Opgaverne er fordelt på bordene i de tre klasseværelser. Klokken er 15 tirsdag eftermiddag, men skoledagen er langtfra slut for eleverne på 5. årgang på Munkekærskolen i Solrød Kommune. De næste to timer er dog noget specielle. Her skal de nemlig have matematik sammen med deres familier.

Matematiklærer og -vejleder på mellemtrinnet Charlotte Tengstedt Hendriksen gør de sidste opgaver til familiematematik klar. Flere af dem har til formål at give inspiration til at snakke om matematik i hjemmet, når muligheden byder sig i hverdagen.

For eksempel hænger der på klassens knagerække tre kasketter, tre T-shirts og tre par yogabukser. Opgaven lyder at undersøge, hvor mange kombinationsmuligheder det giver. Andre opgaver er taget direkte fra grundbogen. Her skal familierne sammen løse mere klassiske opgaver med fokus på geometri, tal og algebra, og hvad der ellers er på undervisningsplanen lige nu i 5.a, 5.b og 5.c.

”Det handler om at få vist, både hvordan vi arbejder med matematik i skolen, og hvordan forældrene kan bakke op om det derhjemme”, siger Charlotte Tengstedt Hendriksen.

Konceptet er oprindeligt udviklet til indskolingen, og Munkekærskolen har afholdt familiematematik to gange i børnehaveklasserne. Men i år har skolens matematikvejledere besluttet at afprøve, om konceptet også fungerer i 5. klasse. Planen er, at 2. og 7. årgang også kommer med på vognen til næste skoleår.

Som så mange andre skoler har Munkekærskolen nemlig en oplevelse af, at forskellen på den matematikundervisning, de bedriver i dag, og den, forældrene selv er flasket op med, vokser. Og at kløften bliver bredere, jo længere frem i skoleforløbet eleverne kommer. Skolen er desuden lektiefri, hvilket yderligere øger behovet for at skabe en matematikbro mellem skole og hjem.

”Nu har vi som matematikvejledere i mange år prøvet at tage med ud på forældremøder og forklare stolpe op og stolpe ned om matematiske kompetencer, og det har ikke rigtigt hjulpet. Så nu har vi besluttet at prøve det her af”, siger Charlotte Tengstedt Hendriksen.

Eleverne begynder at indfinde sig. Nogle med én forælder, andre med to og flere endda med yderligere familiemedlemmer.

De bliver budt velkommen af klassens faste matematiklærer og begynder selv at bevæge sig rundt ved bordene til de forskellige opgaver. Ved hver af dem er der udførlige instruktioner, så de kan bevæge sig rundt i deres eget tempo. Det giver lærerne frie hænder til at bevæge sig rundt og svare på spørgsmål både om de enkelte opgaver og om matematikundervisningen generelt. Og de sidste er der mange af.

En forælder kalder Charlotte Tengstedt Hendriksen hen. ”Jeg lærte jo at dividere sådan her”, siger han og tegner den klassiske trappe på et stykke papir. ”Gør man det ikke sådan længere?”

Matematiklæreren fortæller, at eleverne i dag ikke arbejder med én måde at dividere på. At der først er fokus på forståelse, så metoderne – og først til sidst resultaterne. ”Og kan man finde på sin egen metode, er det helt fint”, siger hun.

En chokoladegraf

Ude på gangarealet mellem de tre klasseværelser har Morten Olsen og datteren Sophia Rose taget plads sammen med Minna Legarth og hendes datter Emmalie. Morten Olsen har fanget pointen om at gribe matematikken, når den dukker op i hverdagen. På et stykke papir har han nedfældet et koordinatsystem med stykker slik ud ad x-aksen og tid op ad y-aksen.

For hver gang en af de to veninder sikrer sig et stykke chokolade fra en af de skåle, der er sat frem for at imødegå det værste eftermiddagsblodsukkerdyk, vokser grafen til stor morskab for hele bordet.

De to forældre kan genkende billedet af, at matematikken ser anderledes ud i dag, end da de selv havde faget i grundskolen. Og at arrangementet giver dem et indblik, de ellers mangler, når eleverne ikke har lektier med hjem.

