Måske ville flere passagerer og besætningen have overlevet, hvis de var kravlet op på det isbjerg, Titanic ramte natten mellem den 14. og 15. april 1912. Man kunne også have bundet redningsbådene sammen, så de kunne bære flere mennesker og på den måde redde flere menneskeliv i sidste ende.

Sådan lød nogle af buddene blandt de lærerstuderende ved læreruddannelsen i Silkeborg, da de en januardag skulle forholde sig til, hvordan man kan gentænke løsninger på problemer i den virkelige verden. Det er nemlig de praksisnære problemstillinger, de studerende støder på i løbet af deres praktikperiode, der skal være drivkraft, når de studerende til sommer afleverer projektopgave i fagområdet pædagogik og lærerfaglighed, i lærerkredse kaldet PL-projektet.

»Når man underviser studerende, er det vigtigt, at det er i en kontekst, de forstår, eller at det motiverer dem. Mit arbejde med Titanic-casen er et real world-problem. Det er et komplekst problem, der kræver, at de studerende er kreative med viden«, fortæller lektor Paul John McElheron, som er gæsteunderviser fra professionshøjskolen Via UC Herning.

Det nye PL-projekt skal »blive noget andet og mere end Word-dokumenter på gulvet eller tekstfiler i cyberspace«. I stedet skal den nye, todelte tilgang i projektopgaven sætte mere plads af til, at de studerende selv skal finde praksisnære problemstillinger, der kan have »et liv og en anvendelse, når eksamen er overstået«, som initiativtagerne til projektet formulerer det.

Som led i at få de studerende til at tænke i nye baner i deres projektopgave var lektor Paul John McElheron inviteret til læreruddannelsen. McElheron har i godt to år undervist studerende fra forskellige institutioner i Titanic-casen. Det har han gjort med afsæt i sin forskning ved Via Design & Business og Aarhus Universitet, School of Arts.

De godt og vel 50 studerende kendte inden dagen ikke til programmet, men allerede kort efter samling i læreruddannelsens gymnastiksal afslørede pædagogisk leder Charlotte Poulsen, at dagen ville byde på noget andet, end hvad de studerende er vant til.

»I dag skal I ikke forvente at sidde på snorlige rækker og høre på lange oplæg«, lod hun forstå.

Kronik: »Det har rørt et eller andet inde i mig«

Nytænkning inspirerer - og frustrerer

Dagens program bød på en række øvelser, hvor de lærerstuderende på baggrund af en række informationer og værktøjer skulle give forslag til, hvordan kaptajnen på Titanic kunne have reddet flere end de cirka 700 mennesker, der overlevede skibsforliset.

For studerende Leah Kortegaard giver det mening at arbejde med Titanic som case forud for afleveringen af PL-projektet, der har deadline til sommer.

»Det er sjovt at arbejde med et problem, der eksisterer i virkeligheden. Men det er også dybt frustrerende nogle gange. Meget abstrakt«, siger hun.

Hun er indforstået med, at hun ikke må sætte sig fast på endelige projektideer endnu. Alligevel løfter hun sløret for nogle af de tanker, hun har gjort sig om, hvad hendes projekt skal handle om. Hun forestiller sig et samtalespil med etiske diskussioner om noveller.

»I alle klasser sidder der nogle elever, der ikke er en del af fællesskabet. De kommer ofte fra belastede familier. Jeg håber, at man med større forståelse for deres baggrund kan hjælpe dem til at blive en del af fællesskabet. Det kunne arbejdet med novellerne forhåbentlig hjælpe på«, siger Leah Kortegaard om ideen, der er opstået i praktikperioden, før hun understreger, at det ikke er definitivt. »Naturligvis«.

»Høje krav løfter bunden«

Sidste år var den første gruppe studerende gennem PL-projektet. Det er siden da blevet evalueret, og her fik Charlotte Poulsen og hendes kolleger dokumentation for, at projektet vedrører de studerende på en anden måde end den tidligere mere teoretiske projektform.

»Vi opdagede, at de studerende kom for hurtigt frem til løsningen og ikke fik undersøgt, researchet, afdækket og eksperimenteret nok. Vi ville gerne gøre projektet mere udforskende og undersøgende omkring problemet. Man skal ikke bare lægge sig fast på det første og bedste, men finde det virkelige problem«, siger lektor Mette H. Beck.

Charlotte Poulsen medgiver, at projektets nye struktur stiller større krav til de studerende. Men til trods for kravene har det nye projekt givet et karakterløft. Flere studerende får 7 og 10 i stedet for de laveste karakterer, mens antallet af 12-taller også er dalet lidt, viser evalueringen.

»Hvis man ser på, hvordan det ender karaktermæssigt, får vi faktisk bunden op sammenlignet med de studerende på den gamle model. Det knækker ikke over på den måde, at der er nogle, der aldrig fanger pointen med faget«, siger Charlotte Poulsen.