle vil hæve kvaliteten i undervisningen, men fagfolk og regeringen er uenige om, hvordan det skal gøres. Lærerne mener, at den udelte enhedsskole giver de bedste resultater.

»Vi ved, at fællesskabet i enhedsskolen er den bedste ramme om undervisningen for alle børn. Som professor Niels Egelund påpeger, »så går evidensen klart i retning af, at enhedsskolen er bedst. Det står nærmest skrevet med flammeskrift i Pisa-rapporten, at enhedsskolen er god«, skriver lærerformanden i sit brev til statsministeren.

Lars Løkke mener omvendt, at »det værste, der er sket, er, at man ophævede den delte undervisning«, som han sagde i Kirsten Jacobsens interviewbog med Lars Løkke, »Statsministerens Løkkeland«.