En elev vælter stolen, klipper ting i stykker og forstyrrer konstant med sin urolige adfærd. Læreren tænker: »Jeg kan ikke komme til at undervise. Ergo må jeg skælde ud!«

I en klasse vil der altid være børn, der fylder meget. Mange lærere reagerer per automatik og skælder først ud, sender dernæst elever på gangen og ender med at tilkalde eksperthjælp.

»Alt for mange børn bliver henvist til psykolog, uden at der er brug for det«, siger Karen Thastum, der er klinisk psykolog med erfaring fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

I dag arbejder hun i socialforvaltningen i Århus og har i to år været lånt ud til skolerne i Elsted og Lystrup. Det handler ikke om at udpege udsatte børn, men om at lære lærerne at indgå i anerkendende og udviklende relationer med dem. For det bliver lærere ikke uddannet til.

»Lærere, der ikke ved bedre, reagerer på symptomerne og ikke på, hvad de kommer af. Men udsatte børn lærer ikke noget, når de hele tiden bliver mødt af voksne, der vil sætte dem på plads«, siger Karen Thastum og beklager, at der er skåret ned på seminariernes undervisning i psykologi, for det gør det endnu sværere for lærere at forstå elevernes reaktionsmønstre.

En dreng går måske helt i sort, river de andre i håret og sparker til deres skoletasker, hvis ikke han kan få det, som han vil. Bagefter er han ked af det, men han har svært ved at bruge sine erfaringer.

»I stedet for at blive gal på ham må lærerne prøve at forstå ham og være på forkant med hans signaler, så de kan lære ham at gøre noget andet end at flippe ud«, siger Karen Thastum.

Giv eleven en oplevelse

Ofte vil en elev ikke snakke om sin opførsel. Dels er han flov, dels er han ikke vant til at bearbejde adfærden verbalt. Derfor dur et spørgsmål som »Hvorfor gjorde du det?« ikke.

»I stedet kan læreren fortælle historier om sig selv a la Jeg har også engang været så gal, at jeg sparkede til en dør. Så får eleven en oplevelse, han kan hæfte sig på. Han bliver nysgerrig, når han hører, at læreren forstår ham, og så begynder han at lukke op«.

Ofte smitter det af på hele lærerværelset, når en lærer får skabt en anderledes relation til en elev.

»Tidligere dumpede læreren træt og opgivende ned i sin stol, for nu har Peter igen ... eller ih, hvor er det forfærdeligt at komme ned i 5.a. Med den slags udsagn fastholder lærerne hinanden i en stilstand. Omvendt løfter det ånden og energien, når de får mulighed for at se eleven eller klassen fra nye vinkler«.

folkeskolen@dlf.org

Når lærere har problemer med en elev, reagerer mange ved at ty til eksperter. Eleven henvises måske til AKT-læreren (adfærd, kontakt og trivsel), specialundervisning eller skolepsykolog, som så overtager ansvaret og aflaster læreren.

For læreren handler det om at overleve, og strategien tager udgangspunkt i, at eleven kan forstås uafhængigt af læreren. Tanken er, at man kan finde en bestemt årsag til elevens vanskeligheder. Det indebærer, dels at der ikke sker ændringer med hverken lærer eller klassekammerater, dels at en objektiv ekspert kommer med en praktisk, pædagogisk anvisning på problemet. Værdien af disse anvisninger viser sig ofte at være lille, da de ikke bliver ordentligt integreret af lærerne.