I forlængelse af debatten om afviste indlæg om hverdagen i dansk skole i Politiken kan jeg berette, at jeg endnu en gang med de sædvanlige standardforklaringer fik afvist et større indlæg for et par uger siden. Men Berlingske Tidende tog det med tegning, central placering over for lederen og på en højreside. Ganske tankevækkende!

Indlægget hed: Lærere er trætte af nedrakning. Det handlede om det udeblevne dementi af de misvisende sammenligninger mellem danske og hollandske læreres hverdag, at unge lærere har ondt i selvværdet, det seje træk i hverdagen, ønsket om ros i medierne med videre.

Måske var det for upassende for Politiken, at jeg blandt andet skrev:

'Hæv klassekvotienterne', siger nogle af de nålestribede i den centrale administration. 'Sænk lærernes forberedelsestid', siger Kommunernes Landsforening. 'Jamen, hvordan hæver vi kvaliteten i skolen med stigende krav, når vi gennem tiderne har fået færre timer og nu skal have flere elever og være mindre forberedte?' spørger den jagtede lærer.

Men læreren, der stadig har nøglen til fremtiden sammen med de børn og unge, der går i dagens skole, overhører man. Rigtige politikere og journalister gider ikke diskutere med folk, de selv har lagt ned. Og folk i toppen af systemerne snakker sig mere og mere væk fra virkeligheden. I det danske skolesystem avancerer man jo jobmæssigt længere og længere væk fra undervisningen. Mens man samtidig udtaler sig mere og mere skråsikkert om skolens hverdag.

Men hvor kommer så alle de talentfulde unge mennesker fra? De kommer faktisk fra den selv samme folkeskole.

Lærerne lever hver eneste dag op til den nye folkeskolelov - med de vilkår, der nu engang er på arbejdspladsen. De danske lærere sover med god samvittighed hver nat.

Dette er kun enkelte af de ord fra gulvet, der fandt vej til Berlingske Tidendes læsere. I denne avis er der i øvrigt læserbreve fra højre til venstre.

Men spillet i pressen kaldes for, hvem skal være skurken? Al journalistik skal jo i dag handle om konflikter - altså er der per definition konflikter i folkeskolen. Derfor er det absolut ikke nok, at vi skriver til hinanden i den pædagogiske presse. Det er en fornøjelse at læse de mange velskrevne debatindlæg i Folkeskolens spalter, men forfatterne til disse indlæg bør også placere dem i de landsdækkende aviser, lokalaviserne, ugebladene med mere. Ellers kunne forældrene jo forledes til at tro på, at folkeskolen er ved at falde fra hinanden. Det ved læserne af dette blad, at den ikke er. Spørg blot gæsterne ved det næste middagsselskab.

Det var en overraskelse for mine kolleger, at mit indlæg blev afvist på Politiken. Med hensyn til både 'relevans, stil og aktualitet' - anført af avisens debatredaktør i Folkeskolen- var indlægget trykværdigt, også når man tænker på, hvad der ellers trykkes i en avis. Uden saks og klister, ingen journalister - som man siger.

Mit klare budskab var, at rigtige lærere er trætte af nedrakning.

Flemming Lundahl

Gladsaxe