Det gik ikke godt, da de første studerende fra den nye læreruddannelse i sommer 2000 var til eksamen i skriftlig dansk. Næsten hver fjerde fik karakteren seks eller derunder. Og gennemsnittet for de skriftlige karakterer er på 7,7, hvor det for de studerende fra den gamle uddannelse ligger på 8,6. Censorerne er kritiske, men rektorerne for Silkeborg Seminarium, Skive Seminarium og Århus Dag- og Aftenseminarium, hvor de studerende kommer fra, ser ikke så sort på det.

Rektor for Silkeborg Seminarium, Knud Erik Bang, mener ikke, at det forringede gennemsnit er så voldsomt, som det umiddelbart lyder. På den tidligere læreruddannelse fik de studerende en samlet karakter i dansk, hvor de efter den nye får både en skriftlig og en mundtlig karakter. De nye studerendes mundtlige karakter lå gennemsnitligt på 8,6.

'Hvis man har lidt forstand på eksamensmatematik, så ved man, at så snart man siger, at hvert element skal bestås for sig, så vil der komme en større dumpeprocent. Jeg har kigget lidt på vores tal, og det er sådan, at hvis man gav en samlet vurdering, så ville der ikke være ret mange, der var dumpet', siger han.

Hverken formanden for Dansklærerforeningens læreruddannelsesfraktion, Lis Madsen, eller censornæstformanden for dansk på læreruddannelsen, Jørgen Knudsen, godtager dette som en forklaring på forskellen.

'Selvom man kigger fælles på den mundtlige og skriftlige karakter, er gennemsnittet jo stadig lavere', siger Jørgen Knudsen.

'Jeg mener, at man må se på censorernes vurdering af det kvalitative. De rapporterer om en stor bund, som ikke har opnået tilstrækkelige kvalifikationer, og om, at niveauet for nogles vedkommende snarere er at sammenligne med det gamle fællesfag. Det kan man jo ikke bortforklare med karaktergennemsnittet', siger han.

Omfattende CKF'er

Til gengæld er både rektorer, censornæstformand og formand i Dansklærerforeningen enige om, at der er lagt for meget stof ind i danskfagets centrale kundskaber og færdigheder (CKF'er).

'Der er stoppet alt, alt for meget ind i CKF'erne. Det er helt uladsiggørligt for de studerende. Det er det virkelige problem, og det er noget, ministeriet må tage sig af. Vi mangler mere tid i alle fag, men specielt i dansk. De studerende har fået mindre tid, og så skal de lære mere', siger rektor for Århus Dag- og Aftenseminarium, Per Frimer-Larsen.

Rektor Knud Erik Bang siger, at man har lagt alt det ind, der var i en linieuddannelse, plus lidt mere, for at være sikre på at man ikke har glemt noget.

Han mener også, at det, at de studerende nu er tvunget til at vælge enten dansk eller matematik, trækker gennemsnittet ned.

'Dem, der valgte dansk tidligere, var entusiaster, der ikke kunne forestille sig et liv uden dansk. Den type findes stadigvæk, men der er næsten lige så mange nu, der vælger det, fordi politikerne har stillet krav om, at man skal vælge enten dansk eller matematik'.

Pest eller kolera

På Hjørring Seminarium har formanden for de lærerstuderende, Susanne Mitchell, foretaget en spørgeskemaundersøgelse af de studerendes holdning til uddannelsen. 79 procent af de adspurgte så et problem i at have fire liniefag, og næsten halvdelen så et problem i tvungen dansk eller matematik. De studerende finder det problematisk, at det ene valg fuldstændigt udelukker et grundlæggende bekendtskab med det fravalgte. Og nogle mener, at det er et valg mellem pest eller kolera.

Nogle censorer mener, at det lavere gennemsnit kan skyldes, at de studerende fra de tre seminarier har deres danskundervisning presset ind på to år i modsætning til de andre seminarier, som fordeler timerne over tre år. Det er formanden for Dansklærerforeningen Lis Madsen enig i.

'Det forventes på læreruddannelsen, at de studerende har både en faglig og en didaktisk viden og kompetence, og den får de gennem deres praktik. Man kan sige sig selv, at man ikke har haft den samme mængde praktik efter andet år som efter tredje eller fjerde, og de studerende er mere studiemodne, når de kommer længere hen i uddannelsen', siger hun.

Men ingen af de tre rektorer kan se noget problem i, at danskundervisningen foregår over to år. Rektor fra Skive Seminarium, Dorthe Esbjørn Holck, siger:

'Det er ikke et spørgsmål om to år, det er 0,7 årsværk. Det er et helt bevidst valg, at det ligger over to år, for det er vores princip i studieordningen at have så få fag og prøver ad gangen som muligt for at give mulighed for fordybelse'.