Aah . . . en appetitvækkende duft af smeltet ost og italienske krydderier breder sig fra husgerningslokalet til den lille skoles hyggelige gange. Den sniger sig ind under dørsprækken til klasseværelserne og minder elever og lærere om, at nu er middagsmaden snart ved at være serveringsklar. I dag står menuen på lasagne - et af favoritmåltiderne. Ud af skolens 175 elever har 127 bestilt en portion, så der er travlhed i køkkenet, hvor kantineleder Gerda Busk og seks af byens pensionister i dag udgør madholdet. For seks kroner kan eleverne købe varmt mad mandag, onsdag og fredag - en unik ordning, der nu har kørt i knap otte år. Et initiativ, der opstod midt i en konflikt mellem forretningerne i Bøvling og skolens store elever . . .

- I sommeren 1990 besluttede Pædagogisk råd og skolebestyrelsen i Bøvling at lave nye ordensregler, hvor det blandt andet blev vedtaget, at ingen måtte forlade skolen i frikvartererne, fortæller skoleleder Ole Johansen.

- Byens handlende havde svært ved at håndtere den store skare på 60-75 elever, der i spisefrikvarteret nærmest invaderede forretningerne. Vi fik flere klager over butikstyverier og meldinger om, at især byens ældre følte sig utrygge ved de mange unge mennesker, der skabte uro i gadebilledet. Desuden fandt man det dobbeltmoralsk at sende eleverne til skoletandlæge og undervise i sunde kostvaner, samtidig med at vi hver dag var vidner til det stik modsatte.

Elevernes frihedsberøvelse blev i første omgang kompenseret ved at lave en frugtbod - styret af eleverne. Men langsomt modnedes ideen om at lave en egentlig kantineordning.

- Med frivillig, ulønnet arbejdskraft ville økonomien kunne hænge sammen, og da vi spurgte nogle af byens pensionister, viste de sig vældig smigrede over, at der netop var brug for dem. Det var ingen sag at finde de syv pensionister, der i første omgang tilsluttede sig projektet, siger Ole Johansen.

- Det sammenhold, der er imellem de 23 frivillige, der i dag står for kantineordningen, er en stor social gevinst for byen. De ældre, der ofte er enlige, hygger sig i hinandens selskab, og når eleverne eksempelvis møder madholdets ældste, 86-årige Johanne, nede i byen, hilser de pænt, for de kender hende jo fra skolen.

- De store elevers kostvaner har ændret sig. Fra at fylde sig med grillmad, slik, chips eller sodavand køber næsten alle i dag skolens sundere varme mad. Papir og affald efter byturens indkøb flyder heller ikke længere på fortove og i skolegården, tilføjer skolelederen fornøjet.

Vi hygger os

Nu er det lige før, der ringes ud til spisefrikvarteret . . . Den varme lasagne tages ud af ovnen og fordeles på 127 tallerkner - der stilles over i diverse klassekasser. Bestik og servietter er allerede talt op og fordelt.

De to første elever viser sig i døråbningen. De henter lasagne til sig selv og klassekammeraterne i 1.c. Og pludselig vrimler det med elever, der to og to hanker op i dagens 'madkasse'. Og lige så pludselig som de kom - madduksene - lige så hurtig er de forduftet igen. Og i køkkenet sætter madholdet selv tænderne i dagens arbejde.

55-årige Gerda Busk er ansat som kantineleder. Det er hende, der sammensætter madplanen og fordeler den frivillige arbejdskraft.

- Nu er vi oppe på 23 frivillige, så jeg mangler ikke arbejdskraft. Det, der især har gjort ordningen til en succes, er afgjort det hyggelige samvær hjælperne imellem og den nære kontakt til byens unge, siger hun.

- Hver anden måned udarbejder jeg en madplan, og så inviteres alle hjælpere til kaffe her i køkkenet. Vi gennemgår madplanen, og de, der har lyst, skriver sig på til de forskellige dage, fortæller Gerda og afslører, at ud over lasagne er indbagt pølsebrød, pandekager og burgere blandt elevernes favoritter.

- Vi laver alt selv. Bager brød, steger bøffer og frikadeller - også de 800 æbleskiver, vi bagte til jul, var efter egne opskrifter. Det er populær mad vi serverer - noget, børnene kan lide. Spaghetti og kødsovs, pizza, æggekage, fiskefileter og landgangsbrød. Vi modtager gerne nye forslag, men efter at have lavet bananomelet på elevernes opfordring er vi blevet mere forsigtige med at eksperimentere - den menu blev en total fiasko - men heldigvis den eneste i de otte år, vi har eksisteret, tilføjer Gerda med et smil og præsenterer dagens køkkenhold.

86-årige Johanne Ingversen, som er den ældste af alle de frivillige hjælpere. Gudrun Fjordvald, 55 år, der arbejder som sygehjælper, men gerne skriver sig på madholdet tre gange om måneden. Inger Margrethe Møller er med sine 44 år suverænt den yngste hjælper og har som hjemmegående husmor selv børn på skolen. Martha Pedersen (74), der engang var legetante i skolens legestue, og Gerda Knudsen, netop rundet de 60 år, og som også har været med fra begyndelsen. Sammen glæder de sig nu, hvor det beskidte service returneres med et smil og en bemærkning som: 'Tak for mad. Det smagte dejligt'.

Årets fest

Eleverne er også tilfredse.

- Det er dejligt at slippe for en flad madpakke, siger 14-årige Allan Høgh Andersen, der sammen med Jens Pedersen henter mad til kammeraterne i 8.b, hvor samtlige elever har bestilt lasagne inklusive matematiklærer Jens Krogshede.

Og så er der madro - i hvert fald i de par minutter, det tager en flok teenagere at sluge en tallerken lasagne. Det beskidte service samles i plastickassen og returneres til køkkenet.

- I god tid får vi en liste med næste måneds madplan, og så krydser vi af på bestillingssedlen, men jeg kan stort set lide alt, hvad de laver, siger Sally Jørgensen, der også synes, at de seks kroner, som måltidet koster, er et rimeligt beløb.

- Overskuddet fra madordningen kommer jo os selv til gode. Pengene bruges til lejrskoler og hytteture, forklarer hun.

Sidste år fik eleverne en check på 18.000 kroner fra madholdet. Som tak for pensionisternes frivillige arbejdsindsats holdes der en stor fest hvert år i februar måned.

- Hele skolen er involveret i kantinefesten, hvor madholdet bare skal nyde uden at yde. Eleverne er ikke med til selve festen, men det er dem, der står for arrangementet. I samarbejde med et par lærere laver de maden, dækker bord, serverer, vasker op og rydder af. De mindre klasser sørger for pynt og bordkort. Det er noget, vi alle går op i, og så er det en hyggelig måde på at få sagt 'tak for mad', siger skoleleder Ole Johansen.

Malene Wonsbek er freelancejournalist