Erhvervsdrivende fondes skolebevillinger eksploderer: Danske fonde giver milliarder til skole

Private fondes penge til uddannelsesområdet får større og større betydning. Danske fondes bevillinger til grundskolen er steget fra 700 millioner til 2,4 milliarder kroner på et år, og væksten kommer fra de erhvervsdrivende fonde.

Offentliggjort Sidst opdateret

2,4 milliarder kroner.

Så mange penge gav danske almene og erhvervsdrivende fonde til grundskoler i ind- og udland i 2021. Det svimlende beløb er over to milliarder kroner større end i 2016, hvor fondene gav skoler 122 millioner kroner.

Det viser et notat fra Danske Lærerorganisationer International (DLI) over danske fondes bevillinger i perioden 2016 til 2021.

Tallene, der bygger på data fra Danmarks Statistik, viser, at de erhvervsdrivende fonde interesserer sig mere og mere for uddannelsesområdet, og at grundskolen får mest opmærksomhed.

Folkeskolen er dykket ned i nogle af de største fondes årsrapporter for at se, hvad de store pengesummer er gået til, og det er tydeligt, at coronapandemien fik ekstra mange penge til at strømme ud af fondenes pengetanke.

I 2021 blev der givet store beløb til at støtte elever og lærere under nedlukningerne og til at hjælpe dem tilbage til en skolehverdag.

Samlet set gav danske fonde 3,8 milliarder til uddannelses- og folkeoplysningsformål i 2021, hvoraf knap to milliarder gik til udenlandske modtagere.

Her var Lego Fonden klart den danske fond, der gav flest penge til at hjælpe skolebørn over hele verden gennem pandemien. Fonden støttede blandt andet skoler i Mexico, Kenya og USA. I alt uddelte fonden en milliard kroner til formålet.

Herhjemme hjalp for eksempel A.P. Møller Fonden danske skolebørn tilbage i skolerne efter nedlukningerne. Fonden gav således halvanden million kroner til Red Barnets årlige trivselsdag, der i 2021 havde fokus på at genstarte fællesskabet på skolerne efter lange perioder med fravær og skærmundervisning.

Erhvervsdrivende fonde er mest aktive i skolen

Kigger man på fondslandskabet i Danmark, er det særligt de erhvervsdrivende fonde som for eksempel Lego Fonden, A.P. Møller Fonden og Novo Nordisk Fonden, der støtter uddannelse.

De erhvervsdrivende fonde bevilgede i 2021 lidt over tre milliarder kroner til området uddannelse og folkeoplysning, som blandt andet dækker grundskolen, mens almene fonde stod for 623 millioner kroner til området.

Dermed indtager uddannelse og folkeoplysning andenpladsen over bevillinger målt i kroner og øre fra de erhvervsdrivende fonde kun overgået af bevillinger til videnskabelige formål.

På bevillingerne til grundskolen er det også tydeligt, at de erhvervsdrivende fonde primært interesserer sig for den videnskab og teknologi, som deres virksomheder udspringer af og tjener penge på. Life Fonden, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, har for eksempel det ene formål at “styrke børns og unges viden om og fascination af naturvidenskab via undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning i skoler og på ungdomsuddannelser”.

I 2021 fik 364 skoler leveret et eller flere undervisningsforløb fra Life Fonden, står der i fondens årsrapport.

Danske Lærerorganisationer International, der er et samarbejde mellem organisationerne BUPL, DLF, Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, DM og Gymnasieskolernes Lærerforening, observerer internationale tendenser på uddannelsesområdet og følger derfor med i fondenes stigende økonomiske betydning og indflydelse.

“Grundlæggende kan man sige, at uddannelse er blevet arena for kommercielle interesser og et ønske fra fonde og de bagvedliggende virksomheder om at påvirke uddannelsessystemerne. Det kan være, fordi det er vigtigt for dem, at kommende (og nuværende) generationer har de rette færdigheder og kompetencer til arbejdsmarkedet”, siger Kristina Aaltonen, leder af DLI's kontor i Bruxelles.

FAKTA OM FONDE

Fondsstrukturen kender man fra andre lande, men den er mest udbredt i Nordeuropa og især i Danmark, hvor store dele af det private erhvervsliv består af fondsejede virksomheder.

Grundlæggende kan fonde i Danmark kategoriseres i to grupper: almene fonde og erhvervsdrivende fonde.

Almene fonde, også kaldet ikke-erhvervsdrivende, dækker over fonde, der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, eller som ikke har bestemmende indflydelse i en virksomhed. Almennyttige formål er for eksempel sociale, kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Et eksempel er Villum Fonden, som i 2021 var tredjestørst på bevillinger.

Erhvervsdrivende fonde har ofte flere formål – et almennyttigt sigte og et erhvervsmæssigt ben. Det kan for eksempel betyde, at fonden kan have til formål at understøtte en af fonden helt eller delvist ejet virksomhed. En erhvervsdrivende fond kan også udelukkende have erhvervsmæssige formål.

Danmarks to største erhvervsdrivende fonde målt på bevillinger i 2021 er Novo Nordisk Fonden og Lego Fonden.

Kilde: Danske Lærerorganisationer International og Fondenes Videnscenter

A.P. Møllers milliard til efteruddannelse

En af de helt store spillere på uddannelsesområdet de sidste ti år har været A.P. Møller Fonden, som tilbage i 2013 donerede en milliard kroner til folkeskolen.

Beløbet var øremærket efter- og videreuddannelsesindsatser for lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen.

I 2021 bevilgede fonden 80 millioner kroner til 19 forskellige projekter i folkeskolen. Den største bevilling gik til Danmarks Lærerforening, som fik lidt over 14 millioner kroner til at udvikle og afholde fagkurser for børnehaveklasseledere og lærere, der underviser i musik, madkundskab, billedkunst, kristendomskundskab eller samfundsfag.

Fagkurserne i billedkunst, madkundskab og musik er allerede afholdt, mens kurserne for kristendomskundskab- og samfundsfagslærere og børnehaveklasseledere bliver afholdt til efteråret. I 2024 følger kurser for dansklærere efter – også med finansiering fra A.P. Møller Fonden.