Hvorfor blev du praktikkoordinator?

”Der er ikke meget tid i hverdagen til dybe snakke om læringssyn og didaktik. De studerende vil gerne tale teori, så jeg får udlevet den del med dem. Det sætter jeg pris på.

Jeg havde været lærer i omkring ti år, da jeg blev praktikvejleder og -koordinator i 2019. På det tidspunkt hungrede jeg efter, at der skulle ske noget. Vi havde i en del år ikke haft praktikanter på skolen. Vi fik at vide, at der ville være økonomi til, at vi kunne være to, der blev uddannet. Jeg søgte det og tog praktikvejlederuddannelsen med min kollega på UCL”.

Hvad laver du som praktikkoordinator?

”Jeg har den koordinerende rolle, som handler om, hvor mange studerende vi får, hvilke lærere der skal have studerende, informationsmøde for de studerende og sådan noget som printersetup, CPR-numre og børneattester.

I min funktion som vejleder har jeg studerende, som varetager undervisningen, hvor jeg observerer. De får vejledning fast en time om ugen og daglig ’i døren-feedback’. Vi har også gårdvagter sammen. Jeg bruger meget tid på de studerende – også mere, end der er sat tid af til. Lige nu har vi fjerdeårsstuderende, så det er seks intense uger”.

Hvad tiltrækker dig ved vejlederrollen?

”Jeg kan godt lide at få lov til at være den støttende voksne i ryggen. Det er fedt at observere og være den tilbagetrukne. Der er også en personlig udvikling i det.

Det er enormt vigtigt, synes jeg, at de studerende kommer ud med et godt blik for elevernes læring og ikke kun for deres egen. Det er en balancegang, for de studerende kommer med en masse planer fra studiet, som de gerne vil ’afvikle’, og så kan de godt glemme at kigge ud i klasserummet. Det kan være udfordrende at sadle om, men det er alfa og omega i lærergerningen”.

Er stillingen en karrierevej?

”Jeg har ikke behov for at stige i graderne. Men når jeg hører om muligheden for at kombinere lærerstillingen med at være ekstern lektor på læreruddannelsen, så kan jeg godt mærke, at det trækker lidt. Det kunne godt være en 80-20-stilling, så man er ansat begge steder. Det kunne jeg vildt godt tænke mig”.

Hvad er de vigtigste egenskaber at have i din rolle?

”De studerende er nærmest taknemmelige for, at jeg har lyst til at snakke med dem – og jeg har en god fornemmelse for feedback. De kan mærke, at rollen ikke er en, jeg har fået påduttet. Jeg har virkelig lyst til at gøre en forskel for de studerende og på den lange bane for de børn, der skal igennem skolelivet”.

Hvad er det sværeste ved jobbet?

Cv: Anna Lumbye Andersen (41 år)

2019: Praktikvejlederuddannelsen

2009 – nu: Lærer på Ubberud Skole i Odense Kommune

2005-2009: Læreruddannet fra N. Zahles Seminarium i København

2006-2008: Vikar på Sønderbro Skole (i dag Skolen på Amagerbro) i København

2003-2005: Vikar på Provstegårdsskolen i Odense

”Det går imod mine værdier, at den uddannelse, vi tilbyder de kommende lærere, ikke matcher den virkelighed, de skal ud i”.

Hvordan ser du din rolle i fremtiden?

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at praktikken blev endnu længere. Jeg ville ønske, at læreruddannelsen blev femårig. Det sidste år eller i hvert fald det sidste semester kunne på den måde blive en tid, hvor de studerende er i en form for uddannelsesstilling. Forældresamarbejdet er underprioriteret på uddannelsen – det er en problematik, som en længere praktik kunne løse.

Det har været et ønske fra alle de studerende, vi har haft, at praktikken var længere. Hvis 40 procent af de nye lærere forlader folkeskolen, inden for de første fem år efter at de er blevet lærere, så har vi et kæmpe hul, som ingen tager sig af. Jeg tror, vi kan gøre en stor forskel ved at sikre mere praktik i studietiden og kollegial støtte de første år på arbejdsmarkedet.

Måske skulle vi også have et modul mere på praktikvejlederuddannelsen. På den måde kunne vi blive klædt på til rollen som mentor for de nye lærere”.