Det kan godt være, at den nye læreruddannelse får hårde ord med på vejen. Men hvad siger de studerende egentlig til deres uddannelse?

15 steder kan man læse til lærer. Folkeskolen har i en rundspørge spurgt de ni steder, hvor Lærerstuderendes Landskreds har en lokalformand, hvad de selv synes om deres uddannelse. Hvad er godt, og hvad er mindre godt ved uddannelsen - og rammer kritikerne rigtigt, når de peger på en dalende faglighed?

Og svaret er ganske klart. De studerende er glade for deres studium, og de sender især roser efter deres undervisere.

»Vi har altid en oplevelse af, at underviserne sætter de studerende først, og at de kæmper for at gøre uddannelsen bedst mulig for os«, fortæller formanden i Aalborg, Jakob Madsen.

På spørgsmålet om, hvad der kan gøre uddannelsen bedre, er det flere undervisningstimer og mere og bedre praktik, der bliver nævnt.

Prorektor: Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen

Her kommer de studerende til udlandet

Nogle nævner også, hvad der specifikt er godt eller giver udfordringer hos dem. I Haderslev glæder formand Kira Quanjer sig over et meget internationalt campus. »Vi har mange internationale studerende, og uddannelsen tilbyder en række muligheder for at blive klogere på skoler og elever rundtom i verden via studierejser og praktik i udlandet«. Modsat mangler de i Esbjerg fysiske faciliteter til at opbygge et aktivt studieliv, lyder det fra Didde Knudsen. I Roskilde roser Emily May Bartlett (rettet den 29.03 kl. 10:20) den nye læreruddannelse for at give mulighed for »at vælge, præcis hvordan ens fagprofil skal se ud«.

Alle har de svært ved at vurdere, om den nye læreruddannelse har styrket eller svækket fagligheden. Men de kan godt pege på en række udfordringer. I Haderslev fortæller Kira Quanjer, at de har oplevet store problemer med skiftende undervisere. »Bare på mit første modul i matematik nåede jeg at have fire forskellige undervisere, og jeg hører fra mine medstuderende, at de også har mange forskellige undervisere. Det gør det utroligt svært for os studerende at forholde sig til undervisningen, fordi underviserne ikke ved, hvad vi har været igennem«, fortæller hun.

Underviser: Kendskabet til de studerende er gået i fløjten

Som om man hele tiden stater forfra

I Aalborg oplever Jakob Madsen, at modulopbygningen gør, at de »har følelsen af, at de hvert halve år starter forfra«. Han fortæller også, at antallet af undervisningstimer er halveret i forhold til den gamle læreruddannelse.

Formand på Metropol i København Rasmus Nielsen peger desuden på, at det kunne være en ide at fjerne alle karakterer fra uddannelsen. »Uddannelsens primære mål er at sikre, at vi er dygtige, når vi skal ud og bestride verdens vigtigste job. Det sker ikke igennem karakterer, som slår os i hovedet, men ved en markant styrkelse af grundig feedback«, siger han.

Det er dog ikke kun uddannelsen, som kunne være bedre. Kira Quanjer fra Haders­lev sender en lille røffel efter sig selv og sine medstuderende. I Haderslev har de såkaldte seminaruger i løbet af året, der er afsat til selvstudium. Alle er dog ikke lige gode til at få brugt ugerne fornuftigt, fortæller hun. »Det er min oplevelse, at mange ser det mere som ferie end som en mulighed for at udvide deres viden inden for lærerfaget. Vi skal blive bedre til at udnytte de her uger«.

Forsker: Forringet faglighed giver Pisa-forvaltere