Mangelfuld præstation.

Så hård lyder den amerikanske skoleverdens dom over det endelige resultat af et af George W. Bushs højeste prioriteter - uddannelsesplanen 'No child left behind'. For selv om planen er et skridt i den rigtige retning og knytter penge til skolernes præstationer, så sikrer den langtfra de nødvendige midler til at hive alle børn med om bord. Og så længe den ikke erkender det største problem i USA - at uligheden i skolesystemet er så kolossal - så ændrer den ikke afgørende ved landets voldsomme uddannelsesproblemer.

'Resultatet er enormt skuffende. Mens planen har fine mål for at hæve elevernes præstationer og øge skolernes ansvarlighed, så mangler den at levere den nødvendige støtte til at opnå denne højere standard. Vi vil ikke sætte os imod loven, men vi kan ikke støtte den med god samvittighed', siger præsidenten for USA's største lærerforening, NEA, Bob Chase.

En ændring af uddannelsessystemet har været højest på Bushs prioritetsliste, siden han blev præsident. Det har været pinligt for et land, der priser sig af at være foregangsland for en hel verden, at det falder ynkeligt igennem i internationale sammenligninger, når det gælder uddannelse. Den seneste OECD-undersøgelse viste, at kun Grækenland, Portugal, Luxembourg og Mexico klarer sig dårligere end USA i fysik. Yderligere er knap 70 procent af eleverne i fjerde klasse i New York City ude af stand til at læse på et basisniveau i nationale læsetest.

Bushs svar er den netop underskrevne uddannelsesplan, der i snart et år har været igennem hårde politiske forhandlinger, men som især efter den 11. september på ægte 'united we stand'-facon fandt støtte hos både republikanere og demokrater.

Samme høje kvalifikationer

Planen, der er den mest gennemgribende ændring af det amerikanske grundskolesystem siden Lyndon B. Johnsons skolelov i 1965, har som mål, at alle amerikanske elever i løbet af de næste 12 år skal have de samme høje kvalifikationer. Det skal først og fremmest sikres ved en større synlighed af de enkelte skolers arbejde og præstationer. Hvert år skal elever fra tredje til ottende klasse deltage i en statstest for at måle resultat og fremgang i præstationerne. Forældre og i et vist omfang alle skatteydere skal have adgang til oplysninger om den enkelte skoles og det enkelte barns resultater samt den enkelte lærers kvalifikationer for at undervise. Noget, der slet ikke - som i Danmark - har sat sindene i kog. I USA anses det tilsyneladende for en nødvendighed for at kunne bedømme de enkelte skoler og deres fremskridt. Oplysningerne skal opdeles på blandt andet køn og race, og på nationalt plan vil der blive foretaget en test for at sikre et nogenlunde ensartet resultat.

Det sidste har været én af de største kameler at sluge for det republikanske parti, der politisk arbejder for størst mulig indflydelse til de enkelte stater og blandt andet afskaffelsen af et nationalt undervisningsministerium. Men resultatet er altså blevet, at den nationale test kun skal foretages hvert andet år og kun med deltagelse af et vist udpluk af elever fra de enkelte stater.

Med større synlighed i forhold til en skoles resultater er det også blevet lettere for forældre at stille krav om ændringer. Bush fik ikke sit forslag igennem om, at utilfredse forældre i højere grad skal kunne bruge skolepengene på private skoler. Med den nye plan får forældre i stedet en ret til at flytte barnet til en anden offentlig skole og få dækket transportomkostningerne samt til at få lektiehjælp betalt.

Ligeledes er planens intention at sikre, at hver enkelt i skolesystemet i højere grad føler sig ansvarlig for resultaterne. For at skubbe på denne udvikling får hvert enkelt skoledistrikt en større frihed til at bruge regeringens tilskud efter eget valg mod at vise fremskridt. Fleksibiliteten kan bruges til at prioritere både undervisning og lærerløn og -efteruddannelse. Ifølge planen skal alle stater om fem år kunne bevise, at deres lærerkræfter er kvalificerede og har den relevante uddannelse eller den rette fagkundskab til at undervise i bestemte fag.

Stor mangel på lærere

Alt sammen et skridt i den rigtige retning og med de rette intentioner, men altså 'enormt skuffende' i sin endelige udformning, mener lærerforeningen NEA.

Foreningen har ikke været utilfreds med, at Bush har fokuseret så kraftigt på at højne lærernes kvalifikationer:

'Men det spørgsmål, vi stiller os selv, er, om målet er realistisk. I løbet af det næste tiår vil vi komme til at mangle to millioner nye lærere - blandt andet på grund af pensionering. Lærerlønningerne er lavere, end hvad folk med tilsvarende uddannelser får. Og vi tror ikke på, at de penge, der er afsat, er tilstrækkelige til at rekruttere nye kræfter', siger foreningen.

John F. Jennings, leder af det uafhængige Center for Undervisningspolitik i Washington, der forsker i grund- og mellemskolepolitikken, er endnu hårdere i sin vurdering:

'Så længe vi ikke erkender de enorme forskelle i vilkårene for de offentlige skoler i USA, så ændrer vi ingenting', siger han og forklarer, at i nogle skoleområder bliver der brugt op til 45 gange flere penge på hver enkelt elev end i andre. Og det ændrer planen ikke afgørende ved.

Regeringen betaler kun omkring syv procent i gennemsnit af folkeskolens udgifter, så betalingen til skolerne vil fortsat ske på baggrund af ejendomsskatterne i et område. Og det vil sige, at de rige områder har rige skoler og gode, attraktive lærerstillinger, mens de fattige områder har få midler til undervisning og til at tiltrække kvalificerede lærere:

'At få velkvalificerede lærere til de mest udfordrende skoler ville kræve langt, langt flere penge og en større indsats, end planen giver', siger Jennings.

Dorthe Plechinger er freelancejournalist

Læs mere på: www.nea.org, www.ed.gov og www.whitehouse.gov