Læreruddannelsen står over for at skulle ændres efter den seneste evaluering, og kristendomskundskabsfaget er på mange måder et fag i krise: Kompetencedækningen er lavest blandt undervisningsfagene, og de lærerstuderende fravælger i stor stil at tage det som linjefag og at bruge det som afsæt for bachelorprojekter.

Alligevel mener Michael Riis, formand for Læreruddannelsens Religionslærerforening (LURF), ikke, at vejen frem mod et styrket kristendomskundskabsfag går gennem en stor omlægning af undervisningen i faget på læreruddannelsen. Han kalder det »fremragende«, at der er lagt op til i mindre grad at bygge uddannelsen op om moduler, men han mener ikke, at det kommer til at gøre den største forskel.

»Det, vi især mangler, er et akademisk miljø, nogen, der forsker i fagets didaktik«, siger han og fortsætter:

»Underviserne på læreruddannelsen forsker ikke, medmindre de kan blive tilknyttet et mere generelt didaktisk projekt, og manglen på forskning i fagdidaktikken er et stort problem«.

Michael Riis mener, at mere forskning i religionsdidaktik i højere grad ville motivere de lærerstuderende til at vælge faget som linjefag og til at skrive bachelorprojekt i det. Han peger på HistorieLab, et videnscenter, der for nogle år tilbage blev etableret for at udvikle især folkeskolens historieundervisning, som en model, der kunne bruges for kristendomskundskabsfaget også. Etableringen af HistorieLab er en udløber af skolereformen fra 2013 og blev til på initiativ af Dansk Folkeparti.

I hvert fald er der brug for fokus på området, mener Michael Riis, også økonomisk fokus: »Hele forskningssektoren er religionsblind - måske endda fjendtlig - når der deles forskningsmidler ud«.

Kritik af uddannelsens struktur

Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er enig med Michael Riis i, at kristendomskundskabsfagets krise ikke løses alene ved en omlægning af linjefagsundervisningen på læreruddannelserne.

»Det handler helt grundlæggende om læreruddannelsens struktur«, siger han og forklarer: »Der er i praksis to blokke af fag på læreruddannelsen: de undervisningsfaglige og de pædagogiske/psykologiske. Tingene har udviklet sig sådan, at almendidaktikken er blevet nedprioriteret, og fagdidaktikken ligger sammen med undervisningsfaget. Det giver jo som udgangspunkt god mening, men lærerne i undervisningsfagene er for langt de flestes vedkommende universitetsuddannede uden didaktisk erfaring. Derfor fungerer det ikke i praksis«.

John Rydahl foreslår, at man i forbindelse med en revision af læreruddannelsen opprioriterer almendidaktikken, fordi det vil hjælpe de studerende med at lære den fagspecifikke didaktik, de skal bruge i deres undervisningsfag.

»Og derudover ser jeg gerne, at de to blokke i uddannelsen bliver påtvunget at samarbejde meget tættere«.

Efterlyser en kandidatuddannelse

Allerhelst ser han dog, at læreruddannelsen bliver gjort til en kandidatuddannelse, og at der i den forbindelse kommer mere fokus på at udvikle fagdidaktikken.

»Læreruddannelsen bør være meget tættere knyttet til skolen, så de studerende ikke først skal til at lære didaktik, når de er færdiguddannede og står i deres første job. Underviserne på læreruddannelsen burde blive forpligtet til at udøve aktionsforskning sideløbende med deres undervisning, så vi kan gøre op med, at læreruddannelsen er en reduceret udgave at en universitetsuddannelse«, siger John Rydahl og fortsætter:

»Det er ikke det, der er meningen med at være lærer, for vi uddanner vores elever til medborgerskab, ikke til at være forskere. Det skal underviserne på læreruddannelsen forstå, de skal simpelthen mere ind i skolens logik. Ellers vil der fortsat være uoverstigeligt langt fra læreruddannelsen til praksis«.

En tredje måde at styrke faget på kunne ifølge John Rydahl være at genetablere muligheden for, at uddannede lærere kan tage en akademisk og fagspecifik overbygning på deres professionsbachelor i stil med det, Lærerhøjskolen tilbød tidligere.

Lærerstuderende: Mere diversitet i faget

Lærerstuderendes Landskreds har også ønsker til, hvad der skal ske med linjefaget kristendomskundskab i forbindelse med en justering af læreruddannelsen.

»Det helt grundlæggende spørgsmål er, om læreruddannelsen skal uddanne til den folkeskole, vi har, eller til den folkeskole, vi gerne vil have«, siger forperson i Lærerstuderendes Landkreds Rasmus Holme.

»Vi har i dag et samfund, hvor vi alle sammen kommer til at møde mennesker med en anden baggrund end den kristne - vi går faktisk i klasse med dem. Derfor skal andre religioner end kristendom fylde mere i kristendomskundskabsfaget, end de gør i dag. Emner som etik og livsoplysning er også helt centrale forhold i fagets og skolens dannelsesopgave, så de skal også have mere plads. Kristendom skal stadig være det største enkeltemne, men ikke så dominerende, som det er tilfældet i dag. Derfor håber vi på en ændring af linjefaget kristendom på læreruddannelsen, som kan forberede de studerende til at varetage sådan et ændret fag«.

Rasmus Holme er enig med John Rydahl og Michael Riis i, at der er brug for en styrkelse af fagets didaktik.

»De fag, der står stærkest i skolen, er de fag, der har en stærk fagdidaktik«, siger han. »Hvis fagdidaktikken er svag, er faget sårbart over for diverse 'hurra-initiativer' fra Christiansborg, som vil bruge faget i et eller andet værdipolitisk spil. Lærerne skal have en solid ballast med fra deres uddannelse, så de kan stå imod den slags. Mere fokus på religionsdidaktik i uddannelsen vil styrke lærernes faglige tyngde yderligere«.