De kommunale og amtslige overenskomstforhandlinger blev mandag morgen i denne uge sat på pause.

'Der er ikke tale om et sammenbrud, men en time-out', sagde arbejdsgivernes chefforhandler, Gladsaxes borgmester Ole Andersen, og begrundede pausen med, at parterne ikke kan enes om den økonomiske ramme for forhandlingerne.

Bruddet kom overraskende, fordi begge parter allerede om fredagen gav udtryk for, at de ville nå et overenskomstforlig i løbet af det møde, der begyndte søndag eftermiddag. Men efter 15 timers forhandlinger valgte parterne at skilles.

'Der er kolossal afstand. Det er problemfyldt, når den ene part har bundet sig op på nogle budgetmål, som ikke passer til vores krav', sagde lønmodtagernes chefforhandler, formand for de 650.000 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Poul Winckler.

Han henviser til, at amter og kommuner har indgået en aftale med staten om, at deres samlede udgifter ikke må stige mere end 2,5 procent i år.

Lærernes formand, Anni Herfort, sad med ved bordet både lørdag nat, da staten forhandlede, og søndag nat, da det var kommunernes tur.

'Det var ærgerligt, at vi ikke kunne blive enige på det kommunale område', sagde en tydeligt skuffet og træt lærerformand mandag morgen.

Også spørgsmålet om, hvor mange penge der skal lægges ud til lokale lønforhandlinger, volder store problemer.

'Det er svært at nå til enighed, når nogen vil have så lidt som muligt lagt ud, og andre vil have så meget som muligt lagt ud', sagde Poul Winckler.

Ved overenskomsten i 1999 blev 14 procent af lønudviklingen lagt ud til lokale lønforhandlinger. Før dette års overenskomstforhandlinger gik i gang, ytrede arbejdsgiverne ønske om, at 50 procent af lønudviklingen skal lægges ud.

Lønmodtagerne derimod ønsker at holde så mange lønkroner som muligt ved det centrale bord.

Treårig overenskomst

I timerne, inden forhandlingerne stoppede, var det tilsyneladende lykkedes for parterne at nå hinanden på en række områder.

'Vi er enige om, at den aftale, vi forhandler, skal vare tre år. Andre resultater foreligger ikke', lød det fra Ole Andersen klokken halv to natten til mandag.

Derudover blev der diskuteret to ekstra feriefridage, et funktionstillæg til tillidsrepræsentanter samt et system, der kan løse de uenigheder, der opstår i forbindelse med de lokale forhandlinger af ny løn.

Men uden et forlig kan disse elementer atter komme i spil, når parterne mødes igen den 5. februar.

Ole Andersen fremhævede dog, at han stadig satser på et treårigt forlig, der dermed vil løbe frem til 2005.

'Hvis det bliver tilfældet, vil vi indgå en aftale med arbejdsgiverne om, at forhandlingerne om arbejdstid vil kunne finde sted, så ændringerne kan træde i kraft, når skoleåret begynder i august 2004', sagde Anni Herfort.-