Hvorfor overvejer København at inkludere 97 procent af eleverne i almenundervisningen?

En stor del af skolebudgettet i København går til elever i specialundervisning. Fortsætter udviklingen, vil udgiften til specialområdet stige til cirka 29 procent i 2030. Kommunens beregninger viser, at det vil frigøre omkring 300 millioner kroner fra specialområdet, hvis kun tre procent af eleverne er i specialtilbud. Pengene skal i stedet bruges i almenundervisningen.

Hvad bygger 97-procent målsætningen på?

Børne- og ungdomsforvaltningen står bag analysen, der blandt andet bygger på erfaringer fra Norge, hvor Lillehammer netop har en inklusionsprocent på 97. Desuden har forvaltningen rådført sig med en række eksperter, som de har samlet i et advisory board for at få gode råd til at vende udviklingen. Flere af de indkaldte eksperter mener dog, at der er for få penge og for lidt opbakning fra blandt andre lærere til, at forvaltningens forslag kan blive en succes.

Hvordan skal eleverne rykkes?

Omstillingen skal begynde med kommende indskolingselever og indfases over ti år. Ifølge forslaget vil kommunen de første fire år tilføre 100 millioner kroner om året til almenområdets skoler og daginstitutioner. Derefter skal de planlagte flere tovoksentimer i børnehaveklassen til og med 2. klasse og efteruddannelse til lærere i specialpædagogik finansieres af de frigivne midler.

Hvad siger modstanderne?

Organisationer for københavnske lærere, skoleledere og forældre står sammen om at kritisere forslaget. De mener, at kommunens skoler er sparet i bund og ikke er klar til at modtage flere specialelever. Deres budskab er, at undervisningstilbud til elever altid skal bygge på en faglig vurdering af den enkelte elevs behov og aldrig må være styret af måltal på baggrund af økonomiske analyser.