Folkeskolens redaktion har modtaget mange reaktioner på artiklen 'Forældre er sundhedsskadelige' i nummer 3 - navnlig fra kolleger, som oplever at have været i en situation, som mere eller mindre har haft fælles træk med den beskrevne fra Jersie Skole. Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag, da den endnu ikke er afsluttet, men jeg føler anledning til at komme med et par generelle synspunkter.

Det er Danmarks Lærerforenings politik, at folkeskolen skal kvalitetsudvikles i dialog. Den dialog skal også inddrage forældrene. Mange skoler har længe haft tradition for at være åbne for forældrene - og flere skoler kommer til - og mange steder praktiseres forældrebesøg i klasserne. Hvor den rette ånd er til stede, kan et sådant samarbejde fungere konstruktivt og godt.

Men skolens virksomhed foregår ikke i et udstillingsområde, hvor enhver kan færdes, som man vil - heller ikke, fordi man har børn på den pågældende skole. Forældrebesøg i klasserne må kun forekomme i den udstrækning, skolelederen giver tilladelse til det.

Det skal også understreges, at forældrekritik og forældreklager er en del af skolens hverdag. Hver dag undervises cirka en halv million børn af cirka 60.000 lærere. Det ville efter min opfattelse være dybt betænkeligt, hvis denne omfattende virksomhed kunne forløbe uden kritiske forældrereaktioner. Og det vil være uvederhæftigt at påstå, at sådanne reaktioner altid er grundløse. En sådan kritik må vi forholde os professionelt til.

Men selv de mest kritiske forældre må indse, at folkeskolens virksomhed forudsætter ro og trygge rammer. Ikke alene for personalets skyld, men også for børnenes. Folkeskolen drives af offentlige myndigheder, som har en pligt til at afgøre de klager, som borgerne frembringer. Det skal gøres sagligt, korrekt og under betryggende iagttagelse af forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Folkeskolen må ikke være et anarki, hvor styringen er lagt i hænderne på 'gadens parlament'. Det skal ikke være en mere eller mindre selvbestaltet gruppe af aktionerende forældre, der bestemmer arbejdets fordeling mellem skolens ansatte.

Det er utroligt svært - i nogle tilfælde måske umuligt - at etablere en fornuftig dialog med en forældregruppe, som har bevæget sig ud i at bruge grænseoverskridende psykisk terror mod en lærer. Her er det særdeles nødvendigt, at kommunen som arbejdsgiver lever op til sit ansvar og effektivt beskytter sine ansatte.

Erfaringerne fra foreningens rådgivning og bistand i sådanne sager viser, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner håndterer sager, hvor forældrene omkring en klasse modsætter sig en bestemt lærer. Der er desværre en del eksempler på uheldige afgørelser, men heldigvis også på forbilledlig, professionel behandling af sådanne sager.

Der står i Arbejdsministeriets bekendtgørelse, at arbejdet skal tilrettelægges, så det i alle led kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og en samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den psykiske sundhed. Det er derfor kommunens helt klare pligt at beskytte sine ansatte imod chikane under udførelsen af deres arbejde. Som minimum ved effektivt at hindre, at forældre er fysisk til stede på skolen med det formål at drive psykisk terror mod ansatte.

Karsten Holst Nielsen

formand for

DLF's organisationsudvalg