Alle landets professionsuddannelser er i disse år udfordret og bliver holdt i stram snor af politikerne. Værst er det gået ud over læreruddannelsen, vurderer professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Karen Borgnakke, der har fulgt professionshøjskolernes udvikling af deres uddannelser.

»De seneste ti år har forandringerne skullet gennemføres med en sådan hast, at det synes at gå ud over kvaliteten i alle led. Og for læreruddannelsen gælder det, at jo mere politikerne har talt om at styrke kvalitet, profil og forskningstilknytning, desto svagere fremstår uddannelsen«, understreger hun.

Prorektor: Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen

Professor: »Læreren er blevet udnævnt til testbestyrer«


Ifølge professoren burde en styrkelse af uddannelsen betyde en styrket og skærpet profilering af fagene pædagogik og didaktik. Men det er langtfra det, hun ser med den nye læreruddannelse.

»De pædagogiske fag står svagt, og den didaktik, de lærerstuderende møder, er begrænset af Pisa-kulturen, læringsmålstyring og nationale test. Lærerrollen bliver på den måde i dag tegnet til nærmest at være en Pisa-kulturel forvalter i klasseværelserne«, siger Karen Borgnakke.

Hun kan derfor ikke få regnestykket til at gå op, når politikerne snakker om en styrket uddannelse.

»De sider af lærerarbejdet, der har fordret didaktisk og pædagogisk refleksion i både planlægningen, gennemførelsen og evalueringen, er nu mere eller mindre trukket ud af uddannelsen og lagt hen til eksperter«, siger hun.

Underviser: Kendskabet til de studerende er gået i fløjten

Uddannelsen er en dekvalificering

I dag henvises de studerende ifølge Karen Borgnakke snarere til at orientere sig i rapporter fra analyseinstitutter som Rambøll om dagens skolepolitiske temaer end at gå i dybden med studiet af de grundlæggende skolepædagogiske problemstillinger.

»Ved tilrettelæggelsen af professionsbacheloruddannelsen var vi nogen, der troede, at rammerne skulle lægges for, at de studerende selv skulle inddrages i studiet af den pædagogiske praksis. Men sådan er det ikke blevet. Det er langtfra en pædagogikfaglig opkvalificering. Det er snarere en dekvalificering«.

Karen Borgnakke har som et led i et forskningsprojekt om de professionsorienterede uddannelser kortlagt bekendtgørelser, studieordninger og forvaltninger af uddannelsen, og her finder hun det, hun betegner som en overraskende svag og uprofessionel brug af den pædagogisk-didaktiske forskningslitteratur, teorier og begreber.

Og når de nye standardbegreber om færdighed, kompetencer og viden så kobles til kodeord som »klasseledelse« og »læremålsstyring«, mener hun, at målstyringen overdøver alt andet.

»Det er en politisk detailstyring efter meget kortsynede mål«, siger Karen Borgnakke. »De nuværende mål er alt for snævre til en læreruddannelse, som på mange måder skal være den bæredygtige start på en professionsorienteret livslang læring. Hvis ikke uddannelsen professionsfagligt sigter efter langsigtede mål, så lever den ikke op til sin funktion som videregående uddannelse«.

Studerende: Flere timer og mere praktik, tak!

Tove Hvid: Vi uddanner ikke til det, skolerne vil have

Siden jul har læreruddannelsen nedsat en arbejdsgruppe for at diskutere erfaringer fra den nye uddannelse. Her er formanden for arbejdsgruppen Tove Hvid Persson enig i, at fagene pædagogik og didaktik har måttet bøde med den nye læreruddannelse til fordel for et større fokus på undervisningsfagene.

»Det, vi blandt andet hører fra folkene i folkeskolen, er, at de har brug for lærere med en tung didaktisk grundfaglighed. Men det er ikke det, vi giver dem. Vi uddanner måske i højere grad undervisere, som er dygtige til at undervise i nogle bestemte fag«, fortæller hun.

På tidligere læreruddannelser fik de studerende typisk undervisningskompetencer i to fag, men en ny norm om tre undervisningsfag giver ikke nok tid til at komme rundt om det hele.

»Jeg kunne godt ønske mig, at man slækkede på kravet om tre fag. Man kan ikke nå tilstrækkeligt i dybden med hverken didaktik og pædagogik eller fagene, når de studerende skal nå at have kompetencer til tre fag«, siger hun.

Underviser: Jeg kan ikke nå at trykke på de rigtige knapper

De to undervisere på læreruddannnelsen Sten Larsen og Søren Pjengaard er begge enige i, at der er for lidt pædagogik og didaktik på den nye uddannelse. Og indførelsen af kompetencemålstyring har kun gjort det sværere at komme i dybden med fagene.

»Målene gør, at der bliver en tendens til at springe hurtigt videre, fordi du ikke synes, at der er tid nok. Det gør, at de studerende ikke får den nødvendige stimulation«, fortæller underviser i pædagogik på blandt andet UCC og forfatter til bogen »Pædagogik og lærerfaglighed« Sten Larsen.

»Det gør, at jeg ikke kan nå at trykke på de knapper, som hedder refleksion, kritik og eftertanke«.