”Det er noget helt andet end en hurtig skole-hjem-samtale, hvor man får at vide, at det går fint. Her kan man se, hvor de rent faktisk er henne i faget”, siger Morten Olsen og tilføjer:

”Og så lærer man jo på en anden måde, når man skal forklare andre noget. I dag er det hende, der er læreren, som skal forklare mig, hvordan man løser opgaven”.

Det får fluks datteren Sophia Rose til at hive mobiltelefonen op af lommen. ”Hvis jeg er lærer, må jeg bruge lommeregner!” konstaterer hun med et grin.

Ved et andet bord sidder en familie på fem personer. Ida og Jan Wolffbrandt er dukket op med datteren Silje, der går i 5. klasse, og hendes to små søskende Majli på otte år og Wilmer på seks år.

Også de kan nikke genkendende til, at fraværet af lektier gør, at det som forældre kan være svært at følge med. Og også at matematikundervisningen i dag ser anderledes ud, end da de selv gik i skole.

Opgaven foran dem er en grundbogsopgave, der lyder at beskrive, hvad der sker, når man forlænger enten to eller alle fire sider på en firkant. Så lige nu bygges der firkanter på livet løs med centicubes. Og det er første gang, forældrene stifter bekendtskab med de små plastikterninger.

”Hun har snakket meget om dem, men vi anede ikke, hvad det var. For os foregik matematikken på en tavle eller i en bog. Det virker, som om det er meget mere hands on og virkelighedsnært i dag”, siger Ida Wolffbrandt.

Opgaver til køleskabet

Til familiematematik i børnehaveklassen er der i sagens natur ikke grundbogsopgaver på bordene. Her handler det alene om at give inspiration til at gribe mulighederne for at snakke om matematik, når de dukker op i hverdagen.

Her lyder opgaverne blandt andet på at gå i skolekøkkenet og tælle bestik, lave saftevand i blandingsforholdet 1:4 og at skære et antal agurkeskiver til hver person i familien.

Desuden er der inspiration til simpel købmandsregning og til samtaler om tal på nummerplader og husnumre. Og ikke mindst en masse bræt-, terninge- og kortspil.

Både generelle opfordringer til at tale om matematik i hjemmet og konkrete aktiviteter at gribe til er nedfældet på en lamineret flyer, forældrene får med hjem til at hænge op på køleskabet. Flyeren er udarbejdet af Marlene Schouw Jacobsen, der er matematiklærer og -vejleder i indskolingen på Munkekærskolen.

Det er hende, der i sin tid blev præsenteret for familiematematikkonceptet på en konference og tog det med tilbage til skolen, hvor hun og skolens andre matematikvejledere har foretaget tilpasninger og videreudviklet konceptet til også at dække mellemtrin og udskoling.

I børnehaveklassen handler familiematematik både om at skabe bro mellem skole og hjem og om at udstyre forældrene med et lugejern, der kan fjerne spirende matematiktræthed allerede på frøstadiet.

”Hvis eleverne en dag kommer hjem fra skole og siger, at de ikke kan finde ud af matematik, har man som forælder et helt arsenal af beviser at trække på, når man skal forklare, at jo, det kan de faktisk godt. På den måde kan man få vendt en negativ indstilling hos et barn, der har oplevet, at det i et enkelt tilfælde i en enkelt matematiktime har haft svært ved noget”, siger Marlene Schouw Jacobsen.

Tilbage på 5. årgang er der ingen tegn på matematiktræthed, kun den helt almindelige af slagsen. Stemningen er god, men kinderne er røde. Klokken nærmer sig så småt 17.00, og der er allerede tyndet godt ud i deltagerne. Det er helt efter bogen. Meningen er, at familierne kan kalde det for en dag, når kræfterne er sluppet op.

Emmalie og Minna Legarth har sagt farvel til Emmalies matematiklærer Charlotte Munch og har retning ud ad døren, da morens øjne falder på kasketterne, T-shirtene og yogabukserne på knagerækken.

”Se, den opgave har vi ikke prøvet. Det handler om, hvor mange forskellige outfit man kan lave”, siger hun. Svaret fra datteren falder prompte: ”Ja, det hedder kombinatorik”.