Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) har gang på gang råbt op for at få kommunerne til at benytte de muligheder, der ligger i loven, for at korte i skoledagen. Det har givet respons. 37 kommuner har nu åbnet for, at skoledagen kan gøres kortere. Og flere kommuner oplyser, at de overvejer at følge trop.

Det viser fagbladet Folkeskolens gennemgang af referater fra kommunalbestyrelsernes skoleudvalgs- og byrådsmøder i landets 98 kommuner og en rundringning til udvalgte kommuner. Der er to måder, hvorpå kommunerne kan give grønt lys for, at skolerne kan konvertere dele af den understøttende undervisning til kortere skemaer - og til en ekstra voksen i fagtimerne. I 24 kommuner har kommunalbestyrelsen besluttet, at skolerne skal ansøge hos enten kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. 13 kommuner tillader, at skolelederen eller skolebestyrelsen kan skære i skoleskemaet.

Minister: Nu tager kommunerne ansvar


I et svar til folkeskolen.dk skriver undervisningsminister Ellen Trane Nørby, at antallet af kommuner, der nu har åbnet for en kortere skoledag, er et udtryk for, at kommunerne tager ansvar for at lykkes med implementeringen af reformen.

»Vi har ikke de endelige tal for, hvor mange skoler der i år benytter muligheden, men når en række skoler har gjort det, tyder det på, at de er i gang med at implementere reformen på en måde, der passer til deres behov. Det ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar for at udfylde folkeskolereformens rammer«, skriver hun.

Undervisningsordfører hos Socialistisk Folkeparti, Jacob Mark, er dog langtfra imponeret over antallet af kommuner.

»Jeg er overrasket over, at der ikke er flere kommuner, som har åbnet op. Jeg synes, at det er 61 for få. For jeg synes, at alle kommunerne burde give lov til det her. Jeg synes, at de andre kommuner må til at komme i gang«, lyder reaktionen fra Jacob Mark.

Han har derfor foreslået, at paragraf 16b, som giver mulighed for, at kommunerne kan give et ja til kortere skoledage, skal lempes. Ifølge paragraffen kan dispensationen til at konvertere den understøttende undervisning nemlig kun gives »i helt særlige tilfælde« for eleverne i 4.-9. klasse. Denne formulering ønsker Socialistisk Folkeparti sløjfet, næste gang forligskredspartierne mødes.

De Konservative: Loven bør ændres

Det er De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, enig i. Hun mener, at mange af kommunerne bryder loven, når de giver grønt lys til, at skolelederne kan droppe den understøttende undervisning over en bred kam, fordi loven kun lægger op til, at muligheden kan benyttes i særlige tilfælde.

Samtidig peger hun på, at det i fremtiden vil give store administrative problemer, når så mange kommuner giver skolerne lov til at droppe det meste af den understøttende undervisning. For tilladelserne til at konvertere den understøttende undervisning kan kun gives for ét år ad gangen. Derfor forudser hun et stort arbejde med at skulle forlænge tilladelserne, når der er gået et år.

»Det bliver besværligt og bøvlet, hver gang den skal fornyes. Derfor er der brug for en lovændring. Det er meningsløst, når vi er oppe i sådan et højt antal kommuner, at det skal vedblive at afhænge af dispensationer«, siger hun.

Loven bliver dog ikke ændret, hvis det står til Socialdemokraternes Annette Lind.

»Jeg synes stadig, at det skal være skoleledelsen, som skal ønske det, og så skal man undersøge, om det lokalt kan lade sig gøre. Jeg tror, at hvis der kommer en opfordring fra skolelederen, så vil enhver kommunalbestyrelse lytte, hvis der er en god pædagogisk forklaring på, at man skal gøre det. Så jeg synes sådan set, at loven er fin nok, som den er«, siger hun.

Kommuner: Korte dage er dyre

At mere end hver tredje kommune har givet grønt lys til muligheden for kortere skoledage, vil dog ikke nødvendigvis føre til en bølge af kortere skoleskemaer landet rundt. For mange kommuner peger på væsentlige tolkningsmæssige og økonomiske hindringer for at trimme i skoleskemaerne.

I Helsingør har kommunalbestyrelsen meldt ud til skolerne, at man »vil kigge med velvilje« på skoler, der ønsker at korte i skoledagen. Men her er man samtidig i tvivl om, hvilke muligheder der ligger i loven.

»Jeg så rigtig gerne, at man gik ind og præciserede det her. Det nytter jo ikke noget, at man hverken kan finde hoved eller hale i, hvordan man skal tolke denne her lovgivning«, siger det konservative medlem af børne- og uddannelseseudvalget i Helsingør Lisbeth Læssøe.

Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag

Til det skriver Undervisningsministeriet i et skriftligt svar til fagbladet Folkeskolen, at loven kun tillader at gøre skoleskemaet kortere for elever på mellemtrinnet eller udskolingen, »hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer«. Det kan ifølge ministeriet dreje sig om klasser med problemer med mobning, en sammenbragt klasse, eller hvis en eller flere elever i klassen har problemer, »der har betydning for hele klassen«.

Også i Tårnby peger man på et markant bump på vejen mod kortere skoleskemaer. Her fortæller Enhedslistens Bjarne Thyregod, at skolerne godt kan søge om kortere skoledage, men han tvivler på, at det lader sig gøre for de mindste elever. Løsningen er simpelthen for dyr.

»Når der ikke følger økonomi med, så er det skolerne, der står med et stort problem. Hvor skal de finde midler til at finansiere skolefritidsordningen? Det kan måske lade sig gøre i udskolingen, hvor det er få, der har brug for en fritidsordning, men i indskolingen er det stort set umuligt«, siger han.

I Lyngby-Taarbæk har man regnet sig frem til, hvad det vil koste, hvis kommunens skolefritidsordninger skal åbne tidligere. Det vil være nødvendigt, hvis man giver indskolingens elever lov til at få tidligere fri. Her vil regningen løbe op i 12,6 millioner kroner.