Det stærkeste kort over for mobningen er at skabe en kultur, hvor det ikke er en fordel for nogen at mobbe andre.

Det siger lektor Hans Henrik Knoop, der til daglig arbejder med positiv psykologi, læring og trivsel ved Aarhus Universitet. Hvordan kan man så gøre det?

»Man kan for eksempel undervise eleverne i, hvad mobning er, hvordan mobning kan komme til udtryk, og hvordan alle bør tage ansvar for at forebygge den«, siger han.

»Ofte hører man, at eleverne har fået erfaring med, at de voksne ikke kan gøre noget, hvis der foregår mobning. Det kan man sagtens, hvis man som voksen forstår at fjerne incitamenterne til at mobbe«.

Og mobning er et konstant problem i de danske folkeskoler. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, bliver 11 procent af danske skolebørn mobbet, og syv procent af dem oplever at blive mobbet hver eneste uge af skoleåret.

DCUM siger samtidig, at mobning forekommer sjældent på de skoler, hvor lærere og elever gør en aktiv indsats mod mobning.

Jeg var mobber

Mobningens onde spiral

Souschef Bente Boserup er chef for BørneTelefonen hos Børns Vilkår. Hun mener, at det er lærerne, der er de centralt ansvarlige for kulturen i en klasse og i skolen, men at det overordnede ansvar ligger hos skolelederen. Dette ansvar gælder ikke kun i ens egen klasse.

»Hvis klasselæreren for én klasse for eksempel går ned ad gangen og ser, at der sker noget i en anden, skal vedkommende alligevel gribe ind«.

Knoop siger, at der er forskellige kilder til mobning. I skolen sker mobning for det meste på grund af ondskabsfuldhed i nærmiljøet, som kan skyldes både hensynsløse enkeltpersoner og gruppedynamikker.

»En kendt gruppedynamik, der øger sandsynligheden for mobning, er, at en gruppe har en svag gruppeidentitet, men kan styrke den ved at finde en fælles ydre fjende: mobbeofferet«, forklarer Bente Boserup, der ofte hører om netop denne form for negativ sammentømring, når hun hører mobberamte børn fortælle om deres oplevelser.

Digitale medier er en udfordring

»På BørneTelefonen er der stadig børn, der fortæller os, at de har sagt det til deres lærer, men ikke bliver taget alvorligt«, siger hun. Det er blevet bedre, men lærerne står nu også over for en ny udfordring med alle de digitale medier, siger Boserup.

»Før i tiden kunne barnet være i fred, når det havde fri, men sådan er det ikke længere. Der er ikke længere det samme frirum, og de ramte børn er hele tiden i fare for at blive kaldt skældsord på Facebook eller noget lignende«.

»Når vi er ude på skolerne, gør vi meget ud af at tale om forskellen på drilleri og mobning med børnene«, siger hun. »Mobning foregår over tid, hvor den samme person er udsat for udstødelse. Det er også her, hvor det bider sig fast i den enkelte, som ofte ender med at blive ensom som ung, fordi vedkommende har lært at trække sig væk fra fællesskabet«.