Arbejdsretten tager tidligst stilling til tvisten mellem Danmarks Lærerforening, DLF, og Landsstyret i Grønland den 1. april.

Landsstyret mener, at Lærerforeningens blokade mod det grønlandske skolevæsen er ulovlig og har derfor bedt Arbejdsretten behandle spørgsmålet som en hastesag. Men torsdag i sidste uge udsatte Arbejdsretten domsforhandlingen til april.

Dermed får Grønlands skolevæsen svært ved at nå at ansætte lærere i de stillinger, der bliver ledige efter sommerferien. Det øger presset på Landsstyret, som ikke vil tilbyde hverken de nuværende eller de kommende lærere i Grønland bedre løn- og arbejdsvilkår.

Formand for DLF, Anni Herfort, vil dog ikke betegne udsættelsen som en fordel i bestræbelserne på at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår for kommende danske lærere i Grønland. Hun nøjes med at undre sig over, at Landsstyret har valgt at behandle blokaden juridisk frem for at forhandle med DLF.

- Landsstyret mener, blokaden er en alvorlig trussel mod det grønlandske skolevæsen. Men politikerne har bragt sig i en situation, så de tidligst kan få en afklaring på, om den er lovlig eller ej, til april, siger Anni Herfort.

Før Arbejdsretten tager stilling til selve blokaden, har DLF bedt dommeren vurdere, om retten overhovedet er kompetent til at behandle sagen. Hvis Arbejdsretten ikke er den rette instans til at dømme blokaden, må den være lovlig, mener Danmarks Lærerforening.

- Blokaden hører slet ikke hjemme i Arbejdsretten, så jeg er overbevist om, at Landsstyret taber sagen. Og så skal Landsstyret alligevel forhandle med os, siger Anni Herfort, der beklager, at Landsstyret er gået til Arbejdsretten.

- Min invitation til Landsstyret står ved magt, for jeg mener stadig, at vi skal finde en løsning ved forhandlingsbordet, siger Anni Herfort.

Landsstyremedlem for økonomi, Daniel Skifte, ønsker ikke at kommentere Arbejdsrettens udsættelse.stan