Hovedbudskabet i lovforslaget er, at fagligheden skal styrkes. Skyldes det pres fra erhvervslivet? Og i givet fald: Hvor er folkeskolelovens vægtning af elevernes personlige udvikling så henne?

- Hånden på hjertet - de lærere, og det er mange, som kommer ud og underviser på baggrund af første dels fag på godt 100 timer, hvor godt funderede er de fagligt og pædagogisk?

- Jeg vil nødig genere dem, jeg hører selv til dem og har undervist i disse fag masser af gange, men det er jo dér, lærerne kommer til kort i vore dage - i lærersamarbejdet og over for forældrene.

Hvorfor er styrkelsen af det fag-faglige så vigtig?

- Tiden stiller øgede krav, også til lærerne. De skal ifølge folkeskoleloven samarbejde, men det bliver ikke et ligeværdigt og troværdigt samarbejde, hvis ikke alle parter har deres faglighed i orden. Så føler man sig klemt, og den tværfaglige undervisning kommer ikke til at fungere.

- Desuden er det jo sådan i dag, at et stigende antal forældre er veluddannede, hvilket også stiller større krav til lærerne. De skal kunne begrunde deres undervisning, begrunde deres valg, og det kræver, at man er godt fagligt funderet.

De pædagogiske fag er kraftigt beskåret?

- Jeg lægger meget op til, at det pædagogiske i højere grad skal integreres i fagene. Der er jo ikke i læreruddannelsen tale om videnskabelige fag på universitetsplan, der er tale om undervisningsfag, om skolefag, og det vil sige, at formidlingssiden betragter jeg som lige så vigtig.

- Og det mener jeg bliver det nye: At man på seminarierne skal leve op til, at den side af sagen bliver integreret i fag-fagene. Derfor skal de studerende også skrive en afsluttende opgave, der knytter an til både faget, de pædagogiske fag og praktikken, og som skal forsvares mundtligt.

Tiden stiller øgede krav, siger du. Er det dybest set hensynet til konkurrenceevnen, der er på spil her?

- Det er ikke så meget af hensyn til konkurrenceevnen, det er for letkøbt at hævde det. Men alene det, at vi i Danmark skal overleve på at være et videnssamfund og leve af videnstung produktion, stiller selvfølgelig øgede krav overalt i samfundet. Min indgang er dog snarere, at lærerne skal kunne mestre det faglige samarbejde med kollegerne på lige fod.

Seminarierektorernes formand, Knud Erik Bang, har sagt, at 'nu skal den almene didaktik også ind i skolefagene. Det svarer til, at en målmand på et fodboldhold kun lærer, hvordan en målmand gebærder sig, en venstre wing kun, hvordan en venstre wing skal spille og så videre - men ingen fortæller holdet, hvordan man spiller sammen. Og det er noget, de kommende lærere får brug for som følge af den nye folkeskolelov, der netop lægger op til tværfaglig undervisning'?

- Jeg forstår ham ikke helt, for det er præcist samarbejde, vi forsøger - jeg håber ikke, det skal være nødvendigt at bruge ordet: at tvinge frem i læreruddannelsen med den nye lov.

- Seminarielærerne må nu indstille sig på, at der skal finde et samarbejde sted, fag-fagene imellem, men også med de pædagogiske fag. Man skal bryde nye veje, netop fordi holdspillet i dag er så vigtigt. Det er ikke nok, at venstre back kun ved, hvordan man spiller venstre back.

Der skæres i de pædagogiske fag. Ender det ikke med, at de nye lærere bliver en slags pædagogiske mellemteknikere?

- Jeg forstår sådan set godt argumentationen, jeg mener bare ikke, det er rigtigt. Man opnår derimod en styrke ved at sige, at nu er seminarielærerne altså forpligtet til at tage hensyn til, at det er undervisningsfag, de har med at gøre. Det er fag, de studerende skal ud at undervise i.

Men seminarielærerne er ikke pædagoguddannet?

- Det er påtrængende, at seminarielærerne begynder at samarbejde i højere grad, lige som man gør det i folkeskolen i vore dage. Og så lægger jeg heller ikke skjul på, at jeg vil søge at finde midler til, at vi kan lave et særligt efteruddannelsesprogram for seminarielærere.

Er det de otte millioner, der spares på læreruddannelsen om året, hvis forslaget vedtages?

- Nej, nu må vi se, hvordan vi får vedtaget det. Men jeg vil søge midler i et eller andet omfang til at sikre efteruddannelsesvirksomhed for seminarielærere. Det er helt nødvendigt.

Du lægger meget vægt på lærernes samarbejdeevne, men lovforslaget signalerer fordybelse i fire fag?

- Det er som sagt meget vigtigt, at de pædagogiske og fag-faglige fag integreres. Desuden lægge jeg, som noget nyt, op til, at der skal være centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsen.

- Vi skal stadigvæk have decentral organisation på seminarieområdet, men det er en fælles læreruddannelse til en fælles folkeskole, vi lægger op til, og så er det efter min erfaring klogt med centrale kundskabs- og færdighedsområder. Dog ikke i detaljer, selvfølgelig, hvor vi lægger seminarierne i håndjern.

- Jeg er desuden indstillet på, at vi indfører en eller anden form for deltagelsespligt. En del af de aktiviteter, der foregår i en læreruddannelse, forudsætter, at man er til stede. Det, mener jeg, i sig selv vil højne niveauet.

