Handling gav forvandling

Kommunale kroner og målrettet handling vendte udviklingen på Søndermarkskolen i Horsens

I 1997 var det ikke sjovt at være på Søndermarkskolen i Horsens. Under halvdelen af familierne i skolens område valgte den. Når dens navn dukkede op, var det næsten altid i historier om hash og hærværk, rockere og etniske problemer. I bygningerne, der engang husede en pædagogisk foregangsskole med op til 1.100 elever, var der nu kun 350 tilbage. Selv i den kommunale læseundersøgelse skrabede den bunden.

I dag - godt fire år efter - er udviklingen vendt. Elevernes læsefærdigheder er oppe på kommunalt niveau. Næsten 70 procent af familierne vælger skolen, der med et elevtal på 425 er den hurtigst voksende i Horsens Kommune. Skolen får spaltevis af positiv omtale i de lokale medier, og på skoleleder Mogens Falk Jørgensens kontor hænger legatet, han fik af Horsens Kommune og Lions Club som tak for det arbejde, han har gjort for '. . . samarbejdet og sammenholdet. . .' i lokalområdet.

Alt sammen beviser det, at intet er så skidt, at det ikke kan blive godt igen. Med den rigtige cocktail af kommunal støtte, målrettet planlægning, aggressiv opfølgning og hårdt arbejde kan selv den mest håbløse situation forandres.

Stærke forældre valgte fra

I 1997, da kun 44 procent af områdets forældre valgte Søndermarkskolen, fik den 2,8 millioner kroner over fire år til projektet 'Brug din lokale skole'.

Kommunen stillede ikke præcise resultatkrav til skolen, og forvaltningen overvågede ikke projektet tæt. Forventningerne var der imidlertid ingen tvivl om: Det ekstraordinære tilskud skulle løfte skolens image og sikre den en større del af områdets børn.

Det første, skolen gjorde, var at kortlægge problemet. Med hjælp fra kommunens administration sendte den et spørgeskema ud til børnefamilierne i området. Det overordnede spørgsmål lød: Hvorfor vælger I ikke Søndermarkskolen?

Svarene viste, at skolen havde et kæmpe image-problem. De, der valgte den fra, nævnte især to faktorer: Den store andel af tosprogede elever og de man-ge børn fra socialt belastede familier. I dele af skolens optagelsesområde lever over 80 procent af familierne på overførselsindkomst, og mellem 30 og 40 procent af eleverne på skolen er tosprogede. Det var det, forældrene nævnte, når de blev spurgt, hvorfor de valgte andre skoler, siger skoleleder Mogens Falk Jørgensen.

'De frygtede simpelthen, at deres barn ikke ville få nok opmærksomhed, når skolen og lærerne havde så meget andet at slås med'.

Især danske familier og de resursestærke tosprogede familier valgte skolen fra, og det forværrede image-problemet.

Imidlertid var det også tydeligt, at mange af de, der foretrak andre skoler, kun kendte Søndermarkskolen på anden eller tredje hånd. De havde aldrig besøgt den, og de vidste intet om børnenes hverdag eller virkelighed, siger Mogens Falk Jørgensen.

'Myter og fordomme styrede forældrenes skolevalg. Når vi spurgte, hvorfor de valgte os fra, svarede mange, at 'de havde hørt nogen sige, at. . .'. Det var bare rygter'.

Nye forældre vælger skolen

På baggrund af undersøgelsen lagde skolen en strategi med tre hovedelementer: Skolen skulle synliggøres i lokalområdet, så familierne vidste, hvad de valgte fra, der skulle gøres mere ud af sprog- og læseundervisningen, som bekymrede mange forældre, og skolens etniske profil skulle udvikles.

Strategien er udmøntet i en række delprojekter (se boks), og det er dem, der sikrer skolen de gode resultater, den har høstet i løbet af de sidste fire år, siger Mogens Falk Jørgensen.

'Vi har vendt en negativ spiral til en positiv. Læseresultaterne er på niveau med resultaterne i resten af kommunen. Skolen har kæmpestor opbakning fra forældrene, og når vi snakker med folk i området, siger de ofte, at de har hørt meget positivt om skolen'.

Pengene gav luft

De mange penge, skolen fik, har været afgørende for succesen, men det gør det ikke alene.

'Projektets succes skyldes medarbejdernes indsats. Alle har virkelig lagt sig i selen, og de har troet på det. I den forstand er pengene ikke afgørende, men på det tidspunkt, hvor vi begyndte, var skolen så slidt på alle måder, at vi havde brug for den luft, pengene skabte. Pengene var et reb, som vi brugte til at kæmpe os op med. De var vores gulerod, og de har betydet, at vi kunne arbejde væsentligt mere effektivt og målrettet end ellers', siger Mogens Falk Jørgensen.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Søndermarkens projekter

- Børnehavebørn fra området kommer på besøg i børnehaveklassen, og sammen laver de to børnegrupper et cirkus, en teaterforestilling eller lignende. Besøget finder sted, før forældrene skal vælge, hvilken skole børnene skal gå på.

- Skolen har en førskoleklasse for tosprogede elever, der ikke taler godt nok dansk til at klare sig i en normal klasse.

- Tosprogede børn, der ikke taler godt nok dansk, når de begynder i børnehaveklassen, går ikke i en modtagelsesklasse. Områdets tosprogede familier reagerede meget negativt på det begreb. I stedet opretter skolen specielle hold for den gruppe børn, nøjagtig som der dannes særlige hold mange andre steder på skolen.

- Skolens etniske personalepolitik tilstræber, at personalet afspejler elevgruppens etniske sammensætning. I den pædagogiske gruppe er syv nationaliteter repræsenteret.

- Skolen har et etnisk råd, og der lægges vægt på, at også bestyrelsen, forældreforeningens bestyrelse og elevrådet er multietnisk.

- På de tre første klassetrin får klasselæreren 30 timer til hjemmebesøg. Kun tre af 98 børn sagde nej tak til tilbuddet om et hjemmebesøg, da ordningen blev indført.

- Skoleinspektøren ringer ud til de forældre, der ved indskrivningen har valgt en anden skole end distriktsskolen, og inviterer dem på besøg. Det sker under devisen: 'De skal vide, hvad de vælger fra'. De fleste familier siger ja tak til at besøge skolen.

- Biblioteket har fået ekstra timer, så det kan holde længe åbent én dag om ugen. Det giver forældre og børn mulighed for at komme og låne bøger.

- Fra børnehaveklassen og op til 5. har eleverne fået en ekstra dansktime om ugen.

- Skolen lægger lokaler til, når lokale foreninger holder møder. Mange etniske foreninger holder deres møder på skolen.