Legoklodserne tager ikke skade af, at man tænker som en virksomhed på fabrikken i Billund, men i folkeskolen er arbejdet med at målrette skolens ydelser gået for vidt. I takt med at skolernes økonomi bliver decentraliseret, øger politikerne kontrollen, og det rammer både elever, lærere og ledere.

Mener Jens Raahauge, der har taget konsekvensen af udviklingen. Efter ni år som skoleleder forlod han i efteråret Byskolen i Helsingør til fordel for et job for Dansklærerforeningen.

'Som skoleleder er man blandt mennesker, der vil noget. Det er det bedste job, jeg har haft, men det har ændret voldsomt karakter i de senere år', begrunder Jens Raahauge sin opsigelse.

Han har ikke fortrudt sin beslutning. Tværtimod.

'På grund af den politiske udvikling med øget decentralisering blev jeg den, der skulle beskytte skolen mod omverdenen. Jeg blev samlingspunkt for alt det, der frustrerer lærerne, så det var ikke sjovt længere'.

Han er ved at skrive en bog om sine tanker og erfaringer fra folkeskolen.

I princippet betyder decentralisering større frihed til selv at træffe beslutninger, men sådan oplever Jens Raahauge det ikke. For politikerne begynder at betragte skolen som en virksomhed.

'Det åbner for kontrol, og den mulighed bliver altid brugt. Det går ud over skolen', siger han.

Kontrollen består af mødereferater, årsberetninger, virksomhedsplaner, evalueringer og på det seneste også offentliggørelse af karakterer.

Det betyder, at lederen uvilkårligt begynder at nære en dyb interesse for skolen som organisation frem for at skabe kvalitet i undervisningen.

'På Byskolen kommer godt hver femte elev fra et andet skoledistrikt i kommunen, så da karaktererne fra afgangsklasserne blev offentliggjort, begyndte jeg at lege med tanken om, at vi kunne have scoret højere, hvis jeg havde sagt nej til ansøgere fra andre distrikter. Eller endnu bedre - valgt ud blandt dem. Men golde tal skulle ikke overtrumfe vores menneskesyn på skolen. Og så alligevel. Når først tanken er født, vil den være en faktor i beslutningsprocessen, og det vil gå ud over de svage børn, der har brug for nye muligheder'.

Ro til at tænke

Jens Raahauge mener ikke, det er skolens opgave at tilfredsstille det politiske system.

'Der er desværre ikke forskel på udviklingen i folkeskolen og på det, der vil ske, når Anders Fogh Rasmussen rationaliserer ministerierne. Han siger, han vil kontrollere, at alle ministre er flittige. Det lyder meget godt, men hvornår skal de få ro til at tænke store tanker? I folkeskolen skylder vi børnene, at de får lov at opleve glæden ved at opdage ny viden, og de skal have lov at dvæle ved den opdagelse, de har gjort'.

Filosofien bag virksomhedstænkningen er at øge produktiviteten, men det er ikke det, der er sket, for tankegangen vandt frem, samtidig med at folkeskolen overgik til kommunerne. Det har åbnet for at pålægge skolen flere opgaver.

'Tidligere var sundhedsplejersker og pædagogiske konsulenter serviceorganer for skolen. I dag er de blevet små virksomheder med egne budgetter, som selv definerer deres opgaver. Fra at være et livslaboratorium er folkeskolen blevet et politisk interessefelt, som gør, at alt for mange kan sige, at det og det område er en opgave for folkeskolen. Det ville være fint nok, hvis der fulgte resurser med, men det gør der ikke. Politikerne tror, vi kan rationalisere os frem. Men det er svært at rationalisere sig til en bedre undervisning i matematik'.

Også DLF har spillet med på virksomhedstænkningen i kraft af en arbejdstidsaftale, der sikrer en god lønudvikling, men som med sit optællingssystem tager glæden ved arbejdet fra mange lærere.

'Lærerne er blevet lønarbejdere, med alt hvad det indebærer af smålighed og kontrol. Lærernes signaler skal give børnene livsmod, så det er væsentligt, at de arbejder i et system, der bygger på tillid frem for kontrol. Det kræver, at vi melder ud, hvad vi laver i folkeskolen, og hvad vi får ud af det. Det skal vi gøre så troværdigt og tydeligt, at folk kan kritisere det konstruktivt'.

På trods af loven

Skolen har brug for større afstand til politikerne, mener Jens Raahauge. Det er eksperimenterne med leg og læring og med at skabe sammenhæng mellem skole og fritidshjem andre eksempler på.

'Samarbejde er udmærket, men man skal være bevidst om, at der er forskel på skole og fritid. Ellers fjerner man børnenes mulighed for at skelne mellem dem, og så opdrager vi dem til at blive en arbejdskraft, der er let at udnytte. De bliver ligesom IT-nørderne, der blander det hele sammen. Jeg er selv glad for mit job og har ikke noget imod, at det lapper ind over min fritid, men det er ikke sikkert, at jeg havde haft det på samme måde, hvis jeg havde haft en anden type arbejde. Eftersom folkeskolen er for alle, er der ingen grund til at påføre børnene en holdning fra luksuslaget'.

Han peger på, at lærere altid har været gode til at udvikle skolen. Ikke alene på grund af krav udefra og fra 'tiden', men især for at kunne løse de problemer, de løber ind i med eleverne. Jens Raahauge betegner skoleudviklingen i Danmark som ét langt brud på loven.

'Når loven ikke rækker, udvikler lærerne deres undervisning på bekostning af loven, men i dag går man den anden vej og holder møde på møde om, hvordan man kan skabe ejerskab blandt lærerne til udviklingen af skolen. Og man afholder kurser i hobetal om evalueringsmetoder, men aldrig faglige kurser i det, der skal evalueres'.

Skolen har dog selv et ansvar for politikernes trang til at kontrollere og bedømme.

'Vi har været for lukkede i vores selvforståelse. Det burde vi selv have gjort op med på en anden måde end gennem kontrol. Vi skal i højere grad definere skolerne som reservater, hvor det er værd at komme, og mindre som virksomheder, der fokuserer på produkt og afkast'.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Jagten på Klare Mål

I løbet af de næste tre år skal Jens Raahauge rejse rundt i landet og snakke med dansklærere om, hvordan de ser på faget.

Dansklærerforeningen er utilfreds med de Klare Mål for dansk, som Undervisningsministeriet sendte ud sidste år. For at kunne bidrage med noget bedre har foreningen frikøbt Jens Raahauge til opgaven. Han er samtidig foreningens formand.

Ud over arbejdet med Klare Mål skal Jens Raahauge klarlægge dansklærernes behov for efteruddannelse, så foreningen kan komme med relevante tilbud om faglige kurser.

Dansklærerforeningen har godt 10.000 medlemmer fra folkeskolen, hvilket svarer til cirka en tredjedel af de lærere, der underviser i dansk.