Borgmester for en uge

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne i 9. klasse på Tungelundskolen i Hvorslev i Midtjylland skal nu skriftligt ansøge om praktikpladser, som er blevet opslået i en særlig jobavis.

Meningen er, at eleverne derved også lærer at udforme en skriftlig ansøgning - en erfaring, der kan komme dem til gode senere.

Eleverne skal selv læse opslagene igennem, udvælge stillingerne og argumentere for, hvorfor de netop valgte de pågældende stillinger.

Hver elev kan søge tre praktikpladser, og blandt de ledige stillinger er borgmesterposten. Interessen er ifølge Folkeskolens oplysninger dog koncentreret om pladserne hos de tre lokale købmænd, job på rådhusets planforvaltning og i børnehaverne.