Erhvervsdrivende fondes skolebevillinger eksploderer: Danske fonde giver milliarder til skole
Private fondes penge til uddannelsesområdet får større og større betydning. Danske fondes bevillinger til grundskolen er steget fra 700 millioner til 2,4 milliarder kroner på et år, og væksten kommer fra de erhvervsdrivende fonde.
Så mange penge gav danske almene og erhvervsdrivende fonde til
grundskoler i ind- og udland i 2021. Det svimlende beløb er over to milliarder
kroner større end i 2016, hvor fondene gav skoler 122 millioner kroner.
Det
viser et notat fra Danske Lærerorganisationer International (DLI) over danske
fondes bevillinger i perioden 2016 til 2021.
Tallene, der bygger på data fra Danmarks
Statistik, viser, at de erhvervsdrivende fonde interesserer sig mere og mere
for uddannelsesområdet, og at grundskolen får mest opmærksomhed.
Folkeskolen er
dykket ned i nogle af de største fondes årsrapporter for at se, hvad de store
pengesummer er gået til, og det er tydeligt, at coronapandemien fik ekstra
mange penge til at strømme ud af fondenes pengetanke.
Annonce:
I 2021 blev der givet
store beløb til at støtte elever og lærere under nedlukningerne og til at
hjælpe dem tilbage til en skolehverdag.
Samlet set
gav danske fonde 3,8 milliarder til uddannelses- og folkeoplysningsformål i
2021, hvoraf knap to milliarder gik til udenlandske modtagere.
Her var Lego
Fonden klart den danske fond, der gav flest penge til at hjælpe skolebørn over
hele verden gennem pandemien. Fonden støttede blandt andet skoler i Mexico,
Kenya og USA. I alt uddelte fonden en milliard kroner til formålet.
Herhjemme hjalp for eksempel A.P. Møller
Fonden danske skolebørn tilbage i skolerne efter nedlukningerne. Fonden gav
således halvanden million kroner til Red Barnets årlige trivselsdag, der i 2021
havde fokus på at genstarte fællesskabet på skolerne efter lange perioder med
fravær og skærmundervisning.
Kigger man på fondslandskabet i Danmark, er det
særligt de erhvervsdrivende fonde som for eksempel Lego Fonden, A.P. Møller
Fonden og Novo Nordisk Fonden, der støtter uddannelse.
De
erhvervsdrivende fonde bevilgede i 2021 lidt over tre milliarder kroner til
området uddannelse og folkeoplysning, som blandt andet dækker grundskolen, mens
almene fonde stod for 623 millioner kroner til området.
Dermed indtager
uddannelse og folkeoplysning andenpladsen over bevillinger målt i kroner og øre
fra de erhvervsdrivende fonde kun overgået af bevillinger til videnskabelige
formål.
Annonce:
På
bevillingerne til grundskolen er det også tydeligt, at de erhvervsdrivende
fonde primært interesserer sig for den videnskab og teknologi, som deres
virksomheder udspringer af og tjener penge på. Life Fonden, der er støttet af
Novo Nordisk Fonden, har for eksempel det ene formål at “styrke børns og unges
viden om og fascination af naturvidenskab via undersøgelsesbaseret
naturfagsundervisning i skoler og på ungdomsuddannelser”.
I 2021 fik 364 skoler
leveret et eller flere undervisningsforløb fra Life Fonden, står der i fondens
årsrapport.
Danske Lærerorganisationer International, der er et samarbejde mellem
organisationerne BUPL, DLF, Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet,
DM og Gymnasieskolernes Lærerforening, observerer internationale tendenser på
uddannelsesområdet og følger derfor med i fondenes stigende økonomiske
betydning og indflydelse.
“Grundlæggende
kan man sige, at uddannelse er blevet arena for kommercielle interesser og et
ønske fra fonde og de bagvedliggende virksomheder om at påvirke uddannelsessystemerne.
Det kan være, fordi det er vigtigt for dem, at kommende (og nuværende)
generationer har de rette færdigheder og kompetencer til arbejdsmarkedet”,
siger Kristina Aaltonen, leder af DLI's kontor i Bruxelles.
Annonce:
FAKTA OM FONDE
Fondsstrukturen kender man fra andre lande, men
den er mest udbredt i Nordeuropa og især i Danmark, hvor store dele af det
private erhvervsliv består af fondsejede virksomheder.
Grundlæggende kan fonde i Danmark kategoriseres
i to grupper: almene fonde og erhvervsdrivende fonde.
Almene fonde, også kaldet ikke-erhvervsdrivende,
dækker over fonde, der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, eller som ikke
har bestemmende indflydelse i en virksomhed. Almennyttige formål er for
eksempel sociale, kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, humanitære,
undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Et eksempel er Villum
Fonden, som i 2021 var tredjestørst på bevillinger.
Erhvervsdrivende fonde har ofte flere formål –
et almennyttigt sigte og et erhvervsmæssigt ben. Det kan for eksempel betyde,
at fonden kan have til formål at understøtte en af fonden helt eller delvist
ejet virksomhed. En erhvervsdrivende fond kan også udelukkende have
erhvervsmæssige formål.
Danmarks to største erhvervsdrivende fonde målt
på bevillinger i 2021 er Novo Nordisk Fonden og Lego Fonden.
Kilde: Danske
Lærerorganisationer International og Fondenes Videnscenter
A.P. Møllers milliard til efteruddannelse
En af de helt store
spillere på uddannelsesområdet de sidste ti år har været A.P. Møller Fonden,
som tilbage i 2013 donerede en milliard kroner til folkeskolen.
Beløbet var
øremærket efter- og videreuddannelsesindsatser for lærere, pædagoger og ledere
i folkeskolen.
I 2021 bevilgede fonden 80 millioner kroner
til 19 forskellige projekter i folkeskolen. Den største bevilling gik til
Danmarks Lærerforening, som fik lidt over 14 millioner kroner til at udvikle og
afholde fagkurser for børnehaveklasseledere og lærere, der underviser i musik,
madkundskab, billedkunst, kristendomskundskab eller samfundsfag.
Fagkurserne
i billedkunst, madkundskab og musik er allerede afholdt, mens kurserne for
kristendomskundskab- og samfundsfagslærere og børnehaveklasseledere bliver
afholdt til efteråret. I 2024 følger kurser for dansklærere efter – også med
finansiering fra A.P. Møller Fonden.