Læreruddannelsens faglighed dykker, mener flere fremtrædende skolefolk. For eksempel går kritikken på, at de studerende oplæres som Pisa-bestyrere i folkeskolen. De studerende er dog generelt tilfredse med uddannelsen, men savner mere undervisning og praktik.
Illustration: Pernille Mühlbach
Prorektor:
Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen
Fremtidens lærere bliver ikke i stand til at udvikle skolen, når læreruddannelsen kun retter sig mod, hvad der sker i klasselokalet i dag, siger prorektor. Formand for styregruppe er ikke enig.
Stadig kritik af uddannelsen
2½ år. Så lang tid har den nye læreruddannelse nu haft til atbevise sit værd. En uddannelse, der introducerede
karakterkrav, ihøjere grad skulle afspejle
virkeligheden i folkeskolen, og somvar bygget op af moduler, der gjorde den mere fleksibel for destuderende. Justeringer, som alle skulle styrke fagligheden påuddannelsen. Alle tre elementer bliver dog kritiseret af flereskolefolk, inden uddannelsen til efteråret skal til førsteministerielle tjek.
| LÆRERUDDANNELSEN VERSION 10.0 |
| | |
Da et samlet Folketing med undtagelse af Enhedslisten og LiberalAlliance i 2012 kunne præsentere en ny læreruddannelse, var dettiende gang, at uddannelsen skulle reformeres, siden det førsteseminarium så dagens lys i 1791. De seks gange ligger fordelt påuddannelsens første 200 år, mens de sidste fire daterer sig tilefter 1991. |
LÆRERUDDANNELSEN VERSION 10.0
Da et samlet Folketing med undtagelse af Enhedslisten og LiberalAlliance i 2012 kunne præsentere en ny læreruddannelse, var dettiende gang, at uddannelsen skulle reformeres, siden det førsteseminarium så dagens lys i 1791. De seks gange ligger fordelt påuddannelsens første 200 år, mens de sidste fire daterer sig tilefter 1991.
Bacheloropgaver forlader fagene
»Yoga og mindfulness i skolen« og »Hunden som læringsmulighed ogpædagogisk værktøj«. Sådanne titler kan man i dag finde, hvis mangår de studerendes bacheloropgaver igennem. På den nyelæreruddannelse behøver bacheloropgaven nemlig ikke at tageudgangspunkt i et af skolens fag. Det har blandt andet fåetcensorformand Hans Krab Koed til at ytre bekymring for, at detskader fagenes specielle didaktik, på folkeskolen.dk.
Og spørger man prorektor på University College Syd Alexander vonOettingen, bør sådanne titler ikke have sin gang på enlæreruddannelse. »Mindfulness er for mig at se ikke noget, derhører til på uddannelsen. Det må de lære på en efteruddannelse. Deter ikke grundviden for en lærer«, siger han. Ifølge underviser påUCC Sten Larsen betyder muligheden for at gå uden om fagene, at deri dag bliver skrevet bacheloropgaver af ringere kvalitet endtidligere. »Vi risikerer at udhule fagenes tydelighed ibacheloropgaven. Det burde afstedkomme en diskussion, men det gørdet ikke«, siger han. Sten Larsen fortæller også, at besparelserhar ført til en beskæring i antallet af vejledere. »Du kan risikereat skrive din bachelor i dansk eller historie uden at have etdansk- eller historiemenneske som vejleder. Det synes jeg er etkæmpe fagligt problem«.
Karakterkrav får plusser
Flere nævner, at det indførte karakterkrav på et snit på mindst7 har ført til mere motiverede studerende. »Det har haft en positivbetydning for de studerendes indgangsniveau og den refleksion, mankan forvente, at der foregår i samtalerummet på studiet«, fortællerunderviser på University College Nordjylland Søren Pjengaard.Uddannelsesdirektør på læreruddannelsen på UCC er enig. Hun pegerdesuden på, at den nye uddannelse har styrket undervisningsfageneog praktikken.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var en tilfreds radikal uddannelsesminister Morten Østergaard, der i 2013 kunne fortælle, at aftaleparterne var blevet enige om en uddannelse, der »en til en matcher behovet i en styrket folkeskole«.
Men det er slet ikke nogen god idé, lyder det fra prorektor på University College Syd, dr.pæd. Alexander von Oettingen, der blandt andet er forfatter til bogen »Almen pædagogik«.
»At læse til lærer er ikke en mesterlære. Det er en teoretisk praktisk uddannelse, som skal være i teoretisk distance til folkeskolen«.
Prorektoren vender sammen med en professor og to undervisere tommelfingeren nedad på en række centrale punkter 30 måneder inde i den nye læreruddannelses levetid. Uddannelsen er for teoretisk svag, og modulerne gør både undervisere og studerende forvirrede, lyder kritikken. En del af kritikken er forfejlet, lyder svaret fra tidligere formand for styregruppen, der varetog implementeringen af uddannelsen, der dog samtidig afslører, at ændringer kan være på vej.
Forsker: Forringet faglige giver Pisa-forvaltere
Distance er fundamentet for refleksion
Ifølge prorektor Alexander von Oettingen svækker det fremtidens lærere, at uddannelsen siden 2013 har fået som princip at skulle være et spejl på de nuværende forhold ude i folkeskolen. Han ser nemlig en distance som selve grundlaget for at kunne reflektere over sin egen profession, så lærerne kan udvikle og ikke blot reproducere de nuværende forhold i folkeskolen.
»Faglighed betyder for mig, at man har en teoretisk videnskabelig distance til den institution, man bliver en del af. Det er vigtigt for at blive i stand til at udvikle den og kritisere den og for at kunne reflektere over sin egen undervisningspraksis. Jeg frygter, at vi i fremtiden får teoretisk og didaktisk dårligere lærere«.
Ifølge Alexander von Oettingen er lægevidenskaben et godt eksempel på, at uddannelsen ikke kun bør uddanne til det, der sker i folkeskolen i dag.
Tænk hvis lægevidenskaben gjorde det samme?
»Vi har brug for lærere, som griber fremad mod nye teoretiske modeller. I dag sammenligner vi så tit folkeskolen med lægevidenskaben. Læreren skal være som lægen og bruge evidensforskning. Men når vi binder studiet direkte ind i klasselokalet, gør vi det stik modsatte«.
»Det ville være en katastrofe, hvis lægeuddannelsen en til en svarede til, hvad der sker på sygehusene. Hvordan skulle vi så finde nye og bedre måder at kurere sygdomme på?«
Underviser: Kendskabet til de studerende er gået i vasken
Uddannelsen mere robust end aktuelle trends
Det er en ubegrundet frygt, mener Tove Hvid Persson, der er tidligere formand for styregruppen for udviklingen af den nye læreruddannelse og nuværende uddannelsesdirektør på læreruddannelsen på UCC. Hun forstår godt kritikken, men mener, at den bør nuanceres.
»Hvis uddannelsen kun retter sig mod folkeskolereformen og synlig læring, har vi et kæmpe problem, men det gør den heller ikke. Uddannelsen baserer sig på et videngrundlag, der er bredere og mere robust end aktuelle trends«, fortæller hun og tilføjer:
»De faglige miljøer på uddannelserne er desuden på godt og ondt selvdefinerende. Men det kan da godt være, at der er behov for at kigge endnu længere, end man gør i dag«.
Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Studerende: Flere timer og mere praktik, tak!
