Svært at sidde alene

I november erkendte Rasmus Høiby, at han ikke kunne nå at aflevere bacheloropgaven

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle andre opgaver, vi laver på seminariet, laver vi i grupper. Og når vi kommer ud i folkeskolen, forventes det, at vi arbejder i team. Jeg tror da også, at de studerende på Roskilde Universitetscenter ville blive kede af det, hvis de fik at vide, at en akademisk opgave ikke kan laves i grupper', siger Rasmus Høiby, lærerstuderende på fjerde år på Frederiksberg Seminarium.

Han tror, at det er kravet om, at man skal arbejde alene, der har været det mest skræmmende ved den bacheloropgave, som årgangen som den første skulle aflevere før jul:

'Bacheloropgaven har skabt stor usikkerhed, fordi man skal op at forsvare den, og fordi man skal skrive individuelt'. Selv besluttede Rasmus Høiby i november, at han ikke ville aflevere. Kun 66 procent af årgangen afleverede opgaven til tiden og skal op og forsvare den i februar.

'Jeg var begyndt, men jeg var ikke kommet ordentlig i gang. Min opgave skal handle om brugen af rollespil i historieundervisningen, og det prøver jeg af lige nu i min praktik'.

Frederiksberg Seminarium har da også i sin evaluering af forløbet besluttet at rykke uddannelsens sidste praktikperiode til december og afleveringen af bacheloropgaven til februar, så de studerende kan nå at kombinere teorien i opgaven med nogle praksiserfaringer fra praktikken til næste år.

Da det blev klart, at mange studerende ikke følte sig klar til bacheloropgaven, arrangerede seminariet et kursus i, hvordan man får hul på en stor opgave:

'Det hjalp måske nogle i gang, men der var også mange, som sagde, at det ikke var det, de havde brug for', fortæller Rasmus Høiby, som synes, at de to timers pædagogisk vejledning og to timers linjefagsvejledning, Frederiksberg har afsat til bacheloropgaven, er alt for lidt.

I forvejen havde Rasmus Høiby udskudt en linjefagseksamen, så det kommer til at tage ham fem år at blive lærer. Hvor de fleste studerende har sørget for at have mindst et praktisk-musisk fag som afveksling fra det rent boglige, har Rasmus Høiby valgt historie, fysik/kemi og så begge de to ekstra store linjefag dansk og matematik:

'Og det har jeg fortrudt!'

Det giver ikke Rasmus Høiby dårlig samvittighed, at Frederiksberg Seminarium nu kommer til at vente et helt år, før han udløser de sidste taxameterpenge.

kara