På Trællerupskolen i Lejre kunne lærerne i forrige uge vise ministeren målstyret undervisning. De har arbejdet med mål i ti år, men på en måde, hvor de oplever, at det giver mening for elever og lærere. Og det er netop sådan, det skal være, lød det fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Bag om nyhederne: 
Dansen om læringsmål

Mangen en lærer har haft brug for et ekstra shot i kaffen ved udsigten til individuelle læringsmål for hver elev i hvert forløb. Det er bestemt heller ikke meningen, lød det i forrige uge fra ministeriet. Men er det hele så en misforståelse?

Offentliggjort

FAGBLADET FOLKESKOLEN HAR FUNDET FIREMULIGE FORKLARINGER, SOM EVENTUELT KAN KOMBINERES.

1: Ministeriet bløder op

Fra politisk hold har man ønsket virkelig at få rusket op iundervisningen. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viste i2012, at lærerne ikke brugte Fælles Mål på den tiltænkte måde, såder skulle sættes trumf på, at lærerne skulle sætte mål foreleverne. Efterfølgende er der kommet ny minister, og måske eropgavens omfang - hvis der skulle sættes individuelle mål for alleelever i hvert forløb - i realiteten alt for stor. Som tidligerelærer og nu privat konsulent Lene Heckmann siger om ministerietsnye udmeldinger: »Jeg tænker, at det er deres måde at kommeomkring, at det er vanskeligt for lærerne ude på skolerne, og såvil de sige, at de ikke forventer, at lærerne gør det iyderlighed«.

2: Kommunale konsulenter fortolker

Ud over ministeriets læringskonsulenter hyrer kommuner og skolerprivate konsulenter til at undervise lærerne i læringsmålstyretundervisning, og da der intet sted på skrift fra ministeriet står,præcis hvor detaljeret målsætningen skal være, er deres workshopsbaseret på en fortolkning af ministeriets vejledninger og paragraf18, stykke 4. Dermed kan den også formes i mere eller mindredetaljeret grad efter konsulentens egne holdninger, erfaringer ogøvrige research. Og så er det op til den enkelte skolechef eller-leder, om han/hun vil købe konsulentens fortolkning eller bede omen skræddersyet version.

3: Kritikerne har overdrevet

Debatten om læringsmålstyret undervisning har været både højlydtog passioneret. Professor Jens Rasmussen, som sammen med AndreasRasch sad i den oprindelige mastergruppe, har til folkeskolen.dkudtalt, at nogle af kritikerne »har haft en interesse i atfremstille Fælles Mål i deres absurditet i stedet for at se på,hvordan de på fornuftig vis kan bringes i anvendelse. Kritikernehar været med til at give et fordrejet eller forvansketbillede«.

4: Læring og undervisning er rodet sammen

Forvirringen skyldes en uklar brug af ordet læring. Dr.pæd.Alexander von Oettingen forklarer, hvordan læreren altid står medto mål i klassen - det ene er den undervisning, han skalgennemføre, og som han kan sætte fælles undervisningsmål for ogdifferentiere i niveauer. Det andet er elevernes læring - altså denproces, der foregår i eleven, og som kræver elevens egen aktiveindsats. »I et forløb sætter læreren et fælles undervisningsmål ogknækker det ned til, hvilke indholdsmål der skal på plads. Menbagefter skal han forsøge at få eleven ind i en læringsproces, somhandler om at afprøve og fejle og gøre sig umage for at få lærtdet, der er blevet undervist i. Og at få de to processer til atforløbe godt, er hele undervisningens kunst og meget komplekst.Problemet opstår, fordi politikerne og andre får forsimplet det ogpresset undervisning og læring sammen til ét begreb. Det kan manikke«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye forenklede Fælles Mål, læringsmålstyret ­undervisning, læringsportaler bygget op omkring mål og et ekstra fokus på paragraf 18, stykke 4. Der er ingen tvivl om, at lærerne bliver bedt om at fokusere deres praksis mere mod at sætte og nå mål for og sammen med eleverne.

Men noget synes at være gået galt i systemet på vejen fra politiske mål til skolens hverdag, for mange lærere har været ærligt i tvivl om, hvad der forventes af dem. Folkeskolen.dk's kommentarspor har igen og igen runget af diskussionen om, hvorvidt der skal sættes individuelle mål for hver elev i hver time i hvert forløb og ikke mindst udbyttet og tidsforbruget i forhold til det.

Fælles-mål-fadder: Mål for hver eneste elev var ikke intentionen

Forrige mandag fortalte den ene af de forskere, Andreas Rasch, der sad i mastergruppen bag de nye forenklede Fælles Mål, på folkeskolen.dk, at det aldrig har været tanken bag målene, at lærerne skulle udarbejde et mål per elev per forløb eller lektion. Og dagen efter bekræftede chefen for læringskonsulenterne i Undervisningsministeriet Anders Andersen med ordene:

»Tanken i vejledningen om læringsmålstyret undervisning er, at læreren med udgangspunkt i Fælles Mål opstiller læringsmål for undervisningsforløbet og klassen - og ikke for den enkelte lektion og for den enkelte elev«.

Ministeriet: Læreren skal ikke opstille individuelle mål for hver elev 

Mange fortolkninger af paragraffen

En voldsom debat brød løs på folkeskolen.dk, for hvordan kunne det hænge sammen med det, lærerne havde fået at vide fra de konsulenter, som underviser lærerne ude på skolerne. Og hvordan kunne det hænge sammen med paragraf 18, stykke 4, i folkeskoleloven, som siger:

»På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jævnfør paragraf 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jævnfør paragraf 29 a, og elever«.

Anders Andersen understregede, at beskeden fra hans læringskonsulenter skal være præcis den samme som hans egen, og præciserede, at der skal sættes individuelle mål i den årlige elevplan. Men er det hele så en misforståelse? Og hvor kommer tvivlen og de mange fortolkninger fra? Fagbladet Folkeskolen har fundet fire mulige forklaringer (se boks).

Spørger man den nuværende minister, ønsker hun ikke at presse lærerne ned i et bestemt system. »Man arbejder jo med det på meget forskellig vis, og det synes jeg også, at der skal være plads til. Det handler om, at man i det lærerprofessionelle personale finder ud af, hvordan man får det implementeret, så det giver mening både for en 2. og en 5. klasse og for lærerne. Det har aldrig været tanken, at man skal sætte mål for hver elev i hver lektion«, siger Ellen Trane Nørby.

Så hvem skal bestemme, hvor detaljeret målene skal sættes?

»Det må man finde ud af lokalt. Nogle steder finder man ud af det fælleskommunalt, men de fleste steder lægger man det jo ud på skolerne«.

Lærere: Alt for mange fortolkninger af læringsmål