Efterhånden har jeg fået et mere afslappet forhold til DSB. Jeg har arbejdet på det et stykke tid. Let blev det ikke efter det første chok. En billetdame spurgte med den mest selvfølgelige mine: 'Det skal vel være en 65-billet?'

Lad mig bare indrømme det: det ramte mig som et kølleslag.

'Pas på, hvad du siger til folk', kom hurtigt ud af min mund.

Anden gang fik jeg en bedre idé: 'Nu du har dummet dig, så lad mig få den 65-billet'.

Sørme om ikke hun gjorde det. Tænkte på hele vejen til hovedstaden, om jeg kunne komme ud for et stikprøvetjek med min løgnagtigt tilegnede mimrebillet. Men dengang var jeg endnu lærer med anstændighedskravet rullende i årerne. Jeg begynder så småt at vænne mig til de nye tilstande, min nye identitet, hvor min retlinethed er af mindre betydning. Jeg kan nu oplyse, at DSB-folk er ude af stand til at bedømme folks alder, samt at togkonduktørerne ikke kunne drømme om at foretage tidskrævende efterkontrol af alder. Så nu er de tider kommet, hvor jeg kommer fornærmelsen i forkøbet og beder om en 65-billet med fast stemmeføring og åbent blik. Løgnen er for tiden nede på en størrelse af et halvt års tid. De har i sandhed selv været ude om det. Med acceptabel pris og total frihed vil jeg udforske hovedstaden nu og da - og berige sønnen med besøg.

Jo, der er tog til tiden, nu venter den lange togrejses trængsler. I ikke-rygeren må jeg ikke ryge, og i rygeren er der ikke til at være for røg. Dertil kommer problemet med mine medpassagerers manerer, for i rygeren kommer med jævne mellemrum lumskeligt passagerer fra ikke-rygeren ind for at få sig en smøg. Det er ikke fair, men der har vi mentaliteten igen: man vil have det hele. Man kræver så at sige at kunne ånde og kunne ryge på en og samme rejse.

Problemet med at åbne døre er i aftagende, men mange gange har jeg stået der med de fjollede håndbevægelser, uden at dørene af den grund rørte på sig, og uden at andre følte trang til at ile til hjælp.

Desuden er det en udbredt skik at anbringe bagagen på sædet ved siden af, så man ikke kan se, om der er optaget. Er vi verdens mest uhøflige folk? Der er brug for opdragere alle vegne.

Men det er ikke mit bord. Det tog er kørt.

Så endelig er der udstigning til højre i dronningens København.

Nu er han vel på pletten . . . sønnen?

Else