- Der skal dog stadig være tid til personlig fordybelse såvel i det pædagogiske som i det fag-faglige. Men der vil være perioder eller emner, hvor man er forpligtet til at møde op.

Hvorfor gør I ikke bare uddannelsen længere i overensstemmelse med de øgede krav? Lærerforeningen og Rektorforsamlingen har regnet ud, at en læreruddannelse på fire et halvt år vil koste staten 140 millioner kroner ekstra, til gengæld vil kommunerne spare 160 millioner. Hvis det blev clearet over bloktilskuddene, ville borgerne spare 20 millioner skattekroner, og folkeskolen ville få nogle bedre uddannede lærere?

- Jeg kender godt regnestykket. Vi er ikke uenige om tallene, vi er uenige om, hvad konsekvenserne er. Der er ingen diskussion om, at det er statens udgift. Vi kommer ikke godt fra at cleare det over bloktilskuddene.

- I øvrigt har jeg den grundopfattelse, at hvis vi har flere midler til rådighed, så er jeg mere tiltalt af at lave bedre efteruddannelsesmuligheder frem for at forlænge uddannelserne.

På lærerforeningens kongres i 1994 sagde du, at du ville arbejde for, at lærerne fik deres prestige tilbage. Ville det ikke være oplagt at gøre deres uddannelse bedre?

- Det står jeg ved. Lærernes status har gennem årene været dalende, og jeg vil gerne være med til at udvikle den professionelle lærerrolle. Det er noget, jeg glæder mig til at arbejde med. Jeg mener selvfølgelig, at det her er en klart bedre læreruddannelse, ellers havde jeg ikke fremsat lovforslaget.

Hvis det ikke lykkes seminarierne at integrere pædagogikken i fagene, så er der et problem?

- Det skal lykkes. Men der skal mere end ét år til, sådan er det vel med alting.

I bemærkningerne antydes det, at den nyuddannede lærer skal kunne komme tilbage på seminariet efter de fire år?

- Det er et forsøg på at gøre noget ved det såkaldte praksischok. Der skal skabes mulighed for, at de nyuddannede lærere i en periode kan komme tilbage på seminariet på weekendkurser eller til eftermiddagsmøder eller lignende.

- Jeg vil desuden gøre noget mere ud af, at skolelederen bliver mere forpligtet på at indsluse den unge lærer ordenligt. Groft sagt ved vi godt, at tidligere var det sådan, at den unge lærer, der kom ud, fik det, de andre ikke ville have, og det, mener jeg, er helt ødelæggende. Det er skolelederens ansvar.

Ud over praktikken skal der også være en skoleperiode, hvor den studerende underviser på egen hånd. Bliver det med en lærer som vejleder?

- Ja, vi skal have tænkt det lidt nøjere igennem. Skal vejlederen stå til rådighed to timer hver eftermiddag eller hvad? Han skal i hvert fald stå til rådighed i et eller andet omfang. Det afgørende er, at den studerende er på egen hånd, men har en bagstopper.

De praktisk-musiske fag er nu ikke længere obligatoriske i læreruddannelsen. Er det ikke et skridt på vej tilbage til den sorte skole?

- Det ville jeg være den sidste til at lægge ryg til. For nu at sige det ærligt - det er dér, jeg har været mest i tvivl: Skulle der være en pligt til at vælge et af liniefagene inden for det praktisk-musiske område?

- Jeg veg tilbage for det, fordi alle, jeg søgte rådgivning hos, sagde, at det dur ikke, og den erkendelse er jeg også selv kommet til. Jeg tror dog, at de allerfleste vil vælge et af de fag alligevel.

- Desuden vil det være en forpligtigelse, at den musiske dimension er med i det, der foregår på seminariet, som den også skal være det i folkeskolen fremover.

Lærerne skal kun uddannes i fire fag. Risikerer man så ikke, at de kommer til at undervise i skolefag, som de ikke har haft siden gymnasiet?

- Man kan ikke afvise, at man godt kan komme til at undervise i et fag, man ikke har haft. Man kan i hvert fald ikke gå så langt, som jeg har hørt en enkelt politiker sige, at det skal være forbudt at undervise i andet end liniefagene. For hvad gør så skolen og forældrene og eleverne? Det er dog bedre at få en læreruddannet til at tage et fag i en periode frem for en cykelsmed.

- I forslaget har jeg desuden lagt op til, at der kan laves en binding, hvis det viser sig, at der er et område, hvor læreruddannelsen på seminarierne ikke kan forsyne skolerne.

Undervisning er vel ikke bare at videregive faglig viden? Det er også at tilrettelægge læreprocesser, det kræver overblik og pædagogiske analyseredskaber, der kan besvare spørgsmålet: hvorfor gik det her forløb galt eller godt. Nu beskæres de pædagogiske fag. Bliver lærerne så ikke håndværkere uden analyseredskaber?

- Jeg har ikke selv tænkt i de baner. Det kan der måske være noget om. Men det er vel i den del af de pædagogiske fag, som skal integreres i fag-fagene, at man får det overordnede syn på tingene. Formidlingssiden er vigtig, men det overordnede perspektiv er det selvfølgelig også.

Med den nye læreruddannelse forsøger vi at tvinge et kollegialt samarbejde frem

Der skal være en eller anden form for deltagelsespligt på seminarierne

For nu at sige det helt ærligt - det var dér, jeg var mest i tvivl: Skulle der være en pligt til at vælge et af liniefagene inden for det praktisk-musiske område