Anja Gade Madsen er lærer på Hjørring Sydøstskole i Vendsyssel. I skoleåret 23/24 skulle hun for første gang have en 1. klasse, og hun var lidt usikker på, hvordan hun skulle gribe det an. Så hun bad om inspiration i en af Facebooks mange grupper, hvor lærere mødes virtuelt og hjælper hinanden. Hun spurgte om hjælp til, hvordan hun skulle indrette et klasseværelse, der var noget mindre, end hun kunne have ønsket, med et budget på nul kroner – plus det, hun eventuelt ville betale af egen lomme.

Der skal være plads til, at eleverne kan gøre lokalet til deres eget, at de kan hænge ting op, som de kan vise hinanden og deres forældre, at de har lavet."

Anja Gade Madsen, lærer på Hjørring Sydøstskole i Hjørring Kommune

”Facebook er et genialt værktøj for os lærere. Der er så meget inspiration at hente og også færdiglavede materialer lige til at printe ud og hænge op. Det sværeste var næsten at begrænse sig”, siger hun.

Men rådene, hun fik, gik netop på det: Lad være med at overlæsse væggene i lokalet.

”Så jeg holdt mig til at hænge alfabetet op sammen med nogle ting, der skulle hjælpe mig med klasseledelsen”, fortæller Anja Gade Madsen. ”Jeg har for eksempel printet sådan en stemmeskalaplakat, så jeg let kan minde eleverne om at være stille, når det er nødvendigt”.

I kroner og øre har det ikke kostet hendes skole noget, men hun har brugt tid på at finde, printe og laminere de rigtige ting til klassen, og det har været tiden værd, fortæller hun. Til gengæld viste det sig svært at gøre noget ved pladsproblemet:

”Det er meget begrænset, hvilke bordopstillinger vi kan lave, hvis alle skal kunne se tavlen. Gulvplads har vi heller ikke meget af, så hvis vi skal bevæge os, kommer det til at foregå uden for klasseværelset”.

Få mest ud af små midler

At det kniber med både pladsen og pengene ude på skolerne, er Christina Baluna Hostrup, en af forfatterne til bogen ”Bære- og væredygtige rum i skolen”, nærmest ekspert i at håndtere. Hun er uddannet lærer, tidligere pædagogisk konsulent i Aarhus Kommune og nu ejer af konsulentfirmaet BalunaWays.

”Man kan gøre meget med få midler, og det vigtigste er at gøre rummet opryddeligt og få gjort det tydeligt, hvad rummets funktioner er”, siger Christina Baluna Hostrup og understreger, at man skal være opmærksom på, at slid skaber mere slid:

”Hvis ens budget er helt skrabet, kan det måske være bedst at bruge pengene på at få lappet hullerne i væggen og den slags. Hvis lokalet er nedslidt, er det svært at overbevise eleverne om, at det her rum fortjener at blive passet på, og så bliver det endnu mere hærget”.

Derudover opfordrer hun også til at bruge lidt penge – eller som minimum energi – på døren ind til lokalet.

”Med døren byder vi eleverne velkommen. En nedslidt dør sender et signal om, at rummet bagved ikke er vigtigt – og at det, der foregår i rummet, heller ikke er det. Det er en dårlig start på timen. En dør, der er plastret til med beskeder, plakater og billeder, bliver hurtigt uoverskuelig for eleverne og er heller ikke ideel”, forklarer Christina Baluna Hostrup.

I stedet bør man bevidst tage stilling til, hvordan man kan udsmykke sin dør, så den signalerer det, man ønsker, hvad enten det er ro, kreativitet, klassefællesskab eller noget helt fjerde.

Ønske: Bedre opbevaring

Hvis Anja Gade Madsen fik 10.000 kroner at indrette 1.o’s klasseværelse for, ville hun bruge dem på nogle opbevaringsløsninger. ”Bortset fra at jeg ikke ved, hvor der ville være plads til opbevaring i det klasseværelse”, griner hun.

”Jeg og en kollega har faktisk lige indkøbt en rullevogn fra Ikea, som vi kan rulle ned i klassen, når vi skal lave noget kreativt. Så kan vi opbevare materialerne der. Men jeg mangler noget opbevaringsplads, hvor elever selv kan tage ting også. Det skulle helst være lavet superoverskueligt og smart, så eleverne kunne blive lidt mere selvhjulpne”.

Det ønske forstår konsulent Christina Baluna Hostrup godt. Hun lægger også meget vægt på, at et klasseværelse skal være nemt at rydde op. Der skal være plads til alt det, man har brug for, og alt skal have en plads. Og så skal eleverne inddrages i arbejdet med at holde orden.

”Oprydningen er også et stykke pædagogisk arbejde, hvor elevernes fællesskab og ansvarsfølelse bliver styrket. Det er alles ansvar hele tiden at sørge for at passe på det fælles lokale og de ting, der er i det. Og lærerne skal lytte endnu mere til eleverne, hvis de for eksempel klager over, at det er ulækkert, hvis man lader sin tomme kaffekop blive stående, når man går”.

Vilkårene for mange lærere er jo, at der ikke er penge til at få det undervisningslokale, man kunne ønske, og ofte kniber det også med pladsen."

Christina Baluna Hostrup, læreruddannet, privat konsulent

Hvis børnene får en rutine med at rydde op i slutningen af timen, ender opgaven heller ikke som en ekstra læreropgave, efter at man egentlig har fået fri, pointerer konsulenten:

”I flere af de klasser, jeg har arbejdet med, har man lagt sig på en rutine med at rydde op i klassen de sidste tre-fire minutter. Og det er faktisk en god måde at markere, at nu er timen slut, og noget nyt skal begynde”, siger Christina Baluna Hostrup og peger på endnu en fordel ved et ryddeligt lokale:

”Vores omgivelser betyder noget, og det gør noget ved ens faglige stolthed som lærer eller pædagog at kunne undervise i et lokale, der ser ordentligt ud”.

På Hjørring Sydøstskole oplever Anja Gade Madsen selv, hvordan gode omgivelser bidrager til god undervisning. Hun underviser nemlig også i nogle lokaler, som er blevet totalrenoveret for nylig.

”Det gør en kæmpe forskel. De er blevet lysere, og det betyder meget for stemningen og miljøet, når vi er derinde. Som lærer slipper man for at skulle føle sig pinlig på skolens vegne over at sætte børnene på stole, der vipper, og ved borde, der er ved at falde fra hinanden”. ˟