Old School: Films
Levende billeder: Med cd-rom, internet og smartboards er levende billeder blevet en fuldt integreret del af undervisningen i folkeskolen. Udviklingen begyndte i starten af 1900-tallet, hvor filmmediet blev alment tilgængeligt.
{Old}
Films
»Lise på Sæteren« hed den film, som min geografilærer i 5.klasse spillede 15-20 gange i stedet for at give os traditionelundervisning om landet Norge. Han satte sig ned ved siden affremviseren, tændte en cerut, forlangte ro i lokalet, og så gikfilmen i gang, mens han pillede bussemænd og omhyggeligt anbragtedem i en tændstikæske. Vi så filmen gennem et filter af cerutrøgforan lyskeglen. Det var moderne undervisning med moderne medier;oppe i Nordjylland har Gorm Vølver at dømme efter Politikens »Attænke sig« fået en tilsvarende undervisning, men her med filmen»Bæveren, den lille ingeniør« som gennemgående materiale.
(New)
Fim
Film hed i de første årtier af 1900-tallet films i flertal. Menden form blev udkonkurreret af flertalsformen film. Mærkeligt nokgik det omvendt med et andet engelsk låneord, job. Det skulleindtil Retskrivningsordbogen 2012 hedde job i flertal, selv om defleste både skrev og sagde »djobs«. I dag er der valgfrihed. Iandre engelske lån er der også usikkerhed med hensyn til -s. Ettrick kaldes af mange »et triks«, en tank kaldes »en tanks«, og endrink kan blive til »en drinks«, måske fordi mange tager mere endén. Ordet clips stammer også fra engelsk; clip betyder enpapirklemme, og da man ofte ser flere af dem, er flertalsformen idansk blevet entalsform: »Giv mig lige en clips«. I ordet interviewkan man frit vælge mellem flertalsformerne interview oginterviews.
Mange så skævt til filmen, da de første forestillinger blevvist; sådan går det ofte med nye medier. Men i dag er film virkeliginde i varmen som den økonomisk mest forkælede og mest eksponeredekunstart, i hvert fald her i landet. Filmkendere har det i øvrigtmed i deres udtale af ordet film at droppe l'et: »fim«!
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med anskuelsesbillederne var illustrationer blevet en integreret del af folkeskolens undervisning. De første spæde forsøg med levende billeder i undervisningen blev udført i 1900-tallets første år, hvor engagerede skolelærere viste deres elever korte hjemmelavede film med deres private fremvisere.
Ønsker om at få films (som det hed langt op i tiden) ind i undervisningen var dog forbeholdt et mindretal af byskolernes lærere, og myndighederne hjalp ikke meget til. I 1914 forbød brandvæsenet i København, at der blev vist films på skolerne: man havde kun nitratfilm, der var yderst letantændelige!
I København og andre byer eksperimenterede lærerne med at leje biografer og vise større grupper af elever oplysende film. Da mange skoler under første verdenskrig blev brugt som husvildeboliger, var det oplagt at henlægge undervisningen til andre steder. I 1919 lejede den senere rektor for Lærerhøjskolen Vilhelm Rasmussen således Cirkusbygningen i København, og over 1.000 elever så filmforevisningen. Det blev senere betegnet som et disciplinært mareridt.
Lysbilleder blev derimod brugt af stadig flere lærere, efter at Lærernes Lysbilledforening blev grundlagt i 1913. Foreningen udarbejdede og distribuerede billedserier om især fremmede lande, vilde dyr og erhvervsliv og produktion.
Det var først i 1930'erne efter udviklingen af 16-millimeter smalfilm, der var sikre og nemme at håndtere, at skolefilm begyndte at brede sig. Fra Statens Filmcentral blev oprettet i 1938, gik det hurtigt, og film blev et kommercielt indbringende undervisningsmateriale.
I 1950'erne blev der fra filmcentralen udsendt hundreder af film dagligt, og cirka 2.000 skoler ud af landets cirka 3.000 havde abonnement hos filmcentralen. Lærerne kunne i filmcentralens kataloger vælge mellem tusinder af film med titler som »En dag i Palæstina på Jesu tid«, »Myggens udvikling - fortalt af den selv«, »Margarine - et moderne produkt« og »En slangefarm i Bangkok«